På den gamle hovedgade i Farum nord for København ligger cykelbutikken Velo Pavé placeret blot et gearskifte fra det tillokkende, nordsjællandske cykelterræn. Præcis som landskabet, der er spækket med uforstyrrede veje og rullende bakker, så bugner Velo Pavé af varierede muligheder for alle dem, der elsker cykling.
Velo Pavé - eller blot Pavéen i daglig tale - er nemlig en anderledes cykelbutik på mange områder. For ud over cykelprodukterne er der også stort fokus på en lang række tiltag og aktiviteter, som til sammen skaber en masse cykelkultur for alle dem, som har lyst til at være med.
Atmosfæren og den gode service
Butikken blev født for tre år siden af de to grundlæggere, der begge lystrer fornavnet Carsten, men i det nordsjællandske cykelmiljø blot er kendt som Jensen og Petersen. De havde en fælles plan for at skabe et lille cykelunivers, hvor de i fællesskab kunne bidrage med deres helt egne erfaringer fra cykelverdenen og gøre tingene på deres egen måde.
Selv om butikken har en klar ambition om at være meget mere end blot produkter, så har Velo Pavé også en klar filosofi, når det kommer til netop salg af produkter og kundebehandling. Butikken kom til verden med et ønske om at bringe de gode gamle dyder tilbage på toppen af podiet. Dette inkluderer i praksis tid til hver kunde, fokus på god og ikke mindst ærlig vejledning samt deling af den mangeårige cykelerfaring, som de to ejere tilsammen besidder.
Foto: @jespergrundahl
Således kan man altid forvente et personale, som tager udgangspunkt i kundens niveau og ønsker og giver vejledning i øjenhøjde og med plads til alle.
Indretningen vidner også om, at inspirationen er rodfæstet et helt andet sted end det strømlinede fabrikslook. Hylderne er skåret i gammelt træ, cykelslangerne sælges fra en antik træbalje og tøjet er bøjlet på rør af autentisk smedestål. På væggene hænger alverdens levn fra cyklingens verden, som krydret med klassiske race-fotografier, er med til at skabe den atmosfære, som er essentiel for Velo Pavé. En speciel stemning som umuligt kan sættes på formel - men som ikke efterlader nogen i tvivl om, at de to bagmænd er født med kædeolie i blodet og en passion for at dele deres cykelhjerte med andre.
Eksklusivt cykeltøj og spændende brands
Når man ser på Velo Pavés udvalg af varer og mærker, står det klart at også her, er butikken ikke som så mange andre. Der er fokus på få, men spændende mærker.
På tøjsiden arbejder butikken sammen med Isadore, som de er eneforhandler af i Danmark. Mærket er kreeret af de professionelle cykelbrødre Martin og Peter Velits og henter helt i butikkens ånd inspiration i klassiske linjer og materialer med klare referencer til klassisk cykelkultur. På hylderne findes også det populære Café du Cycliste.
På cykelsiden har butikken stort fokus på både landevejsracere og terrængående cykler i cross-afdelingen. Det mindre italienske Dedacciai står for veldesignet ’value-for-money’, mens Cinelli og Basso er butikkens luksusmærker. Ligeledes føres der en bred linje af belgiske Ridley, som laver racere til både skoven og vejen.
Foto: @jespergrundahl
Yderligere kan man naturligvis finde alle de stumper og genstande, som man har brug for som cykelrytter - lige fra hjelme til reservedele.
Som en speciel service tilbyder det erfarne personale en komplet cykeltilpasning. Her kan man for 480,- kroner få en session, så man er helt sikker på, at man sidder optimalt på sin cykel og får mest muligt ud af timerne i sadlen.
Brugte racercykler og byt til nyt
Som noget særegent sælger Velo Pavè også brugte kvalitetscykler. Butikken har især en forkærlighed for de lidt ældre Colnago-cykler (Master, Dream, C40 og C50), som er en unik cykel til de kunder, som kan lide gode brugte cykler med sjæl.
Det er også muligt at lade sin brugte cykel indgå i handlen.
Klubhuset
Velo Pavé er indrettet i to etager, hvor den åbne kælder er indrettet med sofaer, som er en del af livsnerven i det sociale samvær.
Alle ved, at cykelryttere elsker kaffe, og derfor sørger Velo Pave for, at denne altid er varm, så sofaerne kan fyldes af cykelglade og nysgerrige kunder og venner af huset.
Underetagen danner også ramme om en lang række aktiviteter, som bidrager til det sociale element. Her vises for eksempel de belgiske cykelklassikere i selskab med kolde øl fra samme egn, lige som foredrag ofte er en del af udbuddet. Alt i alt giver den konstante summen fra cykelsamværet en ægte snert af klubhus til kælderstemingen.
Foto: @jespergrundahl
Cykelklubben Velo Pavé
Hvad der startede som nogle få træningsture for kunder og venner, har siden udviklet sig til en reel cykelklub med mere end 120 faste medlemmer, som træner med udgangspunkt i butikkens lokaler. Der trænes tirsdag, torsdag, lørdag og søndag. Hver træning ledes af en eller flere trænere som både har styr på rute og dagens træningsprogram.
Cykelklubben danner også ramme om netværkstræning hver onsdag morgen, hvor et dedikeret seniorhold ruller af sted, mens der om tirsdagen er træning for virksomheder.
En af de ting, som cykelklubben har haft allerstørst succes med, er træning kun for kvinder. Her tilbydes en tryg opstart, hvis man er helt ny på cyklen, men også hold med masser af fart og god træning for de mere erfarne. Faktisk er kvindetræningen så populær, at der er hold fire af ugens syv dage.
Cykelklubben udnytter den geografiske placering, som giver let adgang til flere underlag og træner året rundt på både asfalt, skovstier og grusveje i skoven. Det er på de selvsamme ruter, at Velo Pavé arrangerer det årligt tilbagevendende ’Gentlemen’s Race’ som afvikles på klassiske stålrammer og retroudstyr for de efterhånden mange ryttere med hang til klassisk cykelgrej og -stemning.
Motionsfeltet.dk har selv haft fornøjelsen af at gæste et arrangement og prøve kræfter med cykelklubbens virke. Læs mere her.
Interesserede kan følge Velo Pavés Facebook-side og hjemmeside hvor arrangementerne løbende annonceres.
BESØG VELO PAVÉS HJEMMESIDE HER!
___________________________________________________________________________
TIDLIGERE MÅNEDENS BUTIK PÅ MOTIONSFELTET.DK
> Månedens butik i marts: Alexandersen Cykler
> Månedens butik i februrar: Buhlcykler.dk
> Månedens butik i januar: Lindbergsport
> Månedens butik i december: Rex Cykler
> Månedens butik i november: Cycle Sport Silkeborg
> Månedens butik i oktober: Soigneur
> Månedens butik i september: Coolshop
> Månedens butik i august: Cykelservice Fredericia
> Månedens butik i juli: Canyon
> Månedens butik i juni: Bikeworld Silkeborg
> Månedens butik i maj: Vendelboe Cykler
> Månedens butik i april: Rose Bikes
___________________________________________________________________________
ANNONCE
Vær med i klubben - find en cykelklub i nærheden af dig
Vil du også gerne deltage i cykelløb i ind- og udland?
ANNONCE
Motionsfeltet.dk • Åsvinget 5 • 9800 Hjørring • Tlf. 5155 8966 • info@motionsfeltet.dk • Cookieindstillinger