Ved at bruge vores tjenester accepterer du samtidig vores brug af cookies.OKLÆS MERE OM COOKIES »

Af: Morten Andersen 22.03.2018 @ 12:15

Har du nogensinde leget med tanken om at køre en af de stores Gran Fondo-løb i udlandet? Så er vores artikelserie her - ’Vejen til Maratona’ måske noget for dig.

Her vil vores udstyrsredaktør Morten Andersen fortælle om hans rejse mod det italienske løb Maratona Dles Dolomites. Du kan få et solidt indblik i at passe op til 10 timers træning ugentligt ind i en travl hverdag, i selve træningen og det at arbejde med en cykeltræner for første gang.


Du kan også samle nogle fif op til egen træning.

 

Du kan også læse om udstyret som bliver brugt til projektet og få et indblik i hvilke overvejelser man kan gøre sig omkring grejet, når der står masser af træning og et langt bjergrigt løb på menuen. Vi har fået en række af vores spændende partnere til at være med.

 

’Vejen til Maratona’ kommer til at køre fra nu og frem til løbet den 1. juli med masser af jævnlige updates.

 

Maratona i Dolomitterne

Maratona dles Dolomites - tag lige og smag på det navn. Flot, ik?


Well, det har det bare at være, for en temmelig stor del af min fritid de næste 4 måneder kommer til at omhandle løbet ved netop dette navn.

 

I sin helhed lyder det jo nærmest mytisk - Maratona dles Dolomites - men for nu, så lad os bare kalde det for det mere ordrette Maratona.


Den italienske Gran Fondo-klassiker, som er en af kronjuvelerne i rækken af hårde motionsløb i Europa, som hvert år tiltrækker i titusindvis af cykelentusiaster fra hele Europa. Mere om det senere.

 

Når 2018-udgaven skydes i gang den 1. juli, så står jeg på startstregen. Det her er min beretning om vejen dertil.  

 

Hvem er jeg?

Hvem er jeg så, spørger du måske?


Hvis du læser med her på siden og interesserer dig for udstyr, så er der en god chance for at vi allerede har mødt hinanden. Jeg fungerer nemlig som udstyrsredaktør og skriver hovedsageligt masser af tests af alverdens cykelprodukter.

 

På den mere private side så er jeg hverken ung eller gammel med mine 34 år. Jeg er nok nærmere midt imellem - formentlig ikke langt fra mange af jer der følger med derude.


Jeg har en lille familie med kone og to børn, et spændende og tidskrævende job og som sådan cirka alle andre, så har jeg alt for travlt med at få alle enderne til at mødes, når alle ambitionerne skal indfries.

 

Nu har jeg så føjet et nyt af slagsen til to-do listen: Maratona.

 

 

Om at trænge til et mål

Hvorfor egentlig det? Svaret er både kompliceret og uendeligt simpelt.

 

Jeg har cyklet i mange år. I starten mest mountainbike, men de seneste 7-8 år næsten udelukkende landevej.

 

For en del år siden cyklede jeg ret meget. Kun motion vel at mærke, men formen var god.


Så ramte børn og job. Hus og realkreditlån. Du kender den, sangen fra de varme lande om hvorfor jeg ikke længere cykler så meget, som jeg gerne ville.
Om hvorfor formen ikke er, hvad den har været. Jeg skal nok spare dig for min jammer.

 

Forstå mig ret, jeg får stadig luftet cyklen og triller året rundt. Men der er for mange udfald. For megen delvis tørke i min træningsdagbog og i hvert fald al for lidt struktur i min træning. Ja, faktisk ingen!


Alt for ofte kan jeg kun få kastet en time ind hist og her og kontinuitet er et svært nok ord i sig selv - måske derfor jeg har valgt helt at slette det fra mit ordforråd, når vi snakker træning.

 

Derfor har der også været et slags mismatch i mit hoved igennem de sidste par år. Det har ulmet lidt det her projekt. For jeg elsker virkelig cykling. Det er min sport. Jeg følger den, jeg dyrker den og jeg identificerer mig med den. Udstyret, fysiologien, kulturen.

 

Men selvforståelsen har døjet lidt med et dilemma på det sidste: Kan man tillade sig at kalde sig cykelrytter, hvis ens tilstedeværelse på landevejene er sporadisk i forhold til tidligere?

 

(Egentligt kan man vel kun tillade sig at kalde sig cykelrytter, hvis man kører rundt med et nummer på ryggen. Respekt for det. Så lad os kalde det motionsrytter).

 

Jeg har i hvert fald været for langt fra efter egen opfattelse og længe pønset på at gøre noget ved det.
Men hvad?

 

Som så mange andre har jeg valgt at sætte mig et mål. Et mål som skal lappe flere huller i min indre cykelslange og reparere lidt af den punkterede selvforståelse. Jeg skal lidt tættere på at kunne kalde mig rytter med god samvittighed igen!

 

Målet er at stå på startstregen til Maratona i god form og give den en over nakken for at køre en god tid.

 

Samtidig skal vejen dertil stille min nysgerrighed på egne evner og på - igen - at tage en mere seriøs tilgang struktureret træning.

 

Motivationen har jeg lige redegjort for - og så hjælper det absolut også at du kigger med over skulderen her på Feltet.dk og jeg står til regnskab overfor andre end mig selv.

 

 

Projektet

Projektet - et upassende stort ord måske, blot fordi jeg skal ned og køre en Gran Fondo. Det er der trods alt ret mange danskere der gør hvert år. Men i mangel af bedre, så vil jeg præsentere det som sådan.

 

Planen er kort og godt, at jeg vil se hvor langt jeg kan drive det med 4 måneders struktureret træning og med mulighed for at køre på og i noget fedt udstyr.

 

Jeg vil give dig muligheden for at læse og se med undervejs. At høre om træningen, planen og de løbende fremskridt. Skrive om de produkter som jeg bruger undervejs og fortælle om de udstyrsovervejelser man kan gøre sig, hvis man selv har planer om at prøve kræfter med en bjergrig Gran Fondo. Hvor kan man tillade sig at spare og hvor kan man ikke? Hvilke dele kan gøre både træningen og løbet sjovere og optimere præstationen?

 

Det bliver en fortælling om at komme i form og om alt det der rører sig, når man skal have træning og resten af hverdagen til at gå op. Om udfordringerne, om løsningerne og alt det der rører sig under 4 måneders dedikeret træning. En uhøjtidelig fortælling på godt og ondt.

 

Meningen er, at det forhåbentligt kan tjene som inspiration eller blot underholdning for andre i samme båd.

 

Træningen

Øverste punkt på dagsordenen er selvsagt træningen. Den skal struktureres og så skal jeg stille mig egen nysgerrighed og dele mine erfaringer med at træne udelukkende watt-baseret og 100 % struktureret.

 

Jeg har dedikeret cirka 10 ugentlige træningstimer til projektet, men det er i sig selv ikke nok.

 

Derfor har jeg allieret mig med ingen ringere end den tidligere professionelle cykelrytter Mads Christensen, som nu er manden bag Cyclo Position. Her tilbyder han både bikefit og træningsrådgivning og jeg er så heldig at få lov til at benytte mig af begge.

 

Al træning er lagt 100 % i Mads’ kyndige hænder og vi er allerede i gang. Mads har planen, jeg har (måske) benene.

 

Undervejs i forløbet vil Mads også give masser af gode træningsråd til alle dem, som gerne vil have (endnu) mere ud af deres træning.

 

 

Udstyret

Det rigtige udstyr kan gøre en stor forskel.

 

Derfor glæder jeg mig til at fortælle mere om nogle af de produkter, som jeg synes er allerfedest når der skal trænes og køres i bjergene.

 

Cyklen til projektet bliver en ægte De Rosa-køremaskine fra Juhl Cycling. Modellen Protos med skivebremser, som jo ser ud til at få det endelige gennembrud i år.

 

Assos Danmark har leveret tøjpakken og kan om nogle bidrage med masser af teknisk know-how, når der skal trænes i al slags vejr og når der skal køres i de altid lunefulde Dolomitter til sommer.

 

Trek har leveret hjelm og sko fra deres Bontrager-mærke, så der er styr på både kontakt med pedalerne og sikkerhed på toppen.

 

Endelig vil jeg køre med en komplet datapakke fra Garmin med Vector3-pedaler og den nye Edge 1030 på styret.

 

Undervejs vil du kunne læse masser af vurderinger og tanker af udstyret og måske blive klogere på nogle af de valg man kan træffe på udstyrssiden.    

 


Masser af updates - vi ses snart

Følg med her på siden og hold øje med overskriften ’Vejen til Maratona’.

 

Der kommer masser af updates - både lidt længere skriv om status og fremgang og mindre indslag om specifikke emner.

 

Kunne du selv tænke dig at prøve kræfter med det udsolgte Maratona Dles Dolomites, så har du chancen her! 

Jeg håber du har lyst til at læse med.

Weekendtilbud: Spørge Jørgen - Køb 1 og få 2 bøger!
Det er tid til weekendtilbud, som i denne weekend er bøgerne: 'Spørge Jørgen'. Køb 'Spørge Jørgen 2' og få GRATIS 'Spørge Jørgen' med. 
WEEKENDTILBUD: Smart lygte til Garmin-holder
Det er tid til weekendtilbud, som er en smart cykellygte. Dette tilbud er lavet i samarbejde med Vendelbo Cykler i Nordjylland. 
Dansk landstræner optimistisk - trods nye uheld
Det danske MTB-landshold er i øjeblikket i USA, hvor de kæmper for at hente UCI-point til Danmark. I weekenden deltager landsholdet i US Cup. 
Test: Ekoi Strada Cristal landevejssko
Franske Ekoi lancerer ny sko kollektion til landevejsfolket. Det er en sko der skiller sig ud med sin flotte finish.
Produktnyt: Biomaxa Bio Lubricant
Så er der nyt fra Down Under et banebrydende smøremiddel til din cykelkæde.
Løbsberetning: En forårsdag i Hell-singør 2018
Søndag den 8. april 2018 skulle årets første løb køres: En forårsdag i Hell-singør. 
GOOD VIBES ONLY: Virtuel vintertræning - slip dit indre legebarn fri
I forbindelse med mit medlemskab på Team Motionsfeltet.dk har jeg fået en invitation til at skrive om mit liv og mine erfaringer med motionscykling her på Motionsfeltet.dk. Jeg er ikke journalist, og jeg er ikke licensrytter eller noget der ligner…
Danmarks Højeste motionscykelløb køres for 36. gang i Skanderborg
Klassikeren i Skanderborg køres i år for 36. gang, og med deltagerfremgang de foregående år, håber man naturligvis på, at interessen for motionscykelløb på landevej fortsætter. En af ejerne bag løbets hovedsponsor Astral-Biking, Rolf Sørensen, mener ikke, at kurven er knækket endnu, men at cykling er blevet den nye folkesport i Danmark.
Test: Canyon Ultimate AL SLX 8,0 AERO
Canyon har lavet en rigtig fin cykel til prisen. Rigtig fine køreegenskaber og et fantastisk hjulsæt fra Reynolds.

Instagram #motionsfeltet

Seneste indlæg i debatten

Hej Forum. Har et sæt Zipp 404. Bruger dem til licens løb. Hjulene er fede og ruller rigtig godt. Men de irriterer mig også. Ved accelerationer slå specielt baghjulet på bremseklodserne. Justerer jeg afstanden længere ud forsvinder bremseevnen total. Bremseevnen er i forvejen ringe. Bruger Zipp’s egne klodser. Er Zipp’s hjul bare bløde? Har et sæt Aeolus Pro 3 til sammenligning. De bremser fremragende (med samme klodser) og ingen flex ved accelerationer. De støder i hvert fald ikke på. Jeg er faktisk skuffet. Jeg er ikke nogen stor eller tung fyr. 75 kg. og det er ikke forbi jeg skyder enorme watt i hjulene. Hvad er jeres erfaringer og kan jeg gøre et eller andet. Nu bliver det jo lidt trådkapring men... Kæden var ikke meget slidt, målt med en kædemåler og cyklen har lige været til service, hvor kæden også fik et vrid, inden de konstaterede at den sagtens kunne køre mere endnu. Alder burde vel ikke betyde noget - jeg har haft tre kæder i rotation og skiftet hver 1000km, for ikke at hærge kassetten. Jeg ville gerne køre med 11-23 og dengang kunne jeg kun få den i Dura-Ace til en middelstor formue. Nu må vi se om den kan acceptere en spritny kæde. Men mystisk at jeg vrider to kæder så relativt tæt på hinanden og især at den tog skade denne gang, hvor den bare hoppede stille af og var lige til at fiske på plads. Det må have været noget elendigt skrammel.Jamen, det kommer meget an på hvilken fælg du har startet ud med. Formoder det er en lidt "tung" hverdagsfælg og den burde nok ikke "stige af" efter kun 3 år..men alså hvis du er der ude (som du lidt antyder) at du har slidt dine bremseklodser ned til metallet - ja så er "all bets off". Som regel er nye fælge udstyret med slidindikatorer som ikke skal ignoreres. Prøv evt. at søge på foraet her - der er skrevet en del om fælgslitage for nyligt. Hmm.. Synes faktisk ikke den ændring på indstillingerne gjorde noget.. 🤔 Har nu prøvet at fjerne alle mine segmenter og tilføjet dem igen, så må de næste par ture vise om det har hjulpet.. 🤔

Vær med i klubben - find en cykelklub i nærheden af dig

Team Motionsfeltet.dk

Vil du også gerne deltage i cykelløb i ind- og udland?

Motionsfeltet.dk   •   Åsvinget 5   •   9800 Hjørring   •   Tlf. 5155 8966   •   info@motionsfeltet.dk

ThomasKristensen.com