Drømmer du om en aktiv sommerferie på to hjul, er Zillertal et af de mest oplagte feriemål. Den smukke dal i Tirol, i Østrig, har et fantastisk og varieret udbud af cykelruter til alle niveauer - uanset om du foretrækker de fladere strækninger i bunden af dalen eller stejle bjergture med mange højdemeter, der får pulsen op. Zillertal byder på mere end 1.200 km cykelruter i vidunderligt smukke omgivelser.
Læs mere om cykling i Zillertal
E-mountainbike
Du behøver ikke at have trænet på højt niveau inden cykelferie til Zillertal. Med en e-mountainbike er det ingen sag at køre op ad og dermed få tilbagelagt adskillige højdemeter - det er faktisk lidt som at have medvind op ad bjerget. Det giver samtidig også mulighed for at køre to eller flere sammen, selv om I skulle have et forskelligt kondiniveau.
Læs mere om e-Mountainbikes
Freeride ruter for erfarne mountainbikere
Er du en erfaren mountainbiker, kan du slå dig løs på de mange udfordrende spor. Det 5 km lange ”Wiesenalm-spor” byder på god action. Også i fx Gerlos findes der et godt og varieret udbud af ruter, hvor sværhedsgraden kan øges med blandt andet spring og andre forhindringer bygget i naturmalerialer.
Læs mere om ruterne
Nyd en velfortjent pause
De mange gondoler i Zillertal kører også om sommeren. Tag en god pause og lad gondolen fragte dig op eller ned ad bjerget og nyd den smukke udsigt imens. Et godt tip er at investere i et Zillertal ActiveCard, så du kan benytte de mange gondoler, der også kører om sommeren. De er praktisk og rummeligt indrettet, så du også kan fragte cyklen med op eller ned ad bjerget.
Når du trænger til en velfortjent pause, har Zillertal har mere en 150 hyggelige hytter, hvor du kan forkæle dig med lækre kulinariske specialiteter. Du kan også sætte dig og slappe af i solen på de mange store solterrasser og på den måde tanke energi til både krop og sjæl i det smukke bjergpanorama.
Information
Giver adgang til næsten al offentlig transport i dalen
Læs meget mere og bestil din cykelferie på Østrigs Turistbureau.
ANNONCE
ANNONCE
Vær med i klubben - find en cykelklub i nærheden af dig
Vil du også gerne deltage i cykelløb i ind- og udland?
ANNONCE
Motionsfeltet.dk • Åsvinget 5 • 9800 Hjørring • Tlf. 5155 8966 • info@motionsfeltet.dk • Cookieindstillinger