Hej igen
Vi er kommet godt i gang med den anden uge.
I denne uge er jeg den mekaniker, som kører til hotellet. Det vil de to andre mekanikere med i vores to sportsdirektørbiler.
Mit job i denne uge er, at jeg vasker cykler og tager mig af de dæk, der skal skiftes. Der har været to indtil videre.
Derudover har jeg lavet service på vores hjullejer fra CeramicSpeed, der er kommet nyt fedt i. Vi gør alt, vi kan for at holde dem tip top, det kræver lidt arbejde en gang i mellem, men man køber jo heller ikke en Ferrari uden at lave service.
Helt generelt laver CeramicSpeed bare nogle knald gode produkter. Over de sidste fem år - både ved Tinkoff og Deceuninck-Quickstep har vi kun skiftet tre krankboxe - altså på fem år, det er cirka 1000 cykler, hvilket må siges at være imponerende.
Stor bilpark med til Vueltaen
Udover at tjekke op på det hele og vaske cykler, så har vi jo også en bilpark, der skal videre hver dag. Det vil sige, vi har tre BMW 525, en BMW x1, en BMW x7, en MAN minivan, en bus, en camper (Volvo lastbil) samt en MAN (mekaniker lastbil).
Når der er lidt fritid, så bruger jeg tiden på at høre, hvordan det går hjemme i Danmark og arbejde på mit fritidsprojekt Bikestickers.dk. Kristian, som står for Bikestickers kommer med opdateringer, som skal laves på hjemmesiden m.m. Jeg tror, der kommer nogle fede produkter ud i fremtiden.
I dag den 5. september, da vi var på vej til hotellet, ringede vores massør Rudy Pollet. Han kører hver morgen med en af vores minivans til hotellet med vores kufferter, alle enkeltstartscykler og Tacx Neo hometrainere.
Rudy var blevet stoppet af politiet, som lavede kontrol. Vores minivan var overvægtig med 450 kg. Vi måtte så mødes med ham og tage noget af alt det udstyr med i lastbilen.
Så vandt vi sku igen!
Philippe Gilbert kører sgu stærkt - og han bliver helt sikkert klar til VM.
Sejr er også lig med champagne på hotellet. Normalt giver man også til det eller de hold, som man deler hotel med. I dag var det Katusha. Så håber de vil nyde det, eftersom der ikke er nogen af dem, der ved, hvad der sker med dem næste år.
De bedste hilsner,
Rune Kristensen
Mekaniker Deceuninck-Quick Step
Følg mig på Instagram
Tidligere blogs fra Vueltaen
Vuelta-værkstedet: Jeg stopper - Rygter om Riis' hold
Vuelta-værkstedet: Hårdt arbejde på hviledagen
Vuelta-værkstedet: Så kom den endelig
Vuelta-værkstedet: Ingen problemer
Deceuninck-Quick Steps mekaniker blogger under Vueltaen
ANNONCE
ANNONCE
Vær med i klubben - find en cykelklub i nærheden af dig
Vil du også gerne deltage i cykelløb i ind- og udland?
ANNONCE
Motionsfeltet.dk • Åsvinget 5 • 9800 Hjørring • Tlf. 5155 8966 • info@motionsfeltet.dk • Cookieindstillinger