26.06.2015 @ 09:30

Byen Rønde er placeret på en næsten 100 meter høj bakkeknold nordvest for Mols Bjerge. En knold, som rytterne i årets DM i landevejscykling skal op og ned ad adskillige gange. Bliver de mange højdemeter afgørende?

Der er tradition for, at når Danmarksmesterskaberne kommer til Jylland, så bliver det en svær rute. Og 2015 er ingen undtagelse. Faktisk er årets linjeløbsrute på Djursland den hårdeste i DM's nyere historie, målt i højdemeter. (Se også video herunder.)

Der er 12,2 højdemeter pr. kilometer. Det er 50% mere end eksempelvis sidste års rute ved Faaborg. Og selv Pøt Mølle-ruten fra 2012 får baghjul. Den blev af nogle kaldt "den hårdeste DM-rute nogensinde", men den havde 0,7 højdemeter færre pr. kilometer end de veje, som rytterne skal ud på i år.

To store stigninger
Når højdemeterne ligger så tæt i Rønde, skyldes det primært, at arrangørerne har fundet plads til to store bakker på den 13,9 km lange rundstrækning. Både bakken fra Thorsager mod Skrejrup og bakken på Hovedgaden i selve Rønde. De to stigninger alene har i alt 130 meter i højdeforskel.

Til gengæld er de ikke specielt stejle. Stigningen op ad Hovedgaden (med start på Nattergalevej) er 1800 meter lang og byder på 70 højdemeter. Det giver en gennemsnitlig stigningsprocent på 3,9. Hældningen er meget konstant, og den maksimale stigning ligger ifølge Danskebjerge.dk's manuelle opmåling på beskedne 6%.

Bakken fra Thorsager ind mod Rønde har et mere afvekslende forløb. Stigningsprocenterne varierer en del, og der er et par meters fald undervejs mod toppen. Den gennemsnitlige stigning på de 2 kilometer lander på moderate 2,9, men det dækker altså over en vanskeligere strækning, end tallene antyder. Og så er det hård kost, at man næsten kun lige kommer ned ad denne bakke, før det igen går opad på Hovedgaden.

Svært at forudsige
Favoriserer ruten de lette ryttere? I nogen grad. Men det er langt fra alpine forhold, vi har med at gøre. Pøt Mølle er eksempelvis noget stejlere end de to Rønde-bakker. Så en slutspurt i en større gruppe er absolut en mulighed i år.

Man skal samtidig bemærke, at målstregen befinder sig et godt stykke oppe ad den skrånende hovedgade i Rønde. På den måde kan opløbet ved DM faktisk minde lidt om det på Geels Bakke ved verdensmesterskaberne i 2011. Her vandt supersprinteren Mark Cavendish som bekendt, selvom der havde været spekuleret i, om han var for tung. En forskel er dog, at vejforløbet hen til opløbsbakken er mere kompliceret i Rønde end ved VM, hvor holdene kunne give den fuld smadder hen mod bunden.
 



Da undertegnede prøvekørte ruten i Rønde, var der medvind op ad Hovedgaden. Det er der jævnligt, for gaden stiger mod øst/sydøst, og den dominerende vind vil man altså mest have i ryggen. Det vil også gøre, at den efterfølgende nedkørsel bliver meget hurtig. Nedkørslen er 2 kilometer lang og uden sving, så her kan man virkelig få knald på.

Tak til www.danskebjerge.dk

Test: Trek Madone Gen. 8 SLR 9 AXS – Den ultimative aerocykel?
En af sæsonens mest omtalte cykler er næsten et perfekt blend mellem fart og vægt, hvilket giver rytteren optimale betingelser for at præstere. Uanset om man er en af de hurtigste ryttere i verden eller en almindelig motionist.
Udlev cykeldrømmen for et overkommeligt beløb
Det måtte jo komme på et tidspunkt - leasing af cykler - og dét koncept har man taget til sig og udviklet på i den silkeborgbaserede koncern Unico. 
Konkurrence: Vind en letvægts-børnecykel fra woom
Vind en børnecykel med Motionsfeltet.dk. 
EM-oversigt: Resultaterne og medaljetabel
Få her det store overblik over EM i cyklecross 2024.
Produktfokus: Favero Assioma Pro MX-2 og Assioma Duo watt-pedaler
Anders Lund har fået nyt job
Tidligere rytter og landstræner Anders Lund har nu fremtiden på plads. 
Bjarne Riis forudser stor dansk succes i Touren
Bjarne Riis forventer dansk Tour-succes næste sommer. 
Her er Tour de France-ruten 2025
Ruten til næste års Tour de France er netop blevet offentliggjort i Paris.
”Vingegaard-effekten” er stadig større trods fænomenalt hjemmebane-VM, mener træner
VM på hjemmebane i Ballerup Super Arena blev en enorm succes, og opbakningen var enorm fra de danske fans. Alligevel tror den tidligere rytter Jimmi Madsen, at en vis Tour de France-vinder appellerer mere til fremtidens ryttere.

Instagram #motionsfeltet

Motionsfeltet.dk   •   Åsvinget 5   •   9800 Hjørring   •   Tlf. 5155 8966   •   info@motionsfeltet.dk   •   Cookieindstillinger

Andet