Hjertelig velkommen til vores nye webside, Motionsfeltet.dk. Siden har været undervejs i et stykke tid, men nu er vi endelig i luften, og vi er klar til at fodre dig med masser af lækkert motionsstof. For mange motionister er sæsonen ikke rigtig startet endnu, og Motionsfeltet.dk vil også starte blødt ud, indtil den danske motionssæson rigtig går i gang.
Vi vil komme til at fokusere på den danske motionscykelscene i 2015, hvor vi dog også vil se på, hvilke gode cykelrejser, som findes i udlandet samt enkelte motionsløb. Vi arrangerer blandt andet selv en spændende test-tour til Mallorca i april, hvor du skal være velkommen til at deltage. Vi giver endda gratis energi og et par solbriller, hvis du tager med!
Hvad kan du ellers forvente af Motionsfeltet.dk?
Vi vil have Danmarks største og mest opdateret motionscykelkalender, hvor du løbende kan finde alle motionsløbene i Danmark - både indenfor landevej, cross og mountainbike. Triatlon vil blive tilføjet senere. Motionsfeltet.dks motionskalender er dog ikke bare en kalender, det er nemlig også en værktøj til at vurdere de forskellige løb og komme med feedback til arrangørerne. Vi opfordrer alle motionisterne til at komme med karakter og feedback på motionsløbene inde under hvert løb. Vi vil fremhæve de løb, som klarer sig bedst i karaktergivningen. Jeres vurderinger er nemlig de bedste vurderinger, mener vi! Kalenderen nåede dog ikke at blive helt klar til dagens "kick-off", men den vil komme på indenfor de nærmeste par dage.
Motionsfeltet.dk vil også opfordre alle motionisterne til at blive en del af en klub. Derfor har vi lavet et aktivt klubmodul, så du kan finde den motionsklub, som er tættest på dig. Vi vil også sætte fokus på træning og kost, så du blive guidet til, hvordan du kan forbedre dig som motionist og måske komme i endnu bedre form. Klubmodulet vil også åbne indenfor de nærmeste par dage.
Du finder også en uddannelse- og rejseguide, så du kan finde de bedste uddannelser og rejser i Danmark og udlandet. Vi vil løbende opdatere disse guider, så de bliver så dækkende, som overhovedet muligt. Vi vil også sætte fokus på en cykelbutik eller webshop hver måned, hvor du kan læse mere om den udvalgte virksomhed.
Derudover vil vi sætte fokus på at teste produkter og løbende se på det nyeste udstyr på markedet. På Motionsfeltet.dk er vi også stolte over, at vi på dag 1 allerede har Danmarks største brugtmarked. Vi vil naturligvis også dække vores eget motionscykelhold - Team Motionsfeltet.dk powered by Nutrixxion - så med andre ord - der bliver fart i hjulene her på sitet.
Vil du være med?
Vil du have indfyldelse på, hvordan Motionsfeltet.dk skal udvikle sig? Så er du velkommen til at skrive til os på info@motionsfeltet.dk og komme med input og feedback. Vi er meget lydhør overfor ideer.
Sitet er nu i luften, men vi har ikke nået alt det, som vi gerne ville, så forvent mange flere fede features indenfor de næste par måneder. Hvis du ikke allerede har liket os på Facebook eller følger os på Instagram, så bliv endelig en del af ”familien”.
De bedste hilsner,
Jesper Johannesen
Chefredaktør Motionsfeltet.dk
ANNONCE
Vær med i klubben - find en cykelklub i nærheden af dig
Vil du også gerne deltage i cykelløb i ind- og udland?
ANNONCE
Motionsfeltet.dk • Åsvinget 5 • 9800 Hjørring • Tlf. 5155 8966 • info@motionsfeltet.dk • Cookieindstillinger