15.09.2015 @ 14:27

Motionsløbet DGI Gran Fondo Munkebjerg i Vejle er klar til anden udgave af løbet, som har fået et nyt stævnecentrum og opruster på at forkæle deltagerne.

Cykelløbet i Vejle var nyt i løbskalenderen, da det slog dørene op i 2014. Datoen blev lagt i slutningen af sæsonen, nærmere betegnet den første weekend i oktober, og den holder arrangørerne fast i i år. Det fortæller Thure Kjær, som er med til at arrangere løbet:

 

“Sidste år var der rigtigt mange, som benyttede vores løb som en sæsonafslutning, og derfor holder vi fast i den sene dato i år,” fortæller han om løbet, som i år bliver kørt lørdag den 3. oktober på vejene omkring Munkebjerg og Børkop ved Vejle.

 

“Vi holder også fast i vores rute på 40 kilometer, som man kan køre en, to eller tre omgange. Det er tre gode distancer, som gør, at alle uanset deres form og erfaring kan være med og få en god oplevelse,” siger Thure Kjær.

 

Løbet kan til gengæld præsentere et nyt stævnecentrum i den store sportshal, Gauerlundhallen i byen Brejning. Den er valgt for at kræse om deltagernes ønske om hygge før og efter løbet, fortæller Thure Kjær.

 

“Vi tror på, at nøglen til at lave et godt motionsløb er, at deltagerne får mere end bare cykelturen ud af at deltage. Derfor er vi rigtig glade for, at vi kan bruge Gauerslundhallen, hvor vi kan servere morgenmad og kaffe for deltagerne, før løbet går i gang, og hvor vi kan have fælles kaffe og kage efter løbet, mens vi udlodder lodtrækningspræmier,” siger Thure Kjær og tilføjer, at forplejningen før, under og efter løbet selvfølgelig er inkluderet i startgebyret.

 

Større samarbejde med cykelhandel

De gode faciliteter i hallen betyder, ud over at der er god plads til omklædning og bad, også at løbet har udvidet samarbejdet med den lokale, store cykelhandel, Børkop Cykler. De har en mekanikerstand i stævnecentrummet, hvor man kan få smurt sin kæde og justeret sit gear før løbet, og så udstiller de både racercykler og mountainbikes på dagen sammen med en masse gode tilbud på cykeludstyr.

 

Hans Peter Knudsen fra Børkop Cykler fortæller, at de glæder sig over at være en del af motionsløbet.

 

“Normalt investerer vi ikke så meget tid i et samarbejde med et cykelløb, men vi kan godt lide tanken om, at vi kan møde deltagerne i hallen, så derfor står vi klar, både med vores mekanikerservice til deltagerne, men også med en masse gode tilbud,” siger Hans Peter Knudsen.


Tilmeldingen til DGI Gran Fondo lukker online mandag den 28. september kl. 12.00. Herefter er det stadig muligt at melde sig til. Det foregår på løbsdagen som eftertilmelding og koster 50 kroner ekstra. Læs mere på www.dgigranfondo.dk.

Test: Trek Madone Gen. 8 SLR 9 AXS – Den ultimative aerocykel?
En af sæsonens mest omtalte cykler er næsten et perfekt blend mellem fart og vægt, hvilket giver rytteren optimale betingelser for at præstere. Uanset om man er en af de hurtigste ryttere i verden eller en almindelig motionist.
Udlev cykeldrømmen for et overkommeligt beløb
Det måtte jo komme på et tidspunkt - leasing af cykler - og dét koncept har man taget til sig og udviklet på i den silkeborgbaserede koncern Unico. 
Konkurrence: Vind en letvægts-børnecykel fra woom
Vind en børnecykel med Motionsfeltet.dk. 
EM-oversigt: Resultaterne og medaljetabel
Få her det store overblik over EM i cyklecross 2024.
Produktfokus: Favero Assioma Pro MX-2 og Assioma Duo watt-pedaler
Anders Lund har fået nyt job
Tidligere rytter og landstræner Anders Lund har nu fremtiden på plads. 
Bjarne Riis forudser stor dansk succes i Touren
Bjarne Riis forventer dansk Tour-succes næste sommer. 
Her er Tour de France-ruten 2025
Ruten til næste års Tour de France er netop blevet offentliggjort i Paris.
”Vingegaard-effekten” er stadig større trods fænomenalt hjemmebane-VM, mener træner
VM på hjemmebane i Ballerup Super Arena blev en enorm succes, og opbakningen var enorm fra de danske fans. Alligevel tror den tidligere rytter Jimmi Madsen, at en vis Tour de France-vinder appellerer mere til fremtidens ryttere.

Instagram #motionsfeltet

Motionsfeltet.dk   •   Åsvinget 5   •   9800 Hjørring   •   Tlf. 5155 8966   •   info@motionsfeltet.dk   •   Cookieindstillinger

Andet