05.12.2014 @ 14:00

Feltet tester henover efteråret og vinteren, alt det du har brug for til et velfungerende hjemmeværksted.

I denne uge testes følgende arbejdsstande:

  • - Park Tool PCS-10

  • - Topeak Prep Stand Elite

  • - Tacx Spider Team

  • - Tacx Spider Prof

  •  

Generelt om standende kan siges, at de alle ligger i et vejl. pris segment mellem 1500-2000 kr. og alle er i materialer af en meget god og solid kvalitet. Der er dog en række funktioner og løsninger, som er mere vellykkede for nogle stande end andre - læs med her og få overblikket.

 

Hvordan vi har testet: Når det kommer til arbejdsstande er der, udover pris, fire parametre som er vigtige: stabilitet, arbejdsstilling, anvendelsesmuligheder og opbevaringsmulighed - standene er testet mod alle disse parametre. Desuden er standene blevet anvendt til at afmontere og skifte dele, indstille gear og efterspænde og rengøre cykler på.

Test: Tacx Spider Prof T3025 arbejdsstand

Motionsfeltet.dk's samlede vurdering:

 

Produktet er stillet til rådighed af:
Marker Scandinavia
 

Særlige features ved produktet:
Indstillelig arbejdshøjde
Kan roteres 360 grader både vertikalt og horisontalt
Cyklen monteres i et greb
Max cykelvægt: 20 kg.
Sammenfoldet størrelse: 120x15x45 cm
Vægt: 4,5 kg.
Vejl. pris: 1898 kr.

 

Test:
Standen er meget let at samle, og det tager under to minutter fra den ligger i boksen, til den er sat op og klar til brug. Selve benene på standen fylder en del, for at sikre stabiliteten, men det betyder også at det ikke er en stand, man slår op i et lille kælderrum.

 

Selvom standen fylder lidt, når den er slået ud, kan den let sammenpakkes til at fylde meget mindre til transport eller opbevaring. Om end standen er for høj, til at den kan ligge i et normalt bagagerum, hvis man skulle lyste at tage standen med for at bruge den som en prepstand.

 

Standen er meget stabil, selv med en tung MTB monteret på fuldt udtræk, var der ingen problemer. Der følger også en forgaffelstabilisator med, så cyklen hænger helt lige.

 

Arbejdsstillingen er let indstillelig, så selv folk over 2 meter og under 1,5 meter kan være med. Dog skal indstillingen ske inden cyklen er monteret, ellers bliver det en tung og besværlig affære, hvor man skal støtte imod på benene for at standen ikke tilter.

 

Armen man monterer cyklen i kan drejes 360 grader både horisontalt og vertikalt, og det er smart, særligt hvis man arbejder med krankboks eller andre dele som er svære at komme til.

 

Standen er bygget i gode, stærke materialer og der er tænkt over løsningerne, fra håndtagene som godt og sikkert spænder delene fast, til små gummipuder der sikrer at standen ikke skrider på et glat underlag. En udmærket løsning på en arbejdsstand.

 

Det bed vi særligt mærke i:
+ Kvaliteten, den gode arbejdsstilling, de mange indstillingsmuligheder, kan anvendes til alle cykler
- Den er lang og svær at transportere, standen skal indstilles inden cyklen monteres

 

Første indtryk:

Design:

Funktionalitet:

Kvalitet:

Pris:

Se mere om Motionsfeltet.dk's test kriterier »

Test: Park Tool PCS-10 arbejdsstand

Motionsfeltet.dk's samlede vurdering:

 

Produktet er stillet til rådighed af:
Bjarne Egedesø A/S
 

Særlige features ved produktet:
Indstillelig arbejdshøjde
Kan roteres 360 grader både vertikalt og horisontalt
Cyklen monteres i et greb
Max cykelvægt: 45 kg, hvis vægten er centreret over benene
Sammenfoldet størrelse: 104x15 cm (plus afmonteret greb)
Vægt: 11,3 kg.
Vejl. pris: 1999 kr.

 

Test:
Standen kommer usamlet, og det tager små 10minutter at få den pakket ud og samlet. Selve benene på standen fylder en del, for at sikre stabiliteten, men her er ikke tale om et trefodssystem som resten af denne tests stande, PSC-10 har kun 2 fødder og en vinklet base og arm der gør at vægten fordeles mellem dem.

 

Standen fylder en del når den er slået ud, den kan dog slås sammen så den fylder mindre, dog kræver stadens vægt lidt i nedpakningen. Selv sammenpakket er standen stadig for høj, til at den kan ligge i et normalt bagagerum, medmindre man skiller den helt ad.

 

Standen er klart testens tungeste, men også mest stabile stand, Park Tools siger at den holder til 45kg, og det virker troværdigt, selv denne testers gamle stålmonster af en damecykel klarede standen uden noget der mindede om stabilitetsproblemer.

 

Arbejdsstillingen på standen er let indstillelig, skruehåndtagene er gode og man kan godt indstille på standen imens cyklen er monteret. Klemmen på armen, som man monterer cyklen i, kan drejes 360 grader og er stor nok til at den kan klare alle stelstørrelser og former.

 

Standen er udført i stærke materialer og den står godt fast på de fleste underlag. Standen føles meget som noget der kunne stå på et professionelt værksted og materialevalget er uovertruffen. Når det kommer til privat brug trækker vægten og den plads den kræver dog en lille smule ned.

 

Alt i alt en rigtig god stand hvis man har plads til den i sit hjemmeværksted og ikke skal flytte meget rundt på den.
 

Det bed vi særligt mærke i:
+ Kvaliteten, stabiliteten, god arbejdsstilling, kan anvendes til alle cykler
- Fylder en del opslået, vægten når den skal transporteres

 

Første indtryk:

Design:

Funktionalitet:

Kvalitet:

Pris:

Se mere om Motionsfeltet.dk's test kriterier »

Test: Tacx Spider Team T3350 arbejdsstand

Motionsfeltet.dk's samlede vurdering:

 

Produktet er stillet til rådighed af:
Marker Scandinavia
 

Særlige features ved produktet:
Fast arbejdshøjde på 100 cm
Primært egnet til Race-, cross- og MTB
Kan roteres 360 grader horisontalt og vippes vertikalt
Cyklen monteres på skinne og i en quick-release
Max cykelvægt: 15 kg.
Sammenfoldet størrelse: 90x30x15 cm
Vægt: 4,25 kg.
Vejl. pris: 1598 kr.

 

Test:
Standen er forholdsvis let at samle, der følger en række adapterer med som, alt efter afstanden mellem armene på for- og bag gaflen, skal installeres for at man kan spænde cyklen fast. Derfor skal man enten have styr på afstanden på forhånd eller prøve sig frem. For en alm. racercykler er det dog ret let, da der også medfølger to quick-releases, som man kan bruge til at bestemme afstanden.

 

Når standen er sat op og klar til brug, oplever man hurtigt hvor stabil den er, benene er rigtig gode og selv da vi testede på et meget ujævnt og hullet underlag var der ingen problemer.

 

Stabiliteten kommer dog med et trade-off, man skal pille et af hjulene af, før man kan montere cyklen. Det er ikke noget som generer denne tester, men hvis man bare lige hurtigt skal indstille noget, kan det være et lille irritationsmoment. Desuden kan det være irriterende, hvis man har en MTB med thru axle, da man skal skifte converterne på standen efter dette.

 

Standen kan drejes 360 grader vertikalt, men man kan til gengæld kun vippe cyklen lidt op og ned horisontalt, dog rigeligt til at man kan få en god vinkel på det hele.

 

Desuden er standen lavet sådan, at man let kan indstille på cyklens placering, når den er monteret. Man kan flytte cyklen frem og tilbage, dreje og vippe standen uden problemer – hvilket kan være problematisk på stande, som holder cyklen fast i en arm.

 

Arbejdsstillingen er fin for personer op til 185cm, eller hvis man sidder ned og arbejder på standen, dog vil højere personer skulle bukke sig en del for f.eks. at arbejde med krank og bagskifter. Det er ikke et stort problem, hvis man bare skal indstille lidt eller skifte et par dele, men hvis man giver flere cykler en stor tur, så vil højere mennesker synes, at arbejdsstillingen er til den lave side.

 

Når standen pakkes væk fylder den ikke ret meget, skinnen kan let klipses af, og man kan derfor let opbevare eller medbringe standen. Den kan derfor let bruges som en prepstand, hvilket også har været et af de krav de professionelle hold, som har udviklet standen i samarbejde med Tacx, har haft.

 

Standen er bygget i gode stærke materialer, og der er tænkt over løsningerne, fra håndtagene som godt og sikkert spænder delene fast, til den lille værktøjsbakke, som medfølger. Alt i alt et rigtig godt bud på en arbejdsstand, særligt til racercykler.

 

Det bed vi særligt mærke i:
+ Kvaliteten, stabiliteten, transport mulighederne og den lette opbevaring
- Den stående arbejdsstilling er lav, man skal afmontere et hjul af før man kan bruge standen

 

Første indtryk:

Design:

Funktionalitet:

Kvalitet:

Pris:

Se mere om Motionsfeltet.dk's test kriterier »

Test: Topeak PrepStand Elite arbejdsstand

Motionsfeltet.dk's samlede vurdering:

 

Produktet er stillet til rådighed af:
C. Reinhardt A/S
 

Særlige features ved produktet:
Indstillelig arbejdshøjde (højden på der hvor cyklen spændes fast): fra 122 cm til 183 cm
Kan roteres 360 grader både vertikalt og horisontalt
Cyklen monteres i et greb
Steltykkelse (cykel): fra 1,9 cm til 4,5 cm
Max cykelvægt: 25kg.
Sammenfoldet størrelse: 117 cm x 17,8 cm
Vægt: 6kg.
Vejl. pris: 1999 kr.

 

Test:

Det tager max 15 sekunder at slå standen op, fra den er taget ud af æsken, hvilket dermed klart er den hurtigste tid i denne test. Samtidig følger der en meget fin transporttaske med, som gør det let at flytte rundt på standen. Sammenklappet er standens 117 cm stadig for meget til, at den kan ligge i et normalt bagagerum (der er selvfølgelig undtagelser, derfor nævner vi også længden), men tasken er en smart feature.

 

Man kan indstille højden på standen så meget, at selv en høj basketballspiller kan være med uden at få store problemer med ryggen. Opslået er standen fint stabil, ikke så stabil som andre stande i denne test, men stabil nok til at man kan hjule og bremse en MTB uden at standen tilter.

 

Armen som holder cyklen er i en fast længde, og den er langt nok væk fra standen til, at pedaler ikke går på og kan let klappes sammen. Det er rigtigt brugervenligt og lige til at gå til, men man kan dog tydeligt se på hovedet, når der er vægt på standen, da det bøjer et par grader ned af.

 

Spændemekanismen gør, at man kan dreje cyklen vertikalt, imens den er spændt fast. Det er dog svært at hæve og sænke arbejdshøjden, imens cyklen sidder på, og det kræver at man støtter imod på benene, ellers tilter standen.

 

Der er desuden et lille rum til at opbevare skruer og andre smådele i armen. Om end klemmen til at holde cyklen ikke er så stor som de andre testede stande, så holder den fint op. Klemmen kan max tage 4,5 cm, så hvis man har et bredt aero-stel eller en form, som er bredere end dette, kan man ikke anvende denne stand.

 

Der følger ikke noget med, som kan holde forhjul/gaffel lige, og man har derfor en lidt sjov arbejdsstilling, når man arbejder med den forreste skivebremse, og det er derfor også lidt besværligt at installere kabler med standen. Man kan dog tilkøbe en Handlebar Stabilizer til omkring 150 kr..

 

Alt i alt har Topeak lavet en god stand, som dækker de flestes behov, og som der kan tilkøbes en række spændende ekstraudstyr til, f.eks. en komponent- eller cykelvægt.

 

Det bed vi særligt mærke i:
+ Kvaliteten, transportposen, god mulighed for at tilkøbe reservedele
- Det er svært at indstille højde med en cykel monteret, støtte af forgaflen skal tilkøbes

 

Første indtryk:

Design:

Funktionalitet:

Kvalitet:

Pris:

Se mere om Motionsfeltet.dk's test kriterier »

Konklusionen

Hvis du søger en god-til-prisen og meget funktionel stand, som du primært skal bruge til én slags cykel og ikke har noget i mod at tage enten for- eller baghjulet af, så er Tacx Spider Team T3350 det billigste og bedste køb.

 

Hvis du derimod er højere end normalen og ikke vil/kan sidde ned, imens du arbejder på din cykel, og har behov for en stand som kan indstilles i højden, er let at slå op, og som kan bruges til en lang række af forskellige cykler (her menes forskellig akselafstand eller type) så skal du se mere i retningen af testens andre stande, som alle er gode og funktionelle. Hvis plads og vægt ikke er et problem er Park Tool PCS-10 et godt bud, selvom den tager noget tid at samle og slå op.

Billedgalleri

Produktfokus: Favero Assioma Pro MX-2 og Assioma Duo watt-pedaler
Anders Lund har fået nyt job
Tidligere rytter og landstræner Anders Lund har nu fremtiden på plads. 
Bjarne Riis forudser stor dansk succes i Touren
Bjarne Riis forventer dansk Tour-succes næste sommer. 
Her er Tour de France-ruten 2025
Ruten til næste års Tour de France er netop blevet offentliggjort i Paris.
”Vingegaard-effekten” er stadig større trods fænomenalt hjemmebane-VM, mener træner
VM på hjemmebane i Ballerup Super Arena blev en enorm succes, og opbakningen var enorm fra de danske fans. Alligevel tror den tidligere rytter Jimmi Madsen, at en vis Tour de France-vinder appellerer mere til fremtidens ryttere.
Grand Tour-etape slutter i Slovenien ifølge medie
Skal man tro det slovenske medie Siol, får Slovenien en etapeafslutning i næste års Giro d’Italia. 
Stor VM-oversigt: Få alt det bedste fra danskernes magi i Ballerup
En stor uge ved VM i banecykling i Ballerup er slut, og der har været danske succesoplevelser på stribe. Feltet.dk har her samlet alle reaktionerne fra danskerne hele ugen.
Vingegaard-beslutning revses af Bruyneel: Ikke en grund
Jonas Vingegaards beslutning om at afslutte sin sæson tidligt undrer Johan Bruyneel.
Følg Lombardiet Rundt på Feltet.dk's app
Kom helt tæt på Lombardiet på Feltet.dk's app. Følg danskernes kamp imod Tadej Pogacar og co. 

Instagram #motionsfeltet

Motionsfeltet.dk   •   Åsvinget 5   •   9800 Hjørring   •   Tlf. 5155 8966   •   info@motionsfeltet.dk   •   Cookieindstillinger

Andet