Vi forsøger også at teste på tværs af de fleste discipliner, så du kan læse med uanset dine præferencer.
Her kan du se, hvad vi tester i september:
Roeckl Ibros cykelhandsker
’Cykelhandsker der er så komfortable, at selv dem som ikke bryder sig om at køre med handsker, vil elske dem’. Sådan beskriver den danske importør Juhl Cycling selv Ibros-handskerne fra Roeckl.
170 års knowhow gør Roeckl til specialister i fremstilling af cykelhandsker. De mange års udvikling er sket i samarbejde med topatleter og sportslæger med fokus på det perfekte fit, design og funktionalitet.
Med Ibros er målet at tilfredsstille selv de mest kræsne behov og levere en minimalistisk cykelhandske på professionelt niveau.
La Flamme Rouge base layer
La Flamme Rouge er Brian Holms velgørenhedsorganisation, som sælger cykeltøj og -produkter og støtter kampen mod kræft med aktiviteter og initiativer, som hjælper kræftramte og deres familier.
Vi tester brandets nyeste base layer som er et teknisk produkt eksekveret med den vanlig erespekt for cykelsportens fortid, som Brian Holm altid ynder at hylde.
Trøjen er påført et citat fra den legendariske sportsdirektør Jean de Gribaldy, som i den grad ligger op til, at trøjen er lavet til at tage nogle tæsk på landevejen.
Læs vores test af La Flamme Rouge base layer
Python Pro Stealth
Fremstillet som det danske brands nye fartmonster og det udvalgte våden for kontinentalrytterne fra BHM-Bornholm.
Vi har haft fingrene i den nye, spændende ramme i en version med skivebremser.
Vi har allerede kørt på den og du kan læse vores First Ride-indtryk allerede inden den fulde, grundige test.
Læs vores test af Python Pro Stealth cykel
QM Sports Care plejeprodukter
Cykelsporten stiller store krav til kroppen, som tilsvarende kræver masser af pleje retur for at fungere optimalt. Ligeledes vil man som rytter gøre næsten alt for at opnå optimal komfort i sadlen.
QM leverer plejeprodukter i alle afskygninger til cykelsporten. Produkter som til dagligt bruges af superstjerner som Peter Sagen og Alexander Kristoff og damerne fra Hitec-holdet.
Vi tester flere produkter til både herrer og damer - blandt andet buksecreme, shower gels og en spændende Recovery Oil.
Bontrager Ballista sko
Bontrager har allerede et imponerende udvalg af sko, men amerikanerne hviler ikke på laurbærrene.
De har netop introduceret en ny high-end sko, med en ret fed feature. Navnet er Ballista.
BOA-spændet er nemlig placeret bag på skoen. Det er første gang, vi mindes at have set det her på Feltet.dk.
Det har den åbenlyse fordel, at man derved kan skabe en ’clean’ front, som derved bliver meget aerodynamisk. Med hvordan er de at spænde og hvordan holder de spændingen?
Læs med senere på måneden.
Har du et specifikt produkt eller en produkttype, som du gerne ser testet på Feltet.dk? Så send dit forslag til udstyrsredaktør Morten Andersen på: morten@feltet.dk
ANNONCE
ANNONCE
Vær med i klubben - find en cykelklub i nærheden af dig
Vil du også gerne deltage i cykelløb i ind- og udland?
ANNONCE
Motionsfeltet.dk • Åsvinget 5 • 9800 Hjørring • Tlf. 5155 8966 • info@motionsfeltet.dk • Cookieindstillinger