36. World Cup-sejre og 70 podieplaceringer, det er to nye rekorder, som den 38-årige schweizer sætter.
Den ni-dobbelte World Cup-vinder, Nino Schurter, som kører for Scott-Sram MTB Racing Team, var bedst på de syv omgange i Trentinos skove og vandt foran sydafrikaneren Alan Hatherly, som kom i mål kun syv sekunder efter schweizeren.
Franskmanden Mathis Azzaro tog tredjepladsen, men måtte se sig slået med 46 sekunder. Schurter er naturligvis glad og det viser lovende form forud for OL den 29. juli i Paris.
"Jeg er superglad for denne sejr," forklarede veteranen i sejrsinterviewet og tilføjer: "Jeg elsker det her løb, det er meget teknisk. Det er dejligt at være med i spillet som 38-årig."
Nino Schurter afslørede også, hvordan han holder sig på toppen
"Jeg løber ikke for meget, jeg tager mig tid til at hvile, og min motivation er intakt."
Set med danske briller gik dagen ikke alt for godt. Sebastian Fini blev nummer 82, mens Danmarks eneste OL-deltager, Simon Andreassen, udgik.
Samlet fører Victor Koretzky (Frankrig) World Cuppen efter fire afdelinger ud af ni. Den franske stjerne har 789 point foran Nino Schurter med 755 og Alan Hatherly (Sydafrika) 709 point.
Resultat
ANNONCE
ANNONCE
Vær med i klubben - find en cykelklub i nærheden af dig
Vil du også gerne deltage i cykelløb i ind- og udland?
ANNONCE
Motionsfeltet.dk • Åsvinget 5 • 9800 Hjørring • Tlf. 5155 8966 • info@motionsfeltet.dk • Cookieindstillinger