07.08.2015 @ 09:30

Kriminelle anvender resultatlister til at finde dyre cykler. 

Resultatlister fra større cykelløb har ikke længere kun interesse fra de aktive, cykelfans og folk omkring sporten. Erfaringer fra Norge viser, at kriminelle tyvebander nu anvender resultatlister fra cykelklubber og cykelløb til målrettet at opsøge de bedst placeredes privatadresser og stjæle deltagernes dyre cykler. 


I sidste uge oplevede den 23-årige cykelrytter Louise Borgstrøm at få sin gule Team Rynkeby-cykel stjålet fra bopælen i Kokkedal - kun tre uger efter, at hun cyklede til Paris med det lokale Team Rynkeby hold, Øresund. Ukendte gerningsmænd havde brudt låsen til hendes skur op og stjålet den gule Bianchi cykel, som var fastlåst til en reol, der var boltet til væggen.


I Norge har politiet haft held til at anholde personer, der i autocampere var på vej fra Norge til Østeuropa med dyre, stjålne sportscykler. Ofrene har netop det til fælles, at de havde deltaget i cykelløb og kort tid forinden fået deres navn, klub og placering publiceret på nettet. Tyvene kunne herefter finde de bedst placerede deltageres adresser på nettet og tage på rov efter de eksklusive cykler.


"Udfordringen er, at resultatlisterne fra cykelløbene indeholder både deltagers navn og klub og placering. Så kræver det i mange tilfælde kun nogle opslag på nettet at finde privatadresser, for klubnavnet indeholder ofte også bynavn eller områdeangivelse," fortæller presseansvarlig Birgitte Ringbæk fra If Skadeforsikring.

"Har man et efternavn, der ikke lige ligger på top 10 over de mest udbredte, så er de fleste folk til at finde en adresse på. Listerne ligger tilgængelige på mange cykelklubbers hjemmeside."
 

Der er før stoppet tyvebander i Danmark på vej syd eller østpå med dyre, stjålne cykler, og der er også flere eksempler på, at tyve specifikt er gået efter racercykler, og ladet øvrigt dyrt sportsudstyr blive tilbage.

"Men de kriminelles brug af resultatlister til bestilt arbejde er ny, og cykelejere og løbsdeltagere skal være opmærksomme på, at der kan være kriminelle som også kigger med efter løbet," siger Birgitte Ringbæk.


"Der er desværre endnu et eksempel på, at udenlandske tyvebander betragter Skandinavien som en honningkrukke, man bare frit kan forsyne sig fra", siger presseansvarlig Birgitte Ringbæk, If Skadeforsikring.

"De ved, at skandinaverne har dyrt og attraktivt udstyr - også til det aktive fritidsliv - og deres togter bliver organiseret, så der er aftagere af godset, straks de er tilbage i hjemlandet."
 

Anbefaling ved opbevaring og erstatning:
- If Skadeforsikring anbefaler ekstra låse på cyklen, tyverialarm og gerne elektronisk sporing/gps-tracking.

- Cykler erstattes, når de har været opbevaret i aflåst skur/bygning og har lovpligtigt dansk stelnummer.

- Cykler, købt i udlandet, har typisk ikke stelnummer og er derfor ikke omfattet af forsikringen før ejeren har fået indgraveret eller ”ind-lakeret” et stelnummer på cyklen. Såkaldt ”politistelnummer” fås hos det lokale politi, og påføres efterfølgende cyklen. Dette stelnummer skal ved tyveri oplyses til forsikringsselskabet for at få erstatning.

- Tjek hvor dyre cykler din forsikring dækker og overvej en udvidet dækning.

Udlev cykeldrømmen for et overkommeligt beløb
Det måtte jo komme på et tidspunkt - leasing af cykler - og dét koncept har man taget til sig og udviklet på i den silkeborgbaserede koncern Unico. 
Konkurrence: Vind en letvægts-børnecykel fra woom
Vind en børnecykel med Motionsfeltet.dk. 
EM-oversigt: Resultaterne og medaljetabel
Få her det store overblik over EM i cyklecross 2024.
Produktfokus: Favero Assioma Pro MX-2 og Assioma Duo watt-pedaler
Anders Lund har fået nyt job
Tidligere rytter og landstræner Anders Lund har nu fremtiden på plads. 
Bjarne Riis forudser stor dansk succes i Touren
Bjarne Riis forventer dansk Tour-succes næste sommer. 
Her er Tour de France-ruten 2025
Ruten til næste års Tour de France er netop blevet offentliggjort i Paris.
”Vingegaard-effekten” er stadig større trods fænomenalt hjemmebane-VM, mener træner
VM på hjemmebane i Ballerup Super Arena blev en enorm succes, og opbakningen var enorm fra de danske fans. Alligevel tror den tidligere rytter Jimmi Madsen, at en vis Tour de France-vinder appellerer mere til fremtidens ryttere.
Grand Tour-etape slutter i Slovenien ifølge medie
Skal man tro det slovenske medie Siol, får Slovenien en etapeafslutning i næste års Giro d’Italia. 

Instagram #motionsfeltet

Motionsfeltet.dk   •   Åsvinget 5   •   9800 Hjørring   •   Tlf. 5155 8966   •   info@motionsfeltet.dk   •   Cookieindstillinger

Andet