19.07.2014 @ 15:44

Det hårdeste af årets TV 2 på Tour-løb bliver uden tvivl det, som bliver afholdt den 24 juli klokken 11.30 i Hvide Sande.

Godt nok er ruten kun 75 km lang, hvilket er omtrent fem km kortere end de andre ni TV 2 på Tour-løb, men det forløber til gengæld på et meget varieret underlag; Hvide Sande er nemlig et mountainbike-løb.

”Vi kalder det for marathon-løb, når de er så lange,” fortæller Mads Bødker, MTB-landstræner hos Dansk Cykle Union.

”Dem er der en 10-12 stykker af i Danmark om året, og de er noget helt andet end både de normale XC-ruter til mountainbike og almindelige gadecykelløb - og det gælder især TV 2 på Tour-løbet i Hvide Sande. Der er ikke forhindringer og hop på ruten, så en trænet motionist kan sagtens få sin debut på den relativt flade tur, men samtidig skal man regne med en langt mere krævende omgang, end hvis det var 75 km på landevej - og så plejer der jo også at være en del blæst på de kanter.”

”De fleste skal nok ikke regne med en gennemsnitshastighed over 20 km/t, måske 28 for eliteryttere, hvilket jo vil sige, at det bliver til et 4-5-6 timersløb for feltet, og det selvom Hvide Sande-strækningen er relativ hurtig for et MTB-løb,” siger Mads Bødker.

”Til gengæld lægger man faktisk ikke mærke til, hvor hårdt løbet er på samme måde, når man kører mountainbike, for der er simpelthen så meget, man konstant bliver nødt til at fokusere på. I en lang strækning lige ud ad landevejen på et asfaltløb, har du alt for god tid til at tænke på, hvor ondt det gør i benene. På en MTB koncentrerer du dig om de næste fem meter hele tiden.”

Så det på YouTube
Strækningen i Hvide Sande løber på Vestkyststien ved Ringkøbing Fjord og byder på et meget varieret underlag og nogle lette stigninger. Og så er den helt utrolig smuk med det brusende Vesterhav på den ene side det meste af vejen og det unikke, vestjyske klitlandskab på den anden.

Det er Bent Skov fra Danmarks Cykle Union, der har tegnet ruten op. ”Det kom sig af, at det er svært at arrangere et almindeligt gadeløb i Hvide Sande. Der er mange steder, hvor trafikken er afhængige af en enkelt vej, som man derfor ikke kan afspærre, så vi besluttede os for at køre noget mountainbike i stedet,” fortæller Bent Skov, og fortsætter:

”Inspirationen kom dog også af, må jeg indrømme, at jeg lige havde set nogle YouTube-videoer nede fra Belgien, hvor de kørte mountainbike ude på sandet ved stranden, og så tænkte jeg: ’det der gør vi sgu også ved Vesterhavet’. Men da jeg selv prøvede at køre på sandet ved Hvide Sande, kom jeg ret hurtigt på bedre tanker; det er simpelthen for løst, så ruten er på en fast sti - men den går så imellem klitterne,” fortæller Bent Skov.

Henover sommeren opfører TV 2 i samarbejde med DCU 10 cykelløb for voksne i 10 danske byer. Hvert løb er på ca. 80 km og opsat ligesom et licensløb; dvs. med Race Marshalls fra BMW, afspærrede ruter, professionel tidstagning fra SportsTiming og - ikke mindst - delvis tv-dækning i programmet TV 2 på Tour, der bliver sendt hver dag under Tour de France - lige før Tour-optakten. 

Se mere og tilmeld dig løbet her paatour.tv2.dk/tilmelding 

Test: Trek Madone Gen. 8 SLR 9 AXS – Den ultimative aerocykel?
En af sæsonens mest omtalte cykler er næsten et perfekt blend mellem fart og vægt, hvilket giver rytteren optimale betingelser for at præstere. Uanset om man er en af de hurtigste ryttere i verden eller en almindelig motionist.
Udlev cykeldrømmen for et overkommeligt beløb
Det måtte jo komme på et tidspunkt - leasing af cykler - og dét koncept har man taget til sig og udviklet på i den silkeborgbaserede koncern Unico. 
Konkurrence: Vind en letvægts-børnecykel fra woom
Vind en børnecykel med Motionsfeltet.dk. 
EM-oversigt: Resultaterne og medaljetabel
Få her det store overblik over EM i cyklecross 2024.
Produktfokus: Favero Assioma Pro MX-2 og Assioma Duo watt-pedaler
Anders Lund har fået nyt job
Tidligere rytter og landstræner Anders Lund har nu fremtiden på plads. 
Bjarne Riis forudser stor dansk succes i Touren
Bjarne Riis forventer dansk Tour-succes næste sommer. 
Her er Tour de France-ruten 2025
Ruten til næste års Tour de France er netop blevet offentliggjort i Paris.
”Vingegaard-effekten” er stadig større trods fænomenalt hjemmebane-VM, mener træner
VM på hjemmebane i Ballerup Super Arena blev en enorm succes, og opbakningen var enorm fra de danske fans. Alligevel tror den tidligere rytter Jimmi Madsen, at en vis Tour de France-vinder appellerer mere til fremtidens ryttere.

Instagram #motionsfeltet

Motionsfeltet.dk   •   Åsvinget 5   •   9800 Hjørring   •   Tlf. 5155 8966   •   info@motionsfeltet.dk   •   Cookieindstillinger

Andet