I ti forskellige byer køres både Kids Race for de tre til 12-årige, men også juniorløb for dem mellem 13 og 16 år samt løb for alle dem over 17 år. Alle steder rundt i Danmark køres på lukkede ruter uden trafik og med et stort setup omkring eventen inklusiv start- og målportal, expo-områder, storskærme, reklamebander og en flot præmiecermoni.
TV2 sender direkte hver dag fra de enkelte byer og interviewer deltagere, vindere og andre interessante personer. I weekenden blev TV2 på Tour indledt i Marielyst på Falster i høj sol og med godt besøg i området.
“Vi har haft fire rigtig gode dage, og det tyder rigtig godt for det videre forløb i de næste uger”, lød det efterfølgende fra Danmarks Cykle Unions udviklingskonsulent Bent Skov. “Specielt det, at vi kører på helt lukkede veje, er fantastisk, så jeg synes, at folk skal komme ud og deltage, når vi er i deres område."
Torsdag er TV2 på Tour i Holbæk og derefter følger Assens, Bogense, Haderslev, Grinsted, Øster Hurup, Hvide Sande og Sæby.
Læs meget mere og tilmeld dig via paatour.tv2.dk
ANNONCE
Vær med i klubben - find en cykelklub i nærheden af dig
Vil du også gerne deltage i cykelløb i ind- og udland?
ANNONCE
Motionsfeltet.dk • Åsvinget 5 • 9800 Hjørring • Tlf. 5155 8966 • info@motionsfeltet.dk • Cookieindstillinger