Elmotorer på cykler har efterhånden været et hverdagssyn i en del år. Og i hvert fald en enkelt gang været genstand for morsomheder vedrørende en toprytters præstation. Efter Eurobike 2014 kan Feltet.dk imidlertid slå fast, at elmotorer er blevet et fast indslag i modeludvalget hos mange af de største producenter af mountainbikes.
Særligt tyske mærker gør sig bemærket i den elektriske niche, men også eksempelvis franske Lapierre er med fremme.
Men hvorfor indtager E-MTB nu ikke en højere placering på barometeret end en 8. plads? Årsagen er, at det virker som om, at bølgen måske er ved at flade ud. E-MTB er som nævnt blevet en integreret del af mange større producenters udvalg, men den har ingenlunde udkonkurreret konventionelle MTB - hvilket heller ikke var forventet.
Men hvem vil da køre på en ”røvskubber”?
Hvad skal en E-MTB i det hele taget gøre godt for? Feltet.dk stillede naturligvis dette spørgsmål til udstillerne på Eurobike, og svaret var (i standardiseret form):
”E-MTB gør det muligt for personer for personer, der ellers ikke ville komme ud på sporet grundet enten dårligt helbred og/eller manglende fysisk form, at få en sjov og udfordrende oplevelse på cykel i skoven.”
At køre E-MTB i terrænet kan efter sigende ikke sidestilles med en tur på en elscooter. Tværtimod skulle oplevelsen være, at man bruger ligeså meget energi - det er bare meget sjovere, fordi hastigheden kan holdes oppe og vanskelige stigninger overvindes.
I det lys kan puritanere og andre skeptikere få svært ved at anfægte E-MTB berettigelse. Faktum er, at cyklerne må anses for at være en blivende del af artsrigdommen på single track’et.
Husk batteriet
Overvejer man at anskaffe sig en E-MTB, bør man holde sig for øje, at batterilevetiden ikke er evig. Og at et nyt batteri koster en betragtelig sum.
Således anslås det, at et kvalitetsbatteri holder til cirka et tusinf opladninger. Prisen for et kvalitetsbatteri starter omkring 3.000 kroner.
Men som med al anden teknologi kan der forventes en udvikling, der resulterer i stadig bedre kvalitet til en stadig lavere pris.
Elektrisk fartmonster
Prototypen R-Pedelec kan nå en topfart på 75 km/t. Der er imidlertid kun tale om en prototype, og den kommer ikke i produktion. Det skyldes bl.a. færdselslovgivning, der medfører krav om forskellige typer kørekort, indregistrering osv.
Men ydelsen giver et fingerpeg om, hvad fremtiden måske bringer. Jo kraftigere motorerne kan laves, jo mindre kan de også laves. Det vil give helt nye muligheder for at bortforklare, hvordan man kunne blive sat så grundigt til vægs på sporet - medmindre man da selv har elektroner i rammen.
Læs med i morgen, hvor vi løfter sløret for de næste pladser på trendbarometeret.
Trendbarometeret 2014:
1.
2
3.
4.
5.
6.
7.
8. MTB med elmotorer (E-mountainbikes)
10. Cykel cross
ANNONCE
Vær med i klubben - find en cykelklub i nærheden af dig
Vil du også gerne deltage i cykelløb i ind- og udland?
ANNONCE
Motionsfeltet.dk • Åsvinget 5 • 9800 Hjørring • Tlf. 5155 8966 • info@motionsfeltet.dk • Cookieindstillinger