02.09.2014 @ 09:30

Så er vi i Feltet.dks udstyrsredaktion atter klar til at præsentere det årlige Trendbarometer, baseret på vores ind indtryk fra årets Eurobike, verdens største cykeludstyrsmesse. Hvilke vinde, der rører sig i industrien, vil vi forsøge at give svar på, og vi starter som sædvanligt nedefra og lægger ud med nummer 10 på listen - her skal vi ud i mudderet.

Nej, det er bestemt ikke en ny disciplin i cykelsporten, ej heller noget, som pludselig er dukket op, eksploderet eller har ændret form. Men cykel cross, sportens mudrede disciplin, er inde i en opadgående bølge. Ikke kun hjemme i vores egen andedam, men over den ganske klode - og i industrien.

God nok er det stadig belgierne, som i sportslig forstand er de dominerende, men cykel cross er meget mere end den topprofessionelle verdenselite. I USA boomer sporten, deltagerantallene går amok, og rundt om i Europa er der ligeledes gang i den. I en lang række lande er kommet med igen eller har som noget relativt nyt fundet et særligt element i sporten. Både som konkurrencedisciplin og for motionisterne.

Også i Australien og Asien er man hoppet med på vognen - eksempelvis blev sæsonens første UCI cykel cross-løb forleden kørt i Kina. Cykel cross er i høj grad blevet en global sportsgren. Og hertil kommer, at mange samtidig formår mange at kombinere MTB som sommersport med cykel cross som vintersport - i modsætning til tidligere tiders landevej-cykel cross kombination.

Den interesse, cykel cross nyder, afspejler sig naturligvis i industrien, hvor der snart ikke er en eneste cykelproducent med respekt for sig selv, som ikke også har mindst en cykel crosser i programmet. Det blev tydeligt ved årets Eurobike, hvor Feltet.dk i løbet af dagene i de gigantiske messehaller kunne konstatere det: Der var mange cykel cross-cykler, rigtig mange! I mange farver, mange kvaliteter, mange setups - og altså mange mærker.


Colnago er på ingen måde nye på cykel cross-scenen, det er til gengæld CKT by Virenque (nedenfor). Den tidligere franske bjergkonge er ikke ligefrem kendt for sine meritter i mudderet, men hans cykelmærke har naturligvis en cykel sat op til cross i det ellers smalle sortiment.



Delte vande
Bevares, der er ikke sket det store med selve cyklen, den ligner meget sig selv. Vandene er nogenlunde ligeligt fordelt mellem de traditionelle cantileverbremser og skivebremserne - om end sidstnævnte så absolut er i vækst. Og profilhøjden på hjulene, her svinger det også.

Men antallet af cykel crossere og mærker, som vil være med, er altså støt stigende. Og få eller ingen ønsker tilsyneladende at være på Eurobike uden at vise, at de skam også kan producere og sælge sådan en ’mudderfætter’.

Hertil kommer, at flere andre udstyrsproducenter også tænker mere i at lancere produkter specifikt til cykel cross. Hos både Castelli og Rapha var der tøj designet til netop cykel cross, og hos sidstnævnte endog et par cykel cross-sko. En anden skoproducent, Lake, var foregangsmænd på den front allerede sidste år.


Rapha klar med sko til cykel cross. Den smarte æske følger med, dog uden pomfritter og øl - og den skal, ivørigt bemærket, naturligvis være belgisk!
 

Læs med senere i dag, hvor vi løfter sløret for nummer 9 på trendbarometeret.

 

Trendbarometeret 2014:

1.

2.

3.

4.

5.

6.
7.
8.
9.

10. Cykel cross

Billedgalleri

Produktfokus: Favero Assioma Pro MX-2 og Assioma Duo watt-pedaler
Anders Lund har fået nyt job
Tidligere rytter og landstræner Anders Lund har nu fremtiden på plads. 
Bjarne Riis forudser stor dansk succes i Touren
Bjarne Riis forventer dansk Tour-succes næste sommer. 
Her er Tour de France-ruten 2025
Ruten til næste års Tour de France er netop blevet offentliggjort i Paris.
”Vingegaard-effekten” er stadig større trods fænomenalt hjemmebane-VM, mener træner
VM på hjemmebane i Ballerup Super Arena blev en enorm succes, og opbakningen var enorm fra de danske fans. Alligevel tror den tidligere rytter Jimmi Madsen, at en vis Tour de France-vinder appellerer mere til fremtidens ryttere.
Grand Tour-etape slutter i Slovenien ifølge medie
Skal man tro det slovenske medie Siol, får Slovenien en etapeafslutning i næste års Giro d’Italia. 
Stor VM-oversigt: Få alt det bedste fra danskernes magi i Ballerup
En stor uge ved VM i banecykling i Ballerup er slut, og der har været danske succesoplevelser på stribe. Feltet.dk har her samlet alle reaktionerne fra danskerne hele ugen.
Vingegaard-beslutning revses af Bruyneel: Ikke en grund
Jonas Vingegaards beslutning om at afslutte sin sæson tidligt undrer Johan Bruyneel.
Følg Lombardiet Rundt på Feltet.dk's app
Kom helt tæt på Lombardiet på Feltet.dk's app. Følg danskernes kamp imod Tadej Pogacar og co. 

Instagram #motionsfeltet

Motionsfeltet.dk   •   Åsvinget 5   •   9800 Hjørring   •   Tlf. 5155 8966   •   info@motionsfeltet.dk   •   Cookieindstillinger

Andet