06.09.2015 @ 19:20

VM i landevejscykling for amatører blev lige netop den farverige cykel- og folkefest, som arrangørerne havde lagt op til. Verdensmestre i 17 Road Race-klasser og 19 enkeltstartsmestre - heraf ialt tre danskere - blev hen over weekenden fundet og fejret med den karakteristiske UCI regnbuetrøje.

Mere end 2000 ryttere, et rekord antal deltagere fra 47 nationer og mange tilskuere var med til festen i Hobro og Aalborg, hvor de forbigående regnbyger sørgede for at fuldende billedet med regnbuer spændt ud over mesterskabet. Et mesterskab der sluttede med podieceremonier på Gammeltorv i Aalborg i strålende solskin.

Aldrig tidligere har så mange deltagere deltaget i et VM i landevejscykling for amatører. Mere end 2000 ryttere fra 47 nationer heriblandt cirka 250 danskere. Det får arrangørerne og partnerne til samstemmende at rose både ryttere, frivillige og tilskuere.

”Vi har fået utroligt meget positivt feedback fra både UCI og rytterne. Det betyder rigtigt meget for os. Vi havde lagt op til en fest i samarbejde med Hobro, Aalborg og Sport Event Denmark. Uden de frivillige havde denne fest ikke kunnet lade sig gøre. Der er ingen tvivl om, at dette VM i landevejscykling for amatører bliver et mesterskab, som mange vil tænke tilbage på med glæde,” siger formand i Danmarks Cykle Union, Niels Sørensen.

Danmark klarer sig flot som arrangør
Verdensmesterskabet i Danmark er blevet afviklet rigtigt fint, og Danmark beviser dermed nok engang, at vi er gode til at arrangere cykelløb på international niveau.

”Danmark har gennem mange år markeret sig som en cykeleventnation. VM i landevejscykling 2011, starten af Giro d’Italia i 2012 og de seneste år også Gran Fondo. Det er alle events, som har været med til at sætte fokus på Danmark og cykling. Derfor er det også fantastisk at se, at amatørrytterne ved dette VM har taget Danmark til sig,” siger Lars Lundov, direktør, Sport Event Denmark, som er partner på VM i landevejscykling for amatører.

Der er også anerkendelse fra nogle af de udenlandske nationer blandt andet Norge.

”Det er det første Master-VM jeg er med til. Mit indtryk er rigtig godt. God organisering, gode rammer, mange tilskuere og et flot løb på en meget fin rute. Jeg har set mange glade mennesker, og med mere end 2000 ryttere er det meget flot sportsligt afviklet. Løbet har haft den hårhed og kvalitet som et VM skal have”, afslutter UCI-repræsentant, Harald Tiedemann, præsident for Norges Cykleforbund og ansvarlig for Elitens VM 2017 i Bergen.

De tre danske verdensmestre blev Janni Bormann i enkeltstart (Kvinder 50-54), mens Jørgen Emil Hansen (Mænd +70) og Karen Hviid Christensen (Kvinder  50-54) vandt i linjeløb.



Se alle resultater i linjeløb her


Se alle resultater i enkeltstart her

 

Udlev cykeldrømmen for et overkommeligt beløb
Det måtte jo komme på et tidspunkt - leasing af cykler - og dét koncept har man taget til sig og udviklet på i den silkeborgbaserede koncern Unico. 
Konkurrence: Vind en letvægts-børnecykel fra woom
Vind en børnecykel med Motionsfeltet.dk. 
EM-oversigt: Resultaterne og medaljetabel
Få her det store overblik over EM i cyklecross 2024.
Produktfokus: Favero Assioma Pro MX-2 og Assioma Duo watt-pedaler
Anders Lund har fået nyt job
Tidligere rytter og landstræner Anders Lund har nu fremtiden på plads. 
Bjarne Riis forudser stor dansk succes i Touren
Bjarne Riis forventer dansk Tour-succes næste sommer. 
Her er Tour de France-ruten 2025
Ruten til næste års Tour de France er netop blevet offentliggjort i Paris.
”Vingegaard-effekten” er stadig større trods fænomenalt hjemmebane-VM, mener træner
VM på hjemmebane i Ballerup Super Arena blev en enorm succes, og opbakningen var enorm fra de danske fans. Alligevel tror den tidligere rytter Jimmi Madsen, at en vis Tour de France-vinder appellerer mere til fremtidens ryttere.
Grand Tour-etape slutter i Slovenien ifølge medie
Skal man tro det slovenske medie Siol, får Slovenien en etapeafslutning i næste års Giro d’Italia. 

Instagram #motionsfeltet

Motionsfeltet.dk   •   Åsvinget 5   •   9800 Hjørring   •   Tlf. 5155 8966   •   info@motionsfeltet.dk   •   Cookieindstillinger

Andet