TRÆDTIL er Kræftens Bekæmpelse store indsats på cykel i kampen mod kræft. Lørdag den 2. april afholdes et helt nyt TRÆDTIL Indoor-Cycling event for dansk erhvervsliv, som sætter fokus på sund livsstil, vinderkultur og giver mulighed for at være aktiv i kampen mod kræft.
"Vi skaber fantastiske rammer for en dag, hvor man kan kæmpe for den gode sammen med sit netværk og sine kolleger," lyder det fra Kræftens Bekæmpelse.
TRÆDTIL Indoor-Cycling køres i Wellcome Fitness og Spa i Hellerup og er opdelt i to sessioner. Hold 1 kører klokken 12.00-16.00, og Hold 2 får adgang til cyklerne 16.30-20.30. Blandt deltagerne er Børne- og ungdomsborgmester i København kommune, Pia Allerslev, og journalist på DR Sporten Niels Christian Jung.
På dagen kan man betale for én cykel i fire timer til op mod fem deltagere. Man får desuden adgang til Wellcome Fitness, hvor der er særligt tilrettelagte træningssessioner med blandt andet stretch og kostrådgivning samt mulighed for massage- og kropsbehandlinger. Der er også et loungeområde med servering af mad og drikke, en goodiebag til alle deltagere og en TRÆDTIL t-shirt.
Det kræver kun, at man medbringer cykeltøj, cykelsko eller træningssko, badetøj, håndklæde og masser af energi og godt humør til de fire timer. Prisen for én cykel i fire timer til max fem deltagere er 6.000 kroner og kan bestilles på TRÆDTILs Indoor-Cyclings tilmeldingsside. Bidraget går ubeskåret til Kræftens Bekæmpelses arbejde med forskning, forebyggelse og patientstøtte.
ANNONCE
Vær med i klubben - find en cykelklub i nærheden af dig
Vil du også gerne deltage i cykelløb i ind- og udland?
ANNONCE
Motionsfeltet.dk • Åsvinget 5 • 9800 Hjørring • Tlf. 5155 8966 • info@motionsfeltet.dk • Cookieindstillinger