Fem uger tilbage - Ny cykel købt - Grejsdalsløbet gennemført

Så er der kun fem uger tilbage, og jeg glæder mig som en sindssyg!

Og det er der mange årsager til - lad os starte med den første.

Min nye cykel er landet, jeg fik et tilbud fra Børkop Cykler, som jeg ikke kunne stå for. Så nu er jeg den nye ejer af, en Bianchi Oltre XR4 Disc! Og hold nu kæft, den spiller max.

Den er så ny, at jeg kun  har nået tre ture på den, to træningsture og så Grejsdalsløbet på 140 kilometer.

Min makker, min far - er pt. nede i Calpe (Spanien), for at finpudse formen til TransAlp, og dette er også en tur han har fået tilskud til via sit medlemskab ved Motionsfeltet.

Og det kan godt misunde mig lidt, da jeg ved at det er nu, det spidser til, og det er nu benene snart skal tale. Men jeg må nøjes med de vejlensiske alper, som bestemt også kan være udfordrende, og det skulle jeg få at mærke til Grejsdalsløbet.

Min plan for Grejsdalsløbet, var meget klart defineret for mig.

Jeg havde gennemgået ruten meget nøje. Jeg havde sagt til mig selv, at jeg skulle hænge med rytterne fra teamet, i den startgruppe vi havde, indtil vi ramte Munkebjerg efter cirka 40 kilometer. Og efter der, ville jeg køre løbet i eget tempo.

Jeg vidste at flere bakker inden da, ville blive en udfordring. Men jeg vidste også, at efter Hornstrup, kom der et langt stykke med flad vej, og hvor jeg kunne hente det eventuelle tabte. Og netop bakken ved Hornstrup, viste sig at være bakken, hvor jeg måtte slippe gruppen, heldigvis kunne jeg se min far, sidde med samme ”problem” - og vi kunne så hjælpe hinanden tilbage til feltet, som vi opsnappede, da vi kom til Bredal.

Da vi var kommet op til feltet, forsøgte jeg at lave en lille ”sniger”. Jeg vidste der kom et lyskryds i Assendrup, lige efter Bredal - Og jeg vælger at stikke lidt før, i et lille håb om at jeg kunne komme forbi med grønt lys, og feltet så ville holde for rødt. Og jeg derfor, måske kunne give mig et lille forspring, inden vi ramte Vejle. Men planen lykkedes ikke - og jeg måtte holde for rødt sammen med feltet.

Da vi så ramte Stampesvej i Vejle, måtte jeg slippe feltet igen, men det var heldigvis med far ved min side, så vi kunne følges til Munkebjerg, hvor jeg kørte i depot, og vi skiltes der.

Resten af løbet, kørte jeg i forskellige grupper, og i mit eget tempo. Jeg moste på når det gik lige ud, og tog bakkerne på det niveau, som jeg også skal tage bjergene med om fem uger - helt stille og roligt, uden at forcere!

Efter 80 kilometer, får jeg en lille krise, og det var lige da vi rammer Jennumbakken. Jeg kunne mærke at krop og ben, ikke helt kunne det, som hovedet gerne ville.

Så depotet efter 100 kilometer, kom meget belejligt. Jeg valgte at stige af cyklen, og få fyldt lidt på tanken, og så var jeg klar til de sidste 40 kilometer.

Søren og Rene fra holdet, som også skal med til TransAlp som par, kom rullende ind i depotet lige lidt efter. Det var selvfølgelig en kærkommen mulighed for mig, at følges med dem, det sidste stykke vej.

Men efter depotet følte jeg mig igen rigtig godt tilpas, og jeg havde igen fået lidt power tilbage.

Så da vi kommer derud, og vi kommer på flad vej, så viser jeg mig lidt hurtigere end Søren og Rene. Jeg moser bare på, da jeg tænker, at de vil hente mig så snart den første bakke vil komme.

Men til min overraskelse, kørte jeg alene til mål. Med en absolut god fornemmelse!

Fedt løb!

Næste løb i kalenderen er Vadehavsløbet 75 kilometer…. Og målsætningen er meget ambitiøs, men dette kan I læse mere om næste gang.

Træningen

De sidste tre uger, har jeg haft to udfordringer, som har gjort træningen lidt mere udfordrende end normalt. Og med udfordringer, mener jeg dårlige undskyldninger.

Vejret har ikke altid spillet max, og når det står ned i stænger, så er mine stænger at finde indendørs!

Udover det, så har jeg været velsignet med en lille dreng, som i løbet af vinteren, har sovet fra klokken 19.00 - hvilket har gjort man kunne lægge sin træning om aftenen. Men han er inde i en periode, hvor han først lægger sig mellem klokken 20-21, og så er det svært at nå en tur inden det bliver mørkt.

Så indtil nu ser ”regnestykket” således ud:

Kilometer kørt i 2019:

2.058,1 kilometer / 3.000 kilometer - Hvor 479,4 kilometer er kørt de sidste tre uger.

Hvilket lige nu betyder at jeg i gennemsnit, skal kører 188,4 kilometer pr. uge, for at nå mit mål.

Højdemeter kørt i 2019:

22.533 m / 30.000 m - Hvor 5.120 m er kørt de sidste tre uger.

Hvilket lige nu betyder at jeg i gennemsnit skal køre 1493,4 m pr. uge, for at nå mit mål.

Vægten & kosten

Jeg er igen kommet på sporet med kosten, og mon jeg ikke kan holde mig til de rigtige ting de sidste fem uger.

Havregryn om morgenen - og drop alt sukker og stivelse! Dette er reglerne i min kost. Jo færre ting jeg skal forholde mig til, jo nemmere er det for mig.

Det skal dog siges, at på løbsdage, og hvor jeg skal presse mig selv, ryger der lige lidt flere kalorier indenbords! Men ellers ikke!

Jeg er lige nu på 85,3 kilo, hvilket lige er 400 gram over de 84,9, jeg gerne skulle være på. Så jeg mangler stadig at tabe 5,4 kilo i løbet af de sidste fem uger. Så det er presset, men ikke umulig!

Husk at I kan læse om de tidligere beretninger i forløbet, i linksene nedenfor.

Steffan Wichmann, 16 april 2019

Læs mere om Team Motionsfeltet.dk og de forskellige medlemsskaber på Motionsfeltet.dk

Læs de øvrige beretninger om Touren til Gardasøen :

Bliv inspireret af Team Motionsfeltet.dk - Touren til Gardasøen

Bliv inspireret af Team Motionsfeltet.dk - Touren til Gardasøen uge 4

Bliv inspireret af Team Motionsfeltet.dk - Touren til Gardasøen uge 6

Bliv inspireret af Team Motionsfeltet.dk - Touren til Gardasøen uge 8

Bliv inspireret af Team Motionsfeltet.dk - Touren til Gardasøen uge 12