Så er vi på vej til Tour Transalp
Tasken er pakket, cyklen er pudset, og nu er vi på vej ned igennem Tyskland. Med mål i Innsbruck, hvor starten på dette års Tour TransAlp bliver skudt i gang, søndag d. 23/6.
Vi glæder os begge som en sindssyg til at komme i gang, og alt tyder på det skal blive en fantastisk oplevelse.
Passo Gavia, blev som de sidste bjerg åbnet for gennemgang - det har ellers set kritisk ud, da sneen stadig ligger på mange toppe.
Og lige nu ser vejrudsigterne lovende ud. Det bliver helt fantastisk!
Det er dog lidt tid siden, at jeg har ladet høre fra mig. Det har den sidste måneds tid været en travl periode, primært grundet nyt job.
Så må erkende at den sidste periode her, ikke helt har stået til mål med tidligere.
Men sådan har det været, og det er ikke noget der kan laves om på nu!
Jeg er af samme årsag, heller ikke nået i mål med mit vægttab.
Men men men… alle de mål jeg havde sat mig, og den træning jeg lagt i benene det sidste halve år, var egentlig kun med et formål. Det var at nå på niveau med min far, så vi får så meget ud af vores tur sammen.
Og det mål føler jeg er nået! Så jeg er glad og tilfreds… og nu skal vi bare i gang!
Men jeg lovede dog at følge op på de løb, som jeg har kørt siden sidst. Har kørt Vadehavsløbet, DK Højeste & Rands Fjord Rundt.
Og alle tre løb, har været gode oplevelser på hver deres måde.
Vadehavsløbet
Jeg skrev sidst, at jeg havde en ambitiøs målsætning med dette løb, og det handlede om at jeg skulle køre i mit første top 10. Så jeg havde et i hovedet, og det var at sidde med helt fremme, alle 75 km.
Jeg sidder i anden og tredje position, igennem og ud af Ribe, og sørger for at holde mig fremme. Der kommer en op, og sætter et godt tempo fra start, så jeg sørger for at holde anden position, og tager hans hjul.
Jeg har dog så travlt med at holde hans hjul, at jeg ikke opdager at jeg pludselig sidder i et 4-mands udbrud. Og ja, hvorfor ikke, vi fandt hurtigt ind i et rigtig godt samarbejde, og vi kunne meget hurtig se, at feltet ikke havde samme fart som os.
Så meget hurtig i løbet, blev jeg klar over, at nu var der måske lige pludselig en mulighed for at komme på ”podiet”. Men i løbet af løbet, må jeg erkende at jeg klart var det svageste kort af os fire.
Jeg bliver med ca. 20 km til, sat på en meget lille bakke, hvor en af rytterne satte et tempo, som jeg ikke kunne følge. Heldigvis, var det dog et tempo som kun varede hen over bakken, så jeg fik mig kæmpet tilbage, og sad med helt til den sidste kilometer.
Jeg prøvede med det sidste jeg havde i benene, at stikke med netop en kilometer til mål. Jeg vidste jeg ikke kunne tage dem i spurten, så hvorfor ikke prøve at gå efter guldet. Men som jeg også havde forudset på ruten, de var for stærke og jeg måtte tage til takke med 4. pladsen.
Men en fed oplevelse, at køre omkring lidt placeringer.
DK Højeste
Tjah, et fedt løb, hvor vejret altid plejer at være godt! Men sådan skulle det ikke være i år. Så det var lidt en Buzzkill. Så det var en dag, hvor vejret fyldte meget.
SÅ selvfølgelig typisk, at man netop denne dag, kunne mærke ens ben var lige præcis hvor de skulle være. Så jeg håbede på godt vejr, til Rands Fjordt Rundt, så jeg rigtig kunne skyde benene af!
Og vi var ufattelig heldige med netop vejret til Rands Fjord Rundt - En lummer varme på 25 grader, og helt ideel cykelvejr! Der var ingen undskyldninger den dag - den skulle have gas.
Og dette løb, havde jeg igen den følelse i benene som jeg havde til DK Højeste, de kunne nærmest ikke blive trætte.
Og dette løb, skulle også blive det første nogensinde, hvor jeg fik plantet den gamle.
Så nu håber jeg, at jeg kan tage den fornemmelse jeg har haft til de sidste to løb, med ned til TransAlp.
Men alt dette kan I høre nærmere om i løbet af næste uge, hvor jeg vil skrive en lille dagsrapport efter hver etape, om hvordan det går.
Steffan Wichmann, 21 Juni 2019
Læs mere om Team Motionsfeltet.dk og de forskellige medlemsskaber på Motionsfeltet.dk
Læs de øvrige beretninger om Touren til Gardasøen :
Bliv inspireret af Team Motionsfeltet.dk - Touren til Gardasøen - 5 uger tilbage
Bliv inspireret af Team Motionsfeltet.dk - Touren til Gardasøen
Bliv inspireret af Team Motionsfeltet.dk - Touren til Gardasøen uge 4
Bliv inspireret af Team Motionsfeltet.dk - Touren til Gardasøen uge 6
Bliv inspireret af Team Motionsfeltet.dk - Touren til Gardasøen uge 8
Bliv inspireret af Team Motionsfeltet.dk - Touren til Gardasøen uge 12
ANNONCE
ANNONCE
Vær med i klubben - find en cykelklub i nærheden af dig
Vil du også gerne deltage i cykelløb i ind- og udland?
ANNONCE
Motionsfeltet.dk • Åsvinget 5 • 9800 Hjørring • Tlf. 5155 8966 • info@motionsfeltet.dk • Cookieindstillinger