Det var i år tredje gang, at man i Neubrandenburg arrangerede det store tyske motionsløb Meckelburger Seen Runde. Et stort løb på 300 kilometer, der har sit forbillede i det svenske løb Vätern Rundan, der nu er blevet afholdt siden 1966. Sønnen til grundlæggeren af Vätern Rundan var da også indbudt som æresgæst og startede med startnummer 1.

Der er tale om et rigtigt motionsløb i henhold til de tyske RTF-regler. Der blev godt nok taget tid på alle rytterne, men der blev ikke udarbejdet en decideret rangliste efter løbet. Derimod kunne man få et diplom med ens tid og på nettet kan man trække en liste med alle deltagerne i alfabetisk orden, indeholdende start- og sluttid samt nogle mellemtider fra ruten.

Festen startede omkring middagstid fredag, hvor udleveringen af startnummerne begyndte. Samtidig var festpladsen blevet åbnet med forskellige boder der solgte mad og drikkevare, samt nogle få boder med cykeludstyr. Der var mange forskellige slags madboder, så der var noget for enhver smag.

Rytterne blev sendt af sted i bølger med mellem 10 og 20 minutters mellemrum. Man kunne vælge at starte enten fredag aften mellem klokken 20.00 og 22.00 eller lørdag morgen mellem 4.30 og 7.00. I indbydelsen til løbet anbefalede man de hurtigste at starte mellem klokken 6.00 og 7.00. Jeg havde fået tildelt en starttid klokken 6.00.

Fredag aften iagttog vi de ryttere der startede i løbet af de to timer fra klokken 20.00 til 22.00. Her var der alle mulige typer af cyklister tilstede lige fra supermotionisten på det nyeste udstyr over en longjohn til en ældre herre der startede ud på en standard damecykel. Det eneste de havde til fælles var at de havde lys på cyklen, hjelm på hovedet og bevægede sig ud på en tur på lige godt 300 kilometer.

Selve løbet

Vi var blevet indlogeret på et hotel der lå et stykke syd for Neubrandenburg. Da jeg skulle starte klokken 6.00 og Kirsten først skulle starte på dameturen på 90 kilometer klokken 8.30, valgte jeg at cykle de 12 kilometer ind til start, således jeg også lige kunne få varmet benene op inden start.

Da jeg ankom til startområdet, gik de i gang med nedtællingen til starten klokken 5.50. Da jeg var i gang, valgte jeg at køre med her, så jeg ikke skulle stå og vente i 10 minutter til klokken 6.00. Starten foregik med master de første par kilometer ud af Neubrandenburg. Om fredagen havde jeg talt med en af arrangørerne, der havde fortalt os, at vi kort efter start ville ramme den første stigning, der angiveligt skulle stige op til 12 %. Der var en mindre stigning, men dog ikke med så voldsomme stigningsprocenter og om aftenen efter løbet mødte jeg den samme person igen sammen med en af svenskerne fra Vätern Rundan. Her måtte vi med et smil på læbe fortælle ham, at vi endnu ikke havde fundet denne stigning.

Efter at have forladt Neubrandenburg i sydøstlig retning gik ruten rundt i det Meckelburgske sølandskab. Den gruppe som jeg var startet med lagde ud i hvad jeg vil kalde et moderat tempo. I den første halve time havde vi et snit på lige under 30 kilometer/t. Det var så også her at jeg fandt ud af at jeg ikke var kommet til et cykelløb men til gengæld var deltager i en motionstur, hvor flere ryttere havde et mål om at gennemføre turen indenfor et bestemt tidsrum. Efter den første halve time blev tempoet i gruppen skruet op og på den første time havde vi tilbagelagt godt 30 kilometer.

Ruten var perfekt skiltet med pile ved alle ændringer af vej forløbet og på farlige steder var der vagter til at hjælpe os. Der var 7 depoter på ruten som der blev skiltet til fra 1000 meter før depotet. Efter at man var kørt forbi depotet blev der skiltet med uvending til depotet såfremt man skulle have overset det. I den gruppe jeg kørte med fortsatte de fleste forbi de to første depoter. Ved det tredje depot blev gruppen delt, da cirka halvdelen valgte at gå på depotet. På flere af depoterne var der underholdning af lokale kunstnere.

Den gruppe vi nu var tilbage havde til gengæld fået høj fart og der blev samarbejdet med paradekørsel i bedste træningsstil. Her blev det helt tydeligt at det handlede om at holde en høj fart så flest mulige kunne komme hjem indenfor en bestemt tidfrist. Ved det fjerde depot kørte alle ind på depotet og jeg kom til at køre alene over en strækning på cirka 30 kilometer.

I mens jeg kørte alene indhentede jeg en del langsommere grupper og fik også følgeskab af en enkelt rytter. Efter cirka 30 kilometer havde vi hentet en gruppe, der kørte med et fornuftigt tempo, hvorfor vi valgte at blive sammen med dem. Denne gruppe blev dog indhentet af en gruppe med et lidt højere tempo, som vi efterfølgende valgte at følge.

Denne gruppe fulgtes jeg mere eller mindre med, indtil vi var tilbage ved målet, der lå cirka 3 kilometer fra stævnepladsen. Dette havde man valgt da det sidste stykke ind til stævnepladsen var et farligt stykke promenade langs Tollernsee med mange gående.

Over ni timer i sadlen

Da der var 200 kilometer tilbage af turen, blev det angivet med et skilt. Og igen ved 100 kilometer tilbage kom der et skilt. På de sidste 100 kilometer blev der skilte med resterende strækning for hver 10 kilometer.

Som tidligere nævnt var der tale om et motionsløb, hvor færdselsreglerne skal overholdes. Det betød også, at der var vagter ved alle blinklys, som holdt øje med, at vi ikke kørte over for rødt. På et tidspunkt på ruten kom vi til et T-kryds, hvor der var to heller. Da vi var en rigtig stor gruppe på dette tidspunkt, var der en del, der kørte den forkerte vej rundt om hellerne. Her hørte jeg vagter stå og råbe en masse numre. Så hvorvidt disse blev diskvalificeret fra tidstagning ved jeg ikke.

Med cirka 60 kilometer til mål kom vi til en jernbaneoverskæring, hvor bommen var nede. Her var der lidt kuk i den, da det var et tog der var i gang med at rangere, så det tog lang tid inden at bommen kom op igen. Der holdt en officiel løbsvogn ved overskæringen og jeg hørte en af de andre ryttere være henne ved vogn og sige at vores tid burde stoppes for vi kørte for at komme under ni timer og det kunne vi ikke når vi skulle holde her og vendte. Han havde dog et smil på læben. Det der irriterede mig mest ved det var at jeg havde planlagt at jeg skulle på det næste depot, der kom 500 m efter overskæringen.

9 timer og 20 minutter efter starten i Neubrandenburg passerede jeg målstregen og kunne rulle det sidste stykke ind til stævnepladsen. Ved ankomst til stævnepladsen fik vi en flot medalje som bevis på at vi havde gennemført løbet. I proportionerne til løbet var der angivet at der skulle være 2.100 hm. Det var ikke noget vi bemærkede, da de fleste bakker var lange bløde stigninger jævnt fordelt over de 300 kilometer.

En flot tur rundt i en smuk natur, der i år var begunstiget at et perfekt cykelvejr med en smule vind, der var med til at holde temperaturen nede på en ellers varm dag.

90 kilometer dametur

Arrangørerne havde lavet en runde på 90 kilometer der kun var åbent for damer. Den tur havde jeg sendt Kirsten ud på. Arrangørerne havde pointeret at denne runde ikke var oprettet fordi damerne ikke skulle køre den lange tur på 300 kilometer. Tværtimod ser man helst at flest mulige kører den lange rute.

Den første del af 90 kilometer-rute fulgtes med den lange rute. Men efter cirka 41 kilometer lige efter det første depot delte de to ruter sig og 90 kilometer ruten fortsatte syd på. Ved 71 kilometer krydse ruten så igen den lange rute, hvor der var et fælles depot. Herefter gik turen tilbage nordpå med Neubrandenburg og stævnepladsen. 90 kilometer rute havde i modsætning til den lange rute mål ved selve stævnepladsen.

På trods af den fine skiltning lykkes det at køre forkert på 90 kilometer-ruten. Ved et sving stod der nogle mennesker foran pilen, hvorfor den blev overset af Kirsten og to ryttere på håndcykler. Da håndcyklerne er meget lave kan de have svært ved at se pilene der generelt sad i øjenhøjde for ryttere på en normal racercykel.