18.12.2014 @ 10:30

Zebla buksefedt er ny på markedet - og gør det godt. Den er uden farvestoffer eller parabener og kan bruges af både mænd og kvinder. Med en kølende effekt, er den rigtig god til varme dage med mange timer i sadlen.

Motionsfeltet.dk's vurdering:

Fakta:

- Producent: Zebla

- Vejl. pris: Kr. 129

- Størrelse: 150 ml

 

Test:

I går testede vi en buksefedt fra Chamois Butt'r specifikt til kvinder, i dag er vi tilbage ved en mere almindelig slags buksefedt. Den er tiltænkt både kvinder og mænd og er fra den danske producent, Zebla.


Fra producentens side er det anbefalet, at man påfører både buks og krop, i rigelige mængder, for at opnå den bedste virkning af denne buksefedt. Vi har både testet, hvor det alene påføres på krop, buks og begge dele samtidigt, som er anbefalet.

 

Brugen af buksefedt skal være med til at mindske rødme, irritation og i værste tilfælde siddesår og inflammationer. Samtidigt er brug af denne buksefedt også med til at gøre huden blød efter brug. Det sidste har vi svært ved at dokumentere. Men vi har kunnet mærke en forskel, i forhold til ikke at anvende denne buksefedt, når vi står af cyklen.

 

Den bedste effekt har vi opnået, når den både anvendes på krop og buks. Når den alene er på én af delene, kan man blive øm og rød efter noget tid på cyklen, måske endda mere, end hvis man kører helt uden.

 

Vi oplever, at på korte ture, vil det ikke give mening at anvende buksefedt. Det når ikke at have en effekt, og taget i betragtning, at det tager tid at påføre, så ser vi den bedste effekt til længere ture, hvor sædet også belastes mere.

 

Denne buksefedt har en kølende effekt, det kan klart mærkes, og på varme dage er det perfekt. I køligere vejr er det ikke så sjovt at køre med, da man bliver virkelig kølet ned, og det kan give lidt problemer med rødme og irritation efter længere tid i sadlen, hvis ikke man holder sig godt varm. Det antages, at den vil gøres sig godt til indendørsbrug, fx spinning, hvor man alligevel bliver meget varm.

Ved påførelse på buks er den noget drøj og kan være svær at få rundt på puden. Den sætter sig ligesom fast, der hvor den rører buksen, så man skal bruge lidt tid på at få den rundt på hele puden eller bruge en større mængde. Det kan være til en smule til irritation, hvis man gerne vil hurtigt ud af døren. Duften minder meget om kamfercreme. Vi oplever dog, at den er let at vaske af buksen igen ved maskinvask.

 

Konklusion:

En god buksefedt, som er uden parabener eller farvestoffer og kan bruges af begge køn. Vi er særligt glade for den kølende effekt til varme sommerdage og lange ture i sadlen, særligt når både krop og buks får sig et lag - og lidt mindre glade for produktets drøjhed, når det skal påføres buksernes indlægspude. Den kølende effekt gør den mindre anvendelig om vinteren og i køligt forårs-/efterårsvejr.

…..

 

Sådan har vi testet:

Buksefedtet er blevet testet både på MTB  og på landevejsraceren. Den er testet primært i efterårets køligere temperaturer, men også på lune dage, og i både tørvejr samt fugtigt og let regnvejr.

 

Om mærket

Zebla er en dansk producent af plejeprodukter. Hvad der adskiller Zebla fra mange af deres konkurrenter, er deres fokus på bæredygtige materialer, som er gennemgående for alle deres produkter. Således leveres deres produkter i genanvendeligt materiale og sendes altid i genbrugs karton. Produkterne produceres i Danmark, og gennemgående for dem alle er, at de ikke indeholder farvestoffer, parabener, drivgasser, fluorforbindelse eller metylisotiazolinon (MI), hvilket gør produkterne astma og allergivenlige.

 

Stillet til rådighed af:

Zebla

 

Motionsfeltet.dk's samlede vurdering:

Første indtryk:

Design:

Funktionalitet:

Kvalitet:

Pris:

Se mere om Feltet.dk's test kriterier

Billedgalleri

Produktfokus: Favero Assioma Pro MX-2 og Assioma Duo watt-pedaler
Anders Lund har fået nyt job
Tidligere rytter og landstræner Anders Lund har nu fremtiden på plads. 
Bjarne Riis forudser stor dansk succes i Touren
Bjarne Riis forventer dansk Tour-succes næste sommer. 
Her er Tour de France-ruten 2025
Ruten til næste års Tour de France er netop blevet offentliggjort i Paris.
”Vingegaard-effekten” er stadig større trods fænomenalt hjemmebane-VM, mener træner
VM på hjemmebane i Ballerup Super Arena blev en enorm succes, og opbakningen var enorm fra de danske fans. Alligevel tror den tidligere rytter Jimmi Madsen, at en vis Tour de France-vinder appellerer mere til fremtidens ryttere.
Grand Tour-etape slutter i Slovenien ifølge medie
Skal man tro det slovenske medie Siol, får Slovenien en etapeafslutning i næste års Giro d’Italia. 
Stor VM-oversigt: Få alt det bedste fra danskernes magi i Ballerup
En stor uge ved VM i banecykling i Ballerup er slut, og der har været danske succesoplevelser på stribe. Feltet.dk har her samlet alle reaktionerne fra danskerne hele ugen.
Vingegaard-beslutning revses af Bruyneel: Ikke en grund
Jonas Vingegaards beslutning om at afslutte sin sæson tidligt undrer Johan Bruyneel.
Følg Lombardiet Rundt på Feltet.dk's app
Kom helt tæt på Lombardiet på Feltet.dk's app. Følg danskernes kamp imod Tadej Pogacar og co. 

Instagram #motionsfeltet

Motionsfeltet.dk   •   Åsvinget 5   •   9800 Hjørring   •   Tlf. 5155 8966   •   info@motionsfeltet.dk   •   Cookieindstillinger

Andet