14.12.2014 @ 11:00

Sugoi Women Versa Bike Jacket er en jakke lavet specifikt til kvinder, og lad os allerede nu afsløre, at jakken, som er både en jakke og en vest, er fed - og kan bruges til både cykling og til løb.

Motionsfeltet.dk's vurdering:

Fakta:

Producent: Sugoi

Vejl. pris: Kr. 679

Vægt (vejet): Jakke 290 gram; vest 190 gram
Fås i farverne: pink og klar blå
Fås i størrelserne: XS-XL

 

Test:

Vi har testet Sugoi Women Versa-jakken i størrelse small og farven pink. Farven er flot og funktionel; gør en meget synlig og passer godt til meget andet udstyr specielt til kvinder.

 

Jakken har betegnelsen semi fit, hvilket betyder, at den ikke sidder super tæt. Men gør netop, at man føler, man kan bevæge sig i den, når man ikke sidder på cyklen. Den er figursyet og sidder rigtig godt - man føler på ingen måde, at den blafrer i vinden.

 

Fremstillet i stoffet kaldet microshield opleves jakken som åndbar, men den holder også vinden ude. Den er ikke vandtæt, men vandafvisende. Ved let regn eller fugtigt vejr klarer den sig fortrinligt og holder kroppen varm. Materialet er lækkert, og kvaliteten føles god. Med svedundertrøje og sportsundertrøj kan den sagtens bruges i koldt vejr.

 

Jakken føles let at have på, og vi oplevede ikke på noget tidspunkt, at den hæmmer ens bevægelser. Selv på MTB’en og i et teknisk spor har man god bevægelsesfrihed.

 

Produktet henvender sig til kvinder, der gerne vil have en jakke, som har mange anvendelsesmuligheder. Den kan ikke alene bruges til én årstid eller ét formål, men har mange funktioner. Som jakke til koldere dage, vest til varmere dage eller ved temperaturændringer i løbet af dagen.

 

Jakken har en funktion, der gør at den let kan laves om til en vest. Ikke som andre jakker, hvor man så skal lyne ærmerne af. Denne jakke har en smart detalje, hvor ærmer og skuldre er hæftet til jakken med flere små magneter, som er syet ind i stoffet.

 

De gør, at man let, endda på cyklen, kan tage delen af, og endnu smartere, let tage den på igen. Magneterne finder ligesom vej på egen hånd, og delen sidder igen som en jakke. Super smart funktion - vi  er faktisk vilde med den!

 
Og der er flere andre detaljer på jakken, som både er funktionelle og lækre - og værd at fremhæve. Eksempelvis har jakken en lomme på brystet, hvor en nøgle eller mobiltelefon let kan være, og som er beskyttet med lynlås. Bagpå er der yderligere to lommer med lynlås, som har en god størrelse, så der er plads til ærmerne, mad, pumpe og slange. Den højre, af de to lommer har to lynlåse: Én til at lukke lommen på ydersiden, den anden indvendig, så man kan pakke jakken helt sammen, som en lille taske.

 

Inderst i jakken er der to stropper i hver side, så bunden kan strammes ind og tilpasses, hvis man ønsker det. Samtidigt er der også to stropper i ærmerne, så de kan strammes til ved håndleddene.

 

Endelig har jakken flere reflekser fordelt rundt på jakken, både på skuldre, ryg og lommer, samt fronten.
 

Konklusion:

Sugoi Women Versa Bike Jacket er en fantastisk jakke. Den vejer ikke meget, sidder perfekt, og funktionen, hvormed den let laves om til en vest, gør den i vores øjne tæt på perfekt. Den smarte detalje med magneter til hurtig skift, mellem jakke og vest, gør det endnu lettere at vælge den rigtige jakke til uforudsigeligt vejr, eller til en tidlig morgenstart på løb eller træningen. Den, til dato, bedste jakke, denne tester har haft fat i.


…..
 

Sådan har vi testet:

Jakken er blevet testet både på MTB og på raceren. Jakken er kørt i kølige temperaturer (helt ned til 0-5 grader) og i både tørt, fugtigt og let regnvejr, med en langærmet vindtrøje under.

 

Om mærket:

Sugoi betyder “utrolig” på japansk. Firmaet blev etableret i 1987, i Vancouver, Canada. Firmaet startede med at lave cykelshorts, men producerer i dag meget forskelligt tøj og tilbehør til cykel, tri og løb. Mærket er en del af ’Cannondale-familien’ og er de seneste år blevet anvendt på netop Cannondale-teamet, både til landevej og MTB.

 

Stillet til rådighed af:

Cycling Sport Group Europe

 

Motionsfeltet.dk's samlede vurdering:

Første indtryk:

Design:

Funktionalitet:

Kvalitet:

Pris:

Se mere om Feltet.dk's test kriterier

Billedgalleri

Produktfokus: Favero Assioma Pro MX-2 og Assioma Duo watt-pedaler
Anders Lund har fået nyt job
Tidligere rytter og landstræner Anders Lund har nu fremtiden på plads. 
Bjarne Riis forudser stor dansk succes i Touren
Bjarne Riis forventer dansk Tour-succes næste sommer. 
Her er Tour de France-ruten 2025
Ruten til næste års Tour de France er netop blevet offentliggjort i Paris.
”Vingegaard-effekten” er stadig større trods fænomenalt hjemmebane-VM, mener træner
VM på hjemmebane i Ballerup Super Arena blev en enorm succes, og opbakningen var enorm fra de danske fans. Alligevel tror den tidligere rytter Jimmi Madsen, at en vis Tour de France-vinder appellerer mere til fremtidens ryttere.
Grand Tour-etape slutter i Slovenien ifølge medie
Skal man tro det slovenske medie Siol, får Slovenien en etapeafslutning i næste års Giro d’Italia. 
Stor VM-oversigt: Få alt det bedste fra danskernes magi i Ballerup
En stor uge ved VM i banecykling i Ballerup er slut, og der har været danske succesoplevelser på stribe. Feltet.dk har her samlet alle reaktionerne fra danskerne hele ugen.
Vingegaard-beslutning revses af Bruyneel: Ikke en grund
Jonas Vingegaards beslutning om at afslutte sin sæson tidligt undrer Johan Bruyneel.
Følg Lombardiet Rundt på Feltet.dk's app
Kom helt tæt på Lombardiet på Feltet.dk's app. Følg danskernes kamp imod Tadej Pogacar og co. 

Instagram #motionsfeltet

Motionsfeltet.dk   •   Åsvinget 5   •   9800 Hjørring   •   Tlf. 5155 8966   •   info@motionsfeltet.dk   •   Cookieindstillinger

Andet