26.12.2014 @ 18:45

Tre beklædningsdele fra det canadiske mærke med det japanske navn - Sugoi. Kvalitetsmæssigt er vi med alle tre dele i den gode ende, men det er shortsene, som stjæler billedet i denne test. Dem er vi kort og godt rigtig begejstrede for! De to overdele - jersey og jakke - tog os ikke på samme måde med storm.


Introduktion:

Det canadiske mærke, Sugoi, er relativt nyt på det danske marked, men laver kort fortalt cykeltøj til både landevejen og terrænet.

Vi har her haft fat i tre beklædningsdele til brug på mountainbiken - et par vandtætte shorts, en kortærmet jersey samt en jakke. Alle dele, som kan bruges på de rigtig lune vinterdage, men måske særligt, når temperaturerne atter ryger en smule mere i vejret.

Sugoi RPM-x Waterproof shorts

Motionsfeltet.dk's samlede vurdering:

Fakta:

Producent: Sugoi
Vejl. pris: Kr. 599
Fås i farverne: Sort
Fås i størrelserne: S-2XL

Test:
Vi starter nedefra, på kroppen altså – med de knælange short. Det er der en meget simpel grund til: Det er nemlig den af de tre her testede beklædningsgenstande, som vi synes bedst om, og som altså får de bedste anbefalinger med på vejen.

I sit design er de – også – simple; sorte med hvidt logo på højre side. Ikke så meget der, og det synes vi egentlig ganske godt om. Og simpeltheden går igen i, hvad der fra producentens side loves, at de kan: Vand- og vindtæthed. Et godt, beskyttende lag uden på bibshortsene. Det lever de til fulde op til. Ikke videre åndbare og kan give en del kondens på indersiden, men bestemt vandtætte. Man kan ikke få det hele, og fugten på indersiden kan godt give lidt varme lår, når man kører med fuld power over længere tid, fx i løb.

Det lever vi dog fint med, når vi har at gøre med en shorts, som holder de store mængder regnvand ude. For ikke at tale om det mudder og grusvand, som både ødelægger bibshortsene og generer huden.

Når det kommer til pasformen, er vi også ualmindeligt begejstrede – den er i vores øjne noget nær perfekt. Shortsen sidder tæt til, uden at hæmme bevægelsesfriheden, og så hænger man ikke fast ved sadlen, når man skal bagud ved drops og på stejle nedkørsler.

Konklusion:
Meget anbefalelsesværdige shorts, som får følgende og enkle opfordring med på vejen: Køb dem! Denne type shorts er – bør være – uundværlig i den våde vintersæson, og om det så lige skal skal være denne model, er selvsagt en smagssag. Vi har dog kun godt at sige om den testede model, som vi synes kommer i en god kvalitet, til en fornuftig pris, og som sidder godt til og bare fungerer på cyklen.
 

Første indtryk:

Design:

Funktionalitet:

Kvalitet:

Pris:

Se mere om Motionsfeltet.dk's test kriterier »

Sugoi RSE Jersey

Motionsfeltet.dk's samlede vurdering:

Fakta:

Producent: Sugoi
Vejl. pris: Kr. 1049
Fås i farverne: Chili Red og True Blue
Fås i størrelserne: S-2XL

Test:
RSE jerseyen ser ganske lækker ud, det erkender vi – flot i designet, sort med rød yderdel af ærmerne og med stiplet hvid, som markerer kroppens former. Der er noget ’fart over feltet’ ved den.

I test imponeres vi også, uden dog at bliver blæst bagover af begejstring. Pasformen er god, den føles generelt godt på overkroppen, og kvaliteten er så afgjort til den gode side. Det gælder for både stoffet, men også for frontens lynlås. Intet at udsætte der, men heller ingen detaljer, som lige giver de ekstra plusser i bogen.

Dog er trøjen ganske lang bagtil, hvilket vi godt kan lide. Modsat er vi ikke specielt vilde med, at halsåbningen synes ganske lille i det. I hvert fald strammede den til på denne tester, noget som ellers ikke plejer at være et problem ved andre mærker og cykeltrøjer, eller noget, der normalt tænkes over, når ’musikken spiller’.

På ryggen er de tre dybe lommer nemt tilgængelige og lige tilpas store til at kunne indeholde testerens pumpe samt ekstra slange og fire gels. Absolut godkendt.
 

Konklusion:
Alt i alt et lækkert produkt, der i funktion ikke på nogen måde falder igennem, men på den anden side heller ikke ryger ind på listen blandt absolutte favoritter. Trøjen sidder godt, på nær den trange halsåbning, har et lækkert design og er lang bagtil. Også baglommerne er i den gode ende, men alt sammen til en, synes vi, høj pris.
 

Første indtryk:

Design:

Funktionalitet:

Kvalitet:

Pris:

Se mere om Motionsfeltet.dk's test kriterier »

Sugoi RS Jacket

Motionsfeltet.dk's samlede vurdering:

Fakta:

Producent: Sugoi
Vejl. pris: Kr. 599
Fås i farverne: Sort og Chili Red
Fås i størrelserne: S-2XL

Test:
Jakken modtog vi i samme farve som jerseyen, dog uden det stiplede hvide. Der er så til gengæld refleks på ærmerne og på ryggen, hvilket vi naturligvis godt kan lide. På samme vis bryder vi os også særdeles godt om det de to ryglommer, som tilmed har lodret lynlås – ikke noget med at frygte, at tingene hopper ud af lommerne i terrænet.

Det bemærkes også straks, da jakken skal på, at ærmerne er meget trange. Meget trange! Det besværliggør naturligvis påklædningen, men derudover er det ikke et problem. Og når først jakken er på, og ærmerne er krænget på plads, så sidder jakken faktisk rigtig godt. Pasformen er god – alle steder på overkroppen! – og den slutter også fint til ved halsen. Uden er føles for trang, som det var tilfældet ved jerseyen.

Baglommerne er bevidst placeret meget lavt, og det gør, under kørsel i terrænet, at de er ganske svære at komme til.  Da jakken samtidig er lang i det, kan det godt føles som om, de ting, man har i lommerne, hænger helt nede på bagdelen. Den detalje gjorde faktisk, at vi under kørsel valgte at opbevare de medbragte ting i jerseyen inden under.

Når det er sagt, føles jakken god i funktion, og den gør i princippet, hvad den skal, hvad beskyttelse og vindtæthed og angår.

Konklusion:
En generelt lækker jakke i et lækkert design og med en pasform, som trods meget trange ærmer føles god på overkroppen. Jakken sidder ganske enkelt rigtig godt, når først den er komme på. Funktionaliteten er gennemgående god, navnlig til prisen, men dog trækker det lidt ned her, at ryglommerne efter vores opfattelse sidder alt for lavt.
 

Første indtryk:

Design:

Funktionalitet:

Kvalitet:

Pris:

Se mere om Motionsfeltet.dk's test kriterier »

Yderligere info

Sådan har vi testet:
Tøjet er testet, i terrænet naturligvis, fra midt oktober til sidst i november. Alle testture er foregået i temperaturer fra ca. 0 til 15 plusgrader og i alt slags vejr, dvs. i både tørt og vådt vejrlig.

Om mærket:
Sugoi betyder “utrolig” på japansk. Firmaet blev etableret i 1987, i Vancouver, Canada. Firmaet startede med at lave cykelshorts, men producerer i dag meget forskelligt tøj og tilbehør til cykel, tri og løb. Mærket er en del af ’Cannondale-familien’ og er de seneste år blevet anvendt på netop Cannondale-teamet, både til landevej og MTB. 

Stillet til rådighed af:
Cycling Sport Group Europe

Billedgalleri

Produktfokus: Favero Assioma Pro MX-2 og Assioma Duo watt-pedaler
Anders Lund har fået nyt job
Tidligere rytter og landstræner Anders Lund har nu fremtiden på plads. 
Bjarne Riis forudser stor dansk succes i Touren
Bjarne Riis forventer dansk Tour-succes næste sommer. 
Her er Tour de France-ruten 2025
Ruten til næste års Tour de France er netop blevet offentliggjort i Paris.
”Vingegaard-effekten” er stadig større trods fænomenalt hjemmebane-VM, mener træner
VM på hjemmebane i Ballerup Super Arena blev en enorm succes, og opbakningen var enorm fra de danske fans. Alligevel tror den tidligere rytter Jimmi Madsen, at en vis Tour de France-vinder appellerer mere til fremtidens ryttere.
Grand Tour-etape slutter i Slovenien ifølge medie
Skal man tro det slovenske medie Siol, får Slovenien en etapeafslutning i næste års Giro d’Italia. 
Stor VM-oversigt: Få alt det bedste fra danskernes magi i Ballerup
En stor uge ved VM i banecykling i Ballerup er slut, og der har været danske succesoplevelser på stribe. Feltet.dk har her samlet alle reaktionerne fra danskerne hele ugen.
Vingegaard-beslutning revses af Bruyneel: Ikke en grund
Jonas Vingegaards beslutning om at afslutte sin sæson tidligt undrer Johan Bruyneel.
Følg Lombardiet Rundt på Feltet.dk's app
Kom helt tæt på Lombardiet på Feltet.dk's app. Følg danskernes kamp imod Tadej Pogacar og co. 

Instagram #motionsfeltet

Motionsfeltet.dk   •   Åsvinget 5   •   9800 Hjørring   •   Tlf. 5155 8966   •   info@motionsfeltet.dk   •   Cookieindstillinger

Andet