27.01.2017 @ 19:00

Hvis du har tendens til kolde tæer og fødder, så kan Defroster-støvlen yde tiltrængt førstehjælp til dit frysende cykelhjerte.

 

Motionsfeltet.dk's vurdering:

Fakta:

Farve: Sort
Størrelser: 36-48
Vejl. pris: 1499,- kr.

 

Introduktion:

Hvis man er forsynet med et hjerte, der banker for cykling og befinder sig på vores breddegrader, så kan man lige så godt indstille sig på, at man skal ud og finde noget fornuftigt vintergrej. Ellers kan den (alt for) korte sommersæson knuse det føromtalte cykelhjerte på enhver.

 

Mens det generelt er ufedt at fryse ude på rammen, så kan især to kropsdele dræbe glæden for selv de mest hardcore, hvis de ikke holdes tempererede: Hænder og fødder.


Sidstnævnte vælger de fleste ryttere at holde varme med skoovertræk i diverse kvaliteter og tykkelser, men der er også en anden mulighed.

 

For hvor skoovertræk kan være både besværlige og have tendens til at slides hurtigt, så er en vinterstøvle en anderledes - og mere permanent om man vil - løsning.

 

Vi har kigget nærmere på Specialized’s bud på en vinterstøvle, som kan holde vinteren fra døren og holde fødderne både varme og komfortable. Defroster er navnet.

 

 

Test:

Defroster-støvlen er en robust fætter, som ved udpakning giver en fin fornemmelse for at kunne holde fødderne tørre og beskyttede. Materialerne er bastante og kraftige og så virker kvaliteten ret solid.

 

Med det blotte øje bemærker man tydeligt, at opbygningen er anderledes end en traditionel cykelsko til landevejen. Tydeligst er skaftet, som går op over anklen og altså gør forskellen fra sko til støvle. Dernæst de forskellige materialer, som er benyttet på forskellige steder for at optimere egenskaberne. Slutteligt er det også værd at bemærke lukkesystemet, som blot forstærker indtrykket af et produkt, som er klar til både sne og slud. Øverst på skaftet kan man effektivt lukke støvlen til via et bredt, kraftigt velcrobånd, mens vristen beskyttes af et kraftigt neoprenstykke, som dækker for wire-systemet fra BOA-spændet. Effektivt er kodeordet her!

 

Specialized har isoleret støvlen med det populære Thinsulate®-materiale (jep - det fra handskerne) for at holde på varmen. Desuden er støvlernes konstruktion vandtæt, mens sålen har indbygget en varmetabsbarriere.

 

Alt i alt står man tilbage med et solidt kvalitetsindtryk, når man har ’unboxed’ sine Defroster-støvler: Solide kvalitetsmaterialer, veludført håndværk (syninger, overgange mm.) og en gennemtænkt konstruktion.

 

Selv om støvlen er sort, så er den påført refleksdetaljer på udvalgte steder for at øge trafiksikkerheden i mørke især.

 

Når man ifører sig støvlen, så er kommer materialerne til sin ret og de er behagelige at hoppe i. Man føler med det samme, at her er et produkt, som vil tage sig godt af både fødder og tæer, når kulden bider fra sig.

 

Støvlen er let at komme i og de to lukkesystemer er lette at betjene. BOA-spændet giver en effektiv lukning, som er nem at dosere. Velcrolukningen ved anklen kræver lidt tilvænning for at finde balancen mellem komfort og passende tillukning, men generelt er lukkesystemet på støvlen godt og gennemtænkt.

 

Varme tæer, tørre fødder og glade ryttere

Er vinterstøvlen så en god erstatning for skoovertrækkene? Ja, det synes vi faktisk!

 

Den har en fin pasform og ude på landevejene er den effektiv i kampen mod elementerne.
Først og fremmest er den varm og klarer fint temperaturer som balancerer på grænsen omkring frysepunktet.

 

Fødderne og tæerne er reelt godt beskyttede og forkæles af en lun fornemmelse selv på semilange ture. Isoleringen er effektiv og varmen fra de arbejdende fødder bibeholdes da materialerne holder vindkølingen på behørig afstand.

 

Støvlen viser sig tilmed vandtæt på effektiv vis. Både i decideret regn og ved vandsprøjt fra jorden er den modstandsdygtig. Eneste forbehold er ved toppen af skaftet, hvor man skal være god til at få lukket tilpas til, hvis regnen løber ned af benet.

 

Alt i alt et godt vinterbekendtskab, som kan hjælpe alle ryttere til mere komfort og være den bedste ven i nøden for de kuldskære.

 

Konklusion

Hvis du vil droppe alskens skoovertræk og have en vinterstøvle som kan klare det meste, så er Defroster-modellen fra Specialized en fin investering.

 

Her får du en pakke som er svær at pege fingre ad og hvor alt fra materialevalg til pasform matcher de fortrinlige egenskaber.

 

Sådan har vi testet:
Testen har fundet sted på de danske vinterveje under de fleste vejrforhold. Vi har kørt i temperaturer tæt på frysepunktet og op til en håndfuld plusgrader.

 

Stillet til rådighed af: Specialized Nordic

Motionsfeltet.dk's vurdering:

Billedgalleri

Test: Trek Madone Gen. 8 SLR 9 AXS – Den ultimative aerocykel?
En af sæsonens mest omtalte cykler er næsten et perfekt blend mellem fart og vægt, hvilket giver rytteren optimale betingelser for at præstere. Uanset om man er en af de hurtigste ryttere i verden eller en almindelig motionist.
Udlev cykeldrømmen for et overkommeligt beløb
Det måtte jo komme på et tidspunkt - leasing af cykler - og dét koncept har man taget til sig og udviklet på i den silkeborgbaserede koncern Unico. 
Konkurrence: Vind en letvægts-børnecykel fra woom
Vind en børnecykel med Motionsfeltet.dk. 
EM-oversigt: Resultaterne og medaljetabel
Få her det store overblik over EM i cyklecross 2024.
Produktfokus: Favero Assioma Pro MX-2 og Assioma Duo watt-pedaler
Anders Lund har fået nyt job
Tidligere rytter og landstræner Anders Lund har nu fremtiden på plads. 
Bjarne Riis forudser stor dansk succes i Touren
Bjarne Riis forventer dansk Tour-succes næste sommer. 
Her er Tour de France-ruten 2025
Ruten til næste års Tour de France er netop blevet offentliggjort i Paris.
”Vingegaard-effekten” er stadig større trods fænomenalt hjemmebane-VM, mener træner
VM på hjemmebane i Ballerup Super Arena blev en enorm succes, og opbakningen var enorm fra de danske fans. Alligevel tror den tidligere rytter Jimmi Madsen, at en vis Tour de France-vinder appellerer mere til fremtidens ryttere.

Instagram #motionsfeltet

Motionsfeltet.dk   •   Åsvinget 5   •   9800 Hjørring   •   Tlf. 5155 8966   •   info@motionsfeltet.dk   •   Cookieindstillinger

Andet