Motionsfeltet.dk's vurdering:
Fakta
Producent: Shimano
Produktnavn: R107 Road Bike Shoe
Opgivet vægt: 493g (størrelse 40)
Pris: Set til kr. 999
Test
R107 er Shimanos svar på en entry level sko, som placerer sig, sammen med en lang række af produkter, i midten af feltet af sko til begyndere og let øvede ryttere.
Skoen kommer i en meget neutral blå æske, og når man første gang får skoen i hånden, så virker den til at være i en fin kvalitet, selvom det glinsende kunstlæder ikke vil falde i alles smag. Skoen virker dog robust og bør kunne holde til en del tæsk (skoene blev da heller ikke sparet på nogen måde af denne tester).
Monteringen af klamperne foregår let (der er huller til både spd og spd-sl), og hjælpelinjerne er ens og virker, som de skal. Der er tre spænder på skoen, som alle er lette at spænde - om end klikspændet kun kan spænde et klik ad gangen og er svært at åbne med en hånd.
Sålen er udformet med en masse luftkanaler, og selve skoen er ret krum. Denne testers størrelse 45 lignede mere en snabelsko end en cykelsko. På cyklen giver udformningen dog mening, og skoen er god til at tage luft ind. Faktisk er skoen så luftig, at denne tester vil mene, at der her er tale om en sko, som fortrinsvis skal bruges i varmt sommervejr eller til spinning.
Sålen er udmærket, men det er langt fra den stiveste i klassen. Klampen sidder fast på en carbonplade, men resten af sålen er af et plastic-materiale, og det kan mærkes. Der er klart fleks i skoen, når der bliver trykket igennem på bakker og i spurter, men hvis man er begynder, eller en meget let rytter, vil dette ikke være noget man vil lægge mærke til.
Pasformen og følelsen med skoen er fin, så længe man sidder på en cykel - ’snabelsålen’ betyder dog at det ikke er en god sko at gå i (ligesom så mange andre spd-sl sko).
Konklusion
Alt i alt en meget fornuftig begyndersko, som lever op til de flestes behov uden at være prangende. Det mest positive ved skoen er dens fantastiske udluftning, men designet, den manglende stivhed og klikspændets manglende funktioner trækker en smule ned. Prisen er fornuftig, og man får hvad man betaler for - en aldeles udmærket begyndersko, som med fordel også kan bruges til spinning.
Sådan har vi testet
Produktet blev testet i månederne henover sommeren, i hvad man kan betegne som varmt vejr, et par enkelte regnvejrsture blev det også til. Der er både kørt korte og lange ture og en del spurter i skoene.
Om mærket
Shimanos cykelsko har været på markedet i efterhånden ganske mange år, og man ser særligt flere af deres billigere modeller på landevejene og i skovene. Dette er ikke er så underligt, da Shimano-mærket har en bred anerkendelse og popularitet, navnlig i entry-level segmentet når det kommer til sko og beklædning (og til dels i udstyret på de flestes første racercykel eller mtb).
Stillet til rådighed af:
Shimano Nordic Danmark
Motionsfeltet.dk's samlede vurdering:
Første indtryk:
Design:
Funktionalitet:
Kvalitet:
Pris:
ANNONCE
Vær med i klubben - find en cykelklub i nærheden af dig
Vil du også gerne deltage i cykelløb i ind- og udland?
ANNONCE
Motionsfeltet.dk • Åsvinget 5 • 9800 Hjørring • Tlf. 5155 8966 • info@motionsfeltet.dk • Cookieindstillinger