Tubeless er poopulært, som aldrig før. Men hvorfor overhovedet bruge tubeless på racercyklen?

Det er der selvfølgelig flere årsager til. De to helt store fordele er komfort og de selvlappende dæk, der gør, at man kan komme hjem, hvis man render ind i en punktering.

I dag kan man se de professionelle ryttere i de store forårsklassikere benytte endda rigtig bredde dæk på deres cykler. 700 x 34 er ikke unormalt, når der køres på brosten.
Fordelen er, at komforten og holdbarheden af dæk, cykler og i sidste ende rytteren bliver markant bedre samtidig med, at farten bibeholdes.

Her ses to setup af tubeless. Dels et setup med 28 mm dæk og dels et setup med 33 mm. blå cykel baggrund.

De brede dæk har lavt dæktryk. Helt ned til under 4 bar, og det giver naturligvis mere komfort. De giver også lidt mere rullemodstand, men her kommer udviklingen af fælge til gavn.

Moderne høje fælge omkring 50 millimeter og op, har en aerodynamisk udformning med forholdsvis brede profiler. Det giver plads til bredere dæk, og dermed mere volumen og bedre komfort. Det giver også mulighed for optimering af luftens flow omkring fælg og dæk, og ved høje hastigheder giver det mindre luftmodstand.

Den mindre luftmodstand ophæver den forøgede rullemodstand. Det er teorien.

Og så er der udviklingen af selve cyklen.
Materialer og selve opbygningen af stellet, er med til at give plads til de nye fælge, sikre komfort, men også den stivhed, der sikrer, at kræfterne kommer ned i asfalten.

Bidragene fra de nye typer stel, de moderne fælge, de brede dæk og tubeless setup absorberer ujævnheder helt anderledes end tidligere og sikrer samtidig en høj fart.
En spændende udvikling, som helt naturligt også kommer motionisten til gavn.

En moderne fælg med et 28 mm. tubeless dæk.

Udviklingen har været der længe på gravel og MTB. Specielt når du kører gravel, er det næsten et must med tubeless. Her har dækkene små knopper og grusveje med mange flintesten udsætter dækkene for stor risiko for mindre punkteringer. Hvorfor ikke se, om vi kan få samme fordelene på racercyklen?

Er du klar til tubeless?

Som nævnt ovenfor, så er der nogle forudsætninger, som skal til for at kunne montere tubeless på racercyklen.

Det vigtigste er, at fælgen faktisk er tubeless-ready.
Der er to typer af tubeless-fælge: Dem med en kant, hvor dækket kan gribe fast og dem der er lige/lodrette i siden.

Dernæst skal du have tubeless-fælgtape. Formålet er, at man lukker fælgen ned mod egerne. Man skal vælge en så bred tape som muligt og sikre at fælgen er ren før montering.

Du skal finde en ventil, som kan bruges til tubeless.
Også her er der flere muligheder. Når dækket skal monteres, så skal det ske uden at presta ventilen er monteret. Med ventilen monteret kan der ikke blæses luft nok igennem til, at dækket hopper på fælgen. Der findes ventiler med en ekstra ventil i dækket, som lukker udgående luft, selv når presta ventilen er væk. Den er ikke helt tæt, og kan ikke anvendes til kørsel, men til oppumpning af dækket er det en smart feature.

Selve dækket skal være klar til tubeless. Det betyder, at dækkene har en blødere gummiblanding i kanten, så de slutter tæt. Selve dækket er opbygget i en mere tæt konstruktion, som er mere lufttæt end dæk med slange. Alt dette koster på vægten, og tubeless-dæk er som regel lidt tungere, men ikke meget.

Et tubeless dæk på vægten.

Det, som binder det hele sammen, er den væske, man hælder ind i dækket. Formålet er, at tætne dækket, når der kommer små huller fra punkteringer eller utætheder i fælgkanten eller ved ventilen.

Der findes masser af typer på markedet. Nogle er bedre til at klare frost, andre til højt dæktryk og naturligvis i forskellige farver og alle sælges i forskellige volumener.

Dertil er der forskellige indføringsmetoder. Tynde “nåle”, slanger og andre gange bare et målebæger.

Tubeless væske og sprøjte til at pumpe væsken gennem ventilstudsen.

Og så er der prisen på dækkene. Tubeless dæk er 20-25% dyrere end almindelige slangedæk, og dertil skal man have noget udstyr og væsker.

Du skal være opmærksom på, at tubeless dæk normalt har et lavere max tryk, de kan pumpes til. Ofte omkring 5 bar for fælge uden kant, og små 6 bar for fælge med kant. Man kan/må ikke bruge tubeless dæk med slange og højt dæktryk.

Og så skal vi også lige nævne selve cyklen. Mere præcist stellet. De første generationer af carbonstel - op til cirka 2017 - var ofte bygget med meget lidt plads, simpelthen for at gøre dem lettere og mindske luftmodstanden.

Det betyder, at det ikke er muligt at montere større dæk, og jeg har set motionistvenner, der ikke kunne få et sæt 25 millimeter dæk på cyklen. Tubeless er bedst når vi kommer over 25 millimeter. Så tjek det, eller prøv en ny cykel, der sker virkelig meget i disse år.

Nok snak og teori, lad os få nogle dæk på cyklen

Den vigtigste del af processen, er at gøre fælgene helt rene. Fjern alle rester af dæk, tape og hvis du har kørt tubeless i forvejen, så skal alt gammelt snavs væk.

Ofte vil mekanisk fjernelse være nødvendig, og specielt på kanten af fælgen bør man bruge et stykke sandpapir korn 1000 (eller gerne 1500) til at gøre den helt glat, der hvor dækket skal sidde. Dermed er man mere sikker på, at alt bliver tæt.

Først skal man montere fælgbåndet. Der findes forskellige bredder, og de må gerne være så brede som muligt. Båndet skal normalt to gange rundt, og efterfølgende laver man et hul til ventilen. Ved ventilen skal alt båndet fjernes i hullet. Ikke noget med at stoppe fælgbånd ned i hullet, da det dermed kan forhindre ventilen i at blive tæt.

Fælgbåndet skal ikke ned i ventilhullet. Der skal være en ren kant ventilen kan slutte tæt på.

Tubeless dæk monteres på fælgen på samme måde som almindelige slangedæk. Den største del af opgaven ligger i, at få fælgene gjort klar og rene til de nye dæk. Det er en god ide at pakke dækkene ud dagen før, eller placere dem i noget varmt vand, så de får den runde facon inden montering. Bemærk også, at nogle dæk er retningsbestemte.

Nogle smører lidt tubeless væske på fælgkanten ved montering. Det er med til at lukke evt. små huller, når dækket kommer på. Jeg har dog ikke prøvet denne metode, men alene brugt at hælde væske i og lade væsken gøre arbejdet. Det gør også rengøringen lidt nemmere, når dækket skal af igen.

Herefter kommer den mest besværlige del af tubeless processen, nemlig at få dækket fyldt med væske og sat dækket fast på fælgen.

Kort fortalt gælder det om at fylde væske i dækket, som regel via ventilen, hvor man dog har skruet den lille Presta ventil ud først. Herefter er det et must at have en kompressor. Til tubeless kan man købe en speciel pumpe, som fødes fra en cykelpumpe, og som kan blæse meget luft ind på en gang, ligesom med en kompressor. Herefter bør dækket springe på fælgen.

Vi anvender en pumpe med trykkammer, pumpet op af almindelig pumpe.

Nu skrues presta-ventilen ind igen, og der pumpes på ny, hvorefter dækket gerne skulle være på fælgen. Der pumpes nu til normalt tryk.

Feltet.dk har testet nogle specialventiler med en lidt anden opbygning. Disse ventiler har en ekstra lukning inde i dækket, der ikke er beregnet til at køre på, men som kan lukke masser af luft ind, når dækket monteres. Det virker overbevisende og gør påsætningen lettere. Herefter monteres presta-ventilen, mens ventilen inde i dækket beskytter netop presta-ventilen mod væske. Man har altså to ventiler, og det holder hele systemet rent i længere tid. Det virker fint og det er nemt at måle dæktrykket.

Væske hældes i dette tilfælde direkte i dækket før montering. Derved holdes ventilen ren.

Drej nu dækket rundt i mange retninger for at fordele væsken. Dermed lukkes små huller, der eventuelt. må være ved ventilen, i kanten af dækket eller ved fælgbåndet.
Når først dækket har siddet nogle uger, er det hele tæt. Herefter kan man normalt tage trykket af uden at dækket slipper kanten. Nu kan væskeniveauet tjekkes og man kan evt. efterfylde med yderligere væske.

Mængden af væske ligger på cirka 60-80 milliliter, men følg producentens anvisninger.

Hvad er det korrekte dæktryk?

Når der køres tubeless, så er det som regel med et lavere dæktryk end du er vant til. Men hvad er det rigtige tryk?

Det afhænger af fire elementer. Din vægt, fælgens bredde, dækkets bredde og hvilken kanttype, der er på dine fælge.

På de forskellige dækproducenters hjemmesider kan man finde forskellige formularer, hvor man indtaster sine værdier og får spyttet anbefalinger ud den anden vej.
Ofte er der mindre tryk på forhjulet end baghjulet. Jeg har 4,3 bar i forhjulet og 4,6 bar i baghjulet.

Så er der alt det ved siden af

Det er et must, at man har en kompressor, eller en speciel pumpe, der kan pumpes fra en almindelig stor fodpumpe. Denne specielle pumpe kan oparbejde et tryk på 8 bar i et kammer, og så kan man hurtigt via en ventil blæse store luftmængder ind i fælgen og dækket. Dermed kan man sikre et tryk, der blæser dækket på fælgen.

Dernæst skal man så have en tubeless væske eller lappevæske (vi kalder det væske), der kan bruges i dækket. Disse væsker er en form for latex, som er tilsat nogle midler, som når de kommer i kontakt med luft/ilt størkner hurtigt.

Det vil ske, når der kommer et lille hul i dækket og luften begynder at sive ud. Væsken vil sive med, og når det kommer i kontakt med luften på ydersiden af dækket, så vil det størkne og dermed lukke hullet.

Der findes mange forskellige væsketyper. Nogle er beregnet til dæk med lavt tryk (ofte under fire bar) og andre til tryk højere end det.
Der er stor forskel på priserne, så her skal man prøve sig frem for at finde det, man kan lide. Der findes forskellige systemer til at få væsken ind i dækket. Nogle producenter har doseret tuber, man hælder ind, men så er literprisen højere. Køber man eksempelvis en liter, så skal man have en sprøjte eller andet udstyr til at løse opgaven. Her findes også uendelige muligheder.

Nyt udstyr i cykeltasken

Ved kørsel er der også et par praktiske foranstaltninger, som adskiller sig fra dæk med slange.

Der er historier om at CO2 patroner ikke er så smarte. Simpelthen fordi CO2 er så kold at det fryser væsken, og dermed lukker ventiler og væske uheldigt. Det er ikke noget jeg har prøvet, men vær opmærksom på dette.

Når du pakker tasken, så sørg for at du har en klud med til rengøring. Det er også en god ide at have et par gummihandsker med, så man undgår væske på fingrene.

Får man en punktering, så skal den jo helst lukke selv. Hvis det er et større hul, så er der et par muligheder. Helt som i MTB og gravel, så kan man bruge en syl med et stykke gummi, der lukker hullet, og så vil væsken ofte klare resten.

Får man det store hul, eller en flænge i siden af dækket, ja så er det i med en slange. Her er det en god ide, at tørre det hele af med den medbragte klud, og de dertil medbragte handsker.

Inden slangen sættes i, så er der lige et par andre nye værktøjer, man skal have med i cykeltasken. Ventilen har som regel siddet et stykke tid og er godt fyldt med lappevæske og kan sidde meget godt fast. Derfor skal man være sikker på at have et lille stykke værktøj med, som passer på en ventil.

Du må heller ikke have strammet omløberen for hårdt, ellers kræver det også lidt værktøj. Nogle ventiler kræver en Bacho-nøgle i toppen for at komme fri. Husk dem - også her har jeg erfaringer med regnvejr og genstridige ventiler (på gravel).

På nogle tubeless ventiler er der en hætte, som kan virke som ventilværktøj, et smart sted at have den.

En ventil som skal strammes/løsnes med umbraco nøgle.

Det bringer os til pumpen. Som nævnt skal vi jo ikke have så meget tryk, og derfor kan en kort lille model ofte være nok. Kan man få 3-4 bar, så er det rigeligt til at komme videre, og man behøver ikke medbringe en CO2-patron.

Og så det vigtigste i den situation! Som nævnt virker væsken ved at luften møder væsken. Det er jo netop det som sker, hvis man punkterer og sætter slange i. Dermed vil det hele stivne, og lader man det sidde med slange et par uger, så er det virkelig op ad bakke med rengøring. Slange og dæk er lige til at smide ud. Her taler jeg igen af bitter erfaring!

Et tubeless dæk med slange der ikke kom af hurtigt nok.

Så snart man kommer hjem, så gælder det om at få det hele skilt ad, rengjort og anskaffet nyt dæk eller prøve at lappe det ødelagte tubeless dæk. En gummiplug kan måske gøre det, fordi der er et lavt tryk.

I dagligdagen skal tubeless dæk pumpes oftere end andre dæk. Dels for at have det korrekte dæktryk, men også fordi det kan stå og sive, hvis ikke fælge, ventil eller fælgbånd sidder 100% korrekt. Vores erfaring er at dæktryk skal kontrolleres ved hver tur. Over tid, så vil du opleve, at væske i den lille Presta-ventil stopper til. Efter nogen tid vil der være størknet væske i ventilen, som kræver en større rengøring. Sørg for at have nogle Presta-ventiler på lager.

En tubeless ventil der er lukket af størknet lappevæske.

Så er der de årlige aktiviteter. Er du typen, der plejer at stille raceren ind i garagen om efteråret, og tage den frem igen i foråret, så går den ikke med tubeless. Væsken vil i det tilfælde stå samme sted i dækket i mange måneder og vil derfor stivne og ikke fungere optimalt året efter. Derfor vil det under alle omstændigheder være en god ide at afmontere dækket om efteråret og gøre det hele rent, og så starte forfra, når foråret kommer.

Hvordan er det så at køre tubeless??

Det er fantastisk!!

vej.

Vi tester tubeless på grus.

En moderne (nyere) cykel, hvor stellet er bygget med affjedring, et sæt aero hjul med god bredde og derpå et sæt 28 (eller endda 34 millimeter) dæk giver en helt fantastisk komfort. Jeg kender flere ryttere, der oplever mindre belastning og ømhed i håndled og specielt i ryggen.

På toppen af komforten kommer så, at hastigheden ikke går ned. Det hele ruller bare og den samlede vægt på moderne cykler er så lav, at tubeless også er anvendelige, hvis man tager en tur til de store bakker i udlandet.

Oplevelsen på hullede danske landeveje med mindre pæn asfalt, er virkelig et skud værd.

Med respekt for vores magelighed, så er der også ulemper, som ligger en begrænsning på min begejstring.

Væske, klister, ekstraudstyr, dyrere dæk og ventiler, vedligehold og længere tid i værkstedet trækker helt klart ned. En slange er bare mere simpel og priserne for dækket er lavere, så det er mere bekvemt.

Dertil kommer, at man rent praktisk skal tømme dækkene om efteråret og starte helt forfra om foråret. Er du en af dem, der alligevel skifter dæk og slanger hvert forår og kører en masse timer derude, så er det en overkommelig indsats, ellers ikke.

Balancen mellem komforten (som jeg foretrækker), den nedsatte risiko for punkteringer og så bøvlet og besværet, det er naturligvis op til hver af jer at afgøre, men prøv det.

Om testeren:

Har kørt tubeless på gravel siden 2022 og har i hele 2023 kørt tubeless på racercykel med dækstørrelsen 700x28

Alder: 58
Højde: 176 cm
Vægt: 74 Kg

Har cyklet siden 2008 og 2-4 gange pr uge afhængig af sæson, og (næsten) hver dag på arbejde

Jeg foretrækker klart at komme på racer på landevej om sommeren og gravel om vinteren.