Motionsfeltet.dk's vurdering:
Fakta:
Producent: Mavic
Vejl. pris: kr. 2299,-
Vægt opgivet: 275 gram (str. 42)
Fås i Gul og Sort/hvid
Test:
Feltet.dk har haft modellen Zxellium fra franske Mavic til test, ikke at forveksle med den absolutte topmodel Zxellium Ultimate. Skoen er tiltænkt som en allroundsko, er både skal kunne anvendes til lange ture samt konkurrence. Fra producentens side er fokus således lagt på at forbedre kraftoverførslen samt give god komfort.
Det går naturligvis hånd i hånd med tanken om at lave en sko, som både er komfortabel og har en høj ydeevne. Man har fra Mavics side tilføjet en lille, men dog effektiv, elastik på indersiden af skoen, som holder den øverste del tæt til foden. Derudover har man udviklet en hælstøtte, som skal sikre fodens position i skoen, også efter et par timer i sadlen.
Den øgede stivhed, og dermed kraftoverførsel, er sikret via en ny og forbedret ydre sål, samt selve rammen, der er lavet til at sikre en optimal pasform.
Det første, man lægger mærke til ved skoen, er - naturligvis - den gule farve. Det er Mavics kendetegn, og selv den sorte model har ganske tydelige gule træk. Derudover springer Mavic Ergo-spændesystem en i øjnene. De to nederste stropper er et ganske almindeligt velcro system, mens den øverste er et elegant kliksystem.
Første gang, foden stikkes i skoen, kan man nemt blive bange for, at man har købt et nummer for lille. På de første par ture strammer den en smule ubehageligt omkring den øverste del af vristen. Men efter tre til fire ture (i det tilfælde cirka 400 kilometer) havde skoen dog allerede tilpasset sig foden, hvorefter den tester hurtigt kunne mærke Zxelliums fordele.
Skoen har et væld af indstillingsmuligheder, da både velcrospænderne og klikspændet har et utal af niveauer. Men takket være den nye og klart forbedrede ramme, så skal skoen ikke spændes ekstra hårdt, da den hurtigt sidder som malet på foden. Derfor undgår man problemer med blodtilførelsen under kørsel.
Den forbedrede stivhed mærkes også tydeligt, dog mest over længere stræk, hvor ydelsen er ekstra stor. Når først cyklen er oppe i fart, mærker man tydeligt, hvordan den nye ydre sål overfører det maksimale af den energi, der produceres.
Komfortforbedringerne virkede også til dels udmærket. Den forbedrede hælstøtte virker upåklageligt og sikrer, at skoen ikke ’svupper’, når man trækker i pedalen. Kører man lange ture på fire timer eller derover, så begynder sålen dog at føles en smule flad, og her bliver det en ulempe med den ekstra stive ydre sål.
Konklusion:
Mavic Zxellium er en sko, som henvender sig til ryttere, der går efter en en sko med både fornuftig komfort og en mærkbar stivhed. Skoen egner sig altså både til supermotionisten samt til cykelrytteren, der måske ikke har økonomien til - eller ser fornuften i - at investere i en absolut topmodel. Er man mest til lange ture uden nævneværdige intervaller, vil skoen dog nok opleves som for stiv.
Sådan har vi testet:
Skoen er blevet testet i et par måneder med 10-18 timers træning om ugen, samt i forbindelse med licensløb. Den er blevet testet i både tørvejr og regnvejr, samt varme og kolde temperaturer.
Om mærket
Mavic er et gammelt mærke, der har eksisteret siden 1889. Firmaet har specialiseret sig i kvalitetstilbehør til cykler. Mest kendt er Mavic for sine hjul, men op gennem tiden har man eksperimentet med at udvikle komponenter. Mavic producerer i dag også sko, tøj, hjelme, pedaler og dæk, og mærket er næsten umuligt at komme udenom inden for professionel cykelsport, da de sponsorerer en række hold og atleter indenfor landevej, bane og MTB, heriblandt Garmin-Sharp og Katusha samt flere nationale cykelforbund.
Motionsfeltet.dk's samlede vurdering:
Første indtryk:
Design:
Funktionalitet:
Kvalitet:
Pris:
ANNONCE
Vær med i klubben - find en cykelklub i nærheden af dig
Vil du også gerne deltage i cykelløb i ind- og udland?
ANNONCE
Motionsfeltet.dk • Åsvinget 5 • 9800 Hjørring • Tlf. 5155 8966 • info@motionsfeltet.dk • Cookieindstillinger