03.10.2014 @ 10:30

Fury er Mavics topmodel inden for MTB-sko. Det giver et vist forventningspres, men skoen lider på ingen måde af præstationsangst.

 

Motionsfeltet.dk's vurdering:

Fakta:

Producent: Mavic

Vejl. pris: Kr. 2.299

Vægt opgivet: 335 g (str. 8.5)

Fås i klassisk ”Mavic-gul” og en sort udgave.

 

Test:

Mavic forsøger med modellen Fury at bibeholde deres status som producent af nogle af de absolut bedste MTB-sko på markedet. Allerede nu kan det afsløres, at det lykkes til fulde. Men prisen er også tilsvarende høj.

 

Mavics ikoniske gule farve pryder den noget ordinært udseende skoæske, der altså indeholder det bedste, som Mavic kan præstere, når det kommer til MTB-sko. Heldigvis er der ikke noget som helst ordinært over det par sko, der åbenbarer sig under paplåget. En højglanslak giver den skriggule farve frit spil, der kun brydes af enkelte smagfulde sorte stafferinger.

 

Er man ikke inkarneret ”Mavicist”, fås skoen også i en mere afdæmpet sort udgave, men det vil i hvert fald for denne signatur være at betegne som helligbrøde.

 

Men et godt udseende gør det jo ikke alene! Om en sko sidder godt på en fod, er i den grad baseret på en subjektiv vurdering, som kun den enkelte rytter kan foretage. Nærværende subjektive vurdering af dette parameter var særdeles positivt, men inden vi kommer så langt, skal der dvæles ved et par detaljer.

 

På Mavics hjemmeside oplistes en lang række såkaldte ”Key Technologies”. Fælles for dem er, at de ikke umiddelbart springer i øjnene på én. Men med skoen i hånden kan man tydeligt mærke kulfiber hælskålen, den stive sål og ikke mindst en generel finish, der ikke kan sættes en finger på.

 

Klamperne monteres som på enhver anden sko. Med skoen følger i øvrigt et par afstandsstykker, såfremt ens klampe har brug for lidt ekstra afstand til den markante ydre gummisål.

 

Det øverste klikspænde i kombination med de to velcro-remme tillader en meget stram og præcis tilspænding af skoen til foden, hvilket i sagens natur er afgørende for et så ”rundt” tråd som muligt. Og netop i den forbindelse kunne den kulfiber-forstærkede hælskål tydeligt mærkes; hælen blev holdt fast men komfortabelt på plads.

 

At Mavic ikke anvender det ellers meget udbredte Boa-spænde skal ikke være et kritikpunkt fra denne tester, for de konventionelle spænder gør det aldeles fremragende.

 

Sålens stivhed var ligeledes upåklagelig, og det føltes som om, at den ikke gav sig en nanometer - selv når gearet var alt for højt, men terrænet ikke tillod nedgearing.

 

Med skoen følger et par store metalknopper, der let monteres med den medfølgende nøgle. Knopperne gjorde sit til, at løbeture på sporets stejleste stigninger var lidt mindre slidsomme. 

 

Efter et par timer på et vådt spor var de for kort tid siden så skinnende sko en anelse mere matte i betrækket, hvilket jo også er et forhold, der bør vægtes, når der vælges farve. Den sorte er formentlig mere praktisk i den henseende.

 

Konklusion:

Fury lever i den grad op til Mavics målsætning om at lave en topsko. En gennemført kvalitet og finish i kombination med en række tekniske detaljer, der rent faktisk kan mærkes på sporet, gør Fury til et oplagt valg for rytteren med det store grejbudget.

 

Sådan har vi testet:

Skoen er blevet testet på almindeligt forekommende danske single-tracks i overvejende våde forhold. Testperiodens varighed har ikke tilladt at konkludere noget om skoenes holdbarhed i et længere perspektiv.

 

Om mærket:

Mavic er et gammelt mærke, der har eksisteret siden 1889. Firmaet har specialiseret sig i kvalitetstilbehør til cykler. Mest kendt er Mavic for sine hjul, men op gennem tiden har man eksperimentet med at udvikle komponenter. Mavic producerer i dag også sko, tøj, hjelme, pedaler og dæk, og mærket er næsten umuligt at komme udenom inden for professionel cykelsport, da de sponsorerer en række hold og atleter inden for landevej, bane og MTB, heriblandt Garmin-Sharp og Katusha samt flere nationale cykelforbund. 

 

Stillet til rådighed af:

Mavic
Biketoyz.dk

Motionsfeltet.dk's samlede vurdering:

Første indtryk:

Design:

Funktionalitet:

Kvalitet:

Pris:

Se mere om Feltet.dk's test kriterier

Billedgalleri

Produktfokus: Favero Assioma Pro MX-2 og Assioma Duo watt-pedaler
Anders Lund har fået nyt job
Tidligere rytter og landstræner Anders Lund har nu fremtiden på plads. 
Bjarne Riis forudser stor dansk succes i Touren
Bjarne Riis forventer dansk Tour-succes næste sommer. 
Her er Tour de France-ruten 2025
Ruten til næste års Tour de France er netop blevet offentliggjort i Paris.
”Vingegaard-effekten” er stadig større trods fænomenalt hjemmebane-VM, mener træner
VM på hjemmebane i Ballerup Super Arena blev en enorm succes, og opbakningen var enorm fra de danske fans. Alligevel tror den tidligere rytter Jimmi Madsen, at en vis Tour de France-vinder appellerer mere til fremtidens ryttere.
Grand Tour-etape slutter i Slovenien ifølge medie
Skal man tro det slovenske medie Siol, får Slovenien en etapeafslutning i næste års Giro d’Italia. 
Stor VM-oversigt: Få alt det bedste fra danskernes magi i Ballerup
En stor uge ved VM i banecykling i Ballerup er slut, og der har været danske succesoplevelser på stribe. Feltet.dk har her samlet alle reaktionerne fra danskerne hele ugen.
Vingegaard-beslutning revses af Bruyneel: Ikke en grund
Jonas Vingegaards beslutning om at afslutte sin sæson tidligt undrer Johan Bruyneel.
Følg Lombardiet Rundt på Feltet.dk's app
Kom helt tæt på Lombardiet på Feltet.dk's app. Følg danskernes kamp imod Tadej Pogacar og co. 

Instagram #motionsfeltet

Motionsfeltet.dk   •   Åsvinget 5   •   9800 Hjørring   •   Tlf. 5155 8966   •   info@motionsfeltet.dk   •   Cookieindstillinger

Andet