14.02.2020 @ 20:30

High-end hometrainer der gør den sure vintertræning sjovere. Tacx Neo 2T gør det godt på de fleste parametre, dog er prisen også i den høje ende af skalaen.

Motionsfeltet.dk's vurdering:

(9/10)

Fakta

Producent: Garmin/Tacx
Model: Garmin Tacx Neo 2T
Type: Direct Drive
Watt-kapacitet: 2.200 W
Watt-måling: +/-1 %

Hældingssimulering: 25 %

Data-transmission: Trådløs

Forbindelsesmuligheder: ANT+FE-C og Bluetooth Smart

Vejledende udsalgspris: 9799,- kroner

 


Første indtryk og opsætning

Hometraineren fra Garmin bliver leveret i en stor robust kasse. Selve hometraineren er i et stykke, men er forholdsvis nem at få ud af kassen. Når man har pakket maskinen ud, skal fødderne slås ud.

 

Disse slås ud ved, at man holder to plastikknapper inde samtidig med, at man slår benene ud. Dette minder meget om den første Neo, dog synes jeg, at fødderne er blevet gjort en anelse mere stabile.

 

Selve hometraineren er lavet i et lækkert stykke hårdt plastmateriale, dette udstråler god kvalitet.

 

Et lille minus, hvis man gerne vil flytte rundt på maskinen, er at der ikke er et håndtag. Garmin Tacx Neo 2T vejer 21,5 kg, dette giver en fin stabilitet når man træner på den, men det gør den ikke optimal at flytte rundt på.

 

Der medfølger forskellige aksler. Hvilken man skal bruge afhænger af, om man kører med skivebremser eller almindelig fælgebremse. Den cykel jeg valgte at teste enheden på, var med almindelig fælgebremse og derfor var det rimelig simpelt at få sat cyklen til.

 

Der medfølger ikke kassette. Det er dog ganske nemt at montere den kassette man skal bruge.

 

Der skal dog bruges specielt værktøj. Hvis man ikke har det, må man til den lokale cykelhandler for at få det ordnet. Hometraineren er kompatibel med både Shimano og Sram kassetter 8-12 speed.

 
For at komme i gang med hometraineren er det ikke nødvendigt at koble den til strøm, da Neo 2T genererer kraften selv.

 

Dog er det en stor fordel at sætte enheden til strøm, da man her får mulighed for at koble den til diverse træningsenheder.

 

Til denne test har jeg brugt træningssoftwaren Zwift.

 

 

Dataregistrering og tilpasning 

Neo 2T er med indbygget watt, kadence og fartmåling. Derved har man alle data der er behov for når man træner indendørs. Enheden er også en smartrainer. Det vil sige, at den kan justere belastningen alt efter hvilke ruter, man kører.

 

En hometrainer der kan vise watt skal normalt kalibreres ret ofte. Dette er ikke tilfældet ved Neo 2T. Den skal faktisk slet ikke kalibreres. Dette skyldes, at hometraineren har 32 kraftige elektronisk styrede magneter som justerer den rette belastning 1000 gange i sekundet.

 

Garmin Tacx Neo 2T har været brugt både i simulation-mode og i ERG-mode på Zwift. Begge dele fungerer virkelig godt. Enheden tilpasser sig fint til stigningsprocenterne.

 

Der hvor jeg virkelig synes, at enheden skiller sig ud fra andre, er ved ERG-mode. ERG-mode er, når maskinen sørger for at holde den samme watt-belastning uanset, hvilken kadence man kører.

 

Typisk bruger man det, når man træner efter et program, hvor man bruger watt som belastningsindikator.

 

Denne funktion virker rigtig godt. Specielt når wattene ændrer sig er enheden lynhurtig til også at ændre belastningen.

 

Neo 2T er blevet testet sammen med en computer. Men man kan også sagtens bruge tablet/ipad eller smartphone, hvis enheden understøtter Zwifts software.

 

Forbindelsen fra Neo 2T og til computeren har været helt fin og jeg har kunne forbinde den via Bluetooth, dette har været virkelig nemt.

 

Maskinen kan simulere op til 25 % stigning, dette er rigeligt, når man kører i Zwift-programmet. Det samme kan siges om de 2200 watt, den kan gå op til. Det vil også være nok til langt de fleste.

 

Enheden viser stabile watt hele tiden og der har ikke været udsving på hverken watt eller kadence. Vi har ikke haft mulighed for at teste den op imod andre wattmålere. Men tests fra anerkendte, udenlandske medier indikerer også, at den er blandt de mest stabile på markedet.

 

 

Køreoplevelsen

Jeg har sat min ”paincave” op ude i mit skur. Den hometrainer jeg normalt benytter, er en såkaldt ’wheel-on’-trainer., hvor dækket kører op af en rulle.


Dette kan godt larme lidt, men man vender sig dog hurtigt til det.

 

Hos Tacx Neo 2T har man fokuseret på at gøre den så lydløs som muligt. Det er ikke muligt at gøre sådan en maskine komplet lydløs, men jeg blev dog helt overrasket over, hvor lidt den larmede. Det eneste man kunne høre, var kæden og motoren.

 

Vægten på Neo 2T er høj over 21 kg. Men det kommer virkelig til sin ret når man sætter sig op og kører. Her virker den virkelig stabil, både når man sidder ned, men også når man giver den fuld gas i en stående spurt.

 

Enheden er også lavet sådan, at den kan flekse en lille smule, hvilket gør at køreoplevelsen bliver mere realistisk. Den følger kroppens bevægelser når man står op. Det fungerer rigtig godt.

 

 

Konklusion

Tacx har lavet en ny forbedret udgave af deres populære Neo-maskine. Neo 2T har fået en større motor, dette gør køreoplevelsen mere realistisk, hvor den simulere kørslen bedre end den forgående model. 

 

Tacx Neo 2T er en high-end maskine der henvender sig til alle der kan lide et indoor-ride.

 

Traineren er til den rytter, der gerne vil have den fulde oplevelse når man kører indenfor, og er villig til at betale hvad det koster. Indendørs-kørsel er effektiv træning, hvis man ikke har muligheden eller tiden til at køre udendørs.

 

Tacx Neo 2T gør simpelthen indendørs træningen meget sjovere.

 

En af de store fordele ved Tacx Neo 2T er at den er meget støjsvag og den virker rigtig stabil også selvom man kører de vilde spurter i et Zwift-løb.

 

Maskinen har klart flere fordele end ulemper og er alt i alt en rigtig god maskine. Men til næsten 10.000 kroner forventer man også stor kvalitet.

 

Dette kan Tacx også leve op til. Den eneste ulempe er, at maskinen er meget tung, og derfor ikke specielt nem at flytte rundt på. Men har man som jeg indrettet et sted til hometrainer, skal den ikke flyttes ret meget på i løbet af en sæson.

 

Alt i alt er Tacx Neo 2T anbefales værdigt til alle ryttere der træner indendørs, og er villig til at betale for den gode oplevelse. 

 

 

Stillet til rådighed af: Garmin Danmark

 

TESTRAPPORT

 

Hvad er Tacx Neo 2T lavet til?

Hometrainer til at træne hjemme på egen racercykel.

 

Hvilke særlige tekniske features har produktet?

Tacx Neo 2T har de features, som kan forventes af en high-end hometrainer. Kan angive fart, kadence, effekt. Derudover har den god ’road feel’.

 

Bedøm konstruktion / udførelse

Tacx Neo 2T er lavet i et flot design og i robuste materialer.

 

Bedøm produktets ydeevne

Overordnet en god ydeevne og klarer sig godt i både simulation-mode og ERG-mode.

 

Bedøm kvalitet/holdbarhed

En maskine som holder i mange år.

 

Bedøm vægt

Tungt, men giver stabilitet. Lidt svær at flytte rundt på.

 

Bedøm ’Value-for-money’

En ok overensstemmelse mellem pris og kvalitet. Det er dog en af markedets dyreste hometrainere.

 

Hvad kunne du især lide ved produktet?

Maskinen er relativ støjsvag og er giver generelt en god køreoplevelse.

 

Var det noget som du ikke kunne lide?

Svær at flytte rundt på og fylder en del.

 

Hvordan er prisen sammenlignet med andre, tilsvarende produkter?

Lidt dyr

 

Konklusion
Alt i alt er Tacx Neo 2T anbefales værdigt til alle ryttere der træner indendørs, og er villig til at betale for den gode oplevelse. 

 

Om testeren:

Alder: 31 år
Højde: 173 cm
Vægt: 73 kg

Har cyklet i: otte år

Cykler 2-4 gange om ugen

Kører disse discipliner: Landevej og gravel

Motionsfeltet.dk's vurdering: (9/10)

Udlev cykeldrømmen for et overkommeligt beløb
Det måtte jo komme på et tidspunkt - leasing af cykler - og dét koncept har man taget til sig og udviklet på i den silkeborgbaserede koncern Unico. 
Konkurrence: Vind en letvægts-børnecykel fra woom
Vind en børnecykel med Motionsfeltet.dk. 
EM-oversigt: Resultaterne og medaljetabel
Få her det store overblik over EM i cyklecross 2024.
Produktfokus: Favero Assioma Pro MX-2 og Assioma Duo watt-pedaler
Anders Lund har fået nyt job
Tidligere rytter og landstræner Anders Lund har nu fremtiden på plads. 
Bjarne Riis forudser stor dansk succes i Touren
Bjarne Riis forventer dansk Tour-succes næste sommer. 
Her er Tour de France-ruten 2025
Ruten til næste års Tour de France er netop blevet offentliggjort i Paris.
”Vingegaard-effekten” er stadig større trods fænomenalt hjemmebane-VM, mener træner
VM på hjemmebane i Ballerup Super Arena blev en enorm succes, og opbakningen var enorm fra de danske fans. Alligevel tror den tidligere rytter Jimmi Madsen, at en vis Tour de France-vinder appellerer mere til fremtidens ryttere.
Grand Tour-etape slutter i Slovenien ifølge medie
Skal man tro det slovenske medie Siol, får Slovenien en etapeafslutning i næste års Giro d’Italia. 

Instagram #motionsfeltet

ANNONCE

Stor VM-oversigt: Få alt det bedste fra danskernes magi i Ballerup
En stor uge ved VM i banecykling i Ballerup er slut, og der har været danske succesoplevelser på stribe. Feltet.dk har her samlet alle reaktionerne fra danskerne hele ugen.
Vingegaard-beslutning revses af Bruyneel: Ikke en grund
Jonas Vingegaards beslutning om at afslutte sin sæson tidligt undrer Johan Bruyneel.
Følg Lombardiet Rundt på Feltet.dk's app
Kom helt tæt på Lombardiet på Feltet.dk's app. Følg danskernes kamp imod Tadej Pogacar og co. 
Verdensstjerne har besluttet sig om fremtiden
38-årige Nino Schurter har taget en beslutning, om han vil fortsætte eller stoppe karrieren.
Officielt: Her afholdes EM i Gravel
Det er lige blevet annonceret at Finland bliver værtsnation for Europamesterskaberne i Gravel i 2027. 
Nyt cykelmagasin på gaden
Motionsfeltet.dk har sendt et nyt efterårsmagasin på gade. 160 sider med masser lækkert stof til motionisten eller pendleren.
Mørkøv vil have fingrene i Vingegaard: Jeg håber selvfølgelig utrolig meget
Den kommende landstræner i landevejscykling, Michael Mørkøv, vil have Jonas Vingegaard med til diverse mesterskaber.
Læserbrev: Pokal eller kiste?
Den teknologiske udvikling har gjort cykelsporten langt farligere, argumenterer Jan Louis Svenningsen i dette læserbrev. Han kræver derfor handling for at øge sikkerheden. 
Danmark får ny landstræner
DCU har skiftet landstræner.
Simon Andreassen bliver verdensmester
Simon Andreassen vinder VM i mountainbike på marathondistancen.
Vild træningstur: Evenepoel er klar til VM
Remco Evenepoel ligger ikke på den lade side her halvanden uge før VM.
”Det var så grotesk” – store sikkerhedsproblemer til dansk licensløb
Sikkerheden var ikke i orden til licensløbet i Lejre i weekenden, melder flere sportsdirektører.
Som en gazelle på savannen – testkørsel af Gazelle Eclipse T11
Feltet har prøvekørt en elcykel fra hollandske Gazelle. En ”neutral” indstilling til elcykler fra testerens side blev vendt til decideret begejstring.
Test: Envy Light sommertøj fra Re-Behave
Et lækkert sommersæt med fine features og med en holdning til miljøet.
Dansker snupper anden medalje ved MTB-VM
Tobias Lillelund har vundet sin anden medalje ved mountainbike VM i Andorra. 
Udlev cykeldrømmen for et overkommeligt beløb
Det måtte jo komme på et tidspunkt - leasing af cykler - og dét koncept har man taget til sig og udviklet på i den silkeborgbaserede koncern Unico. 
Konkurrence: Vind en letvægts-børnecykel fra woom
Vind en børnecykel med Motionsfeltet.dk. 
EM-oversigt: Resultaterne og medaljetabel
Få her det store overblik over EM i cyklecross 2024.
Produktfokus: Favero Assioma Pro MX-2 og Assioma Duo watt-pedaler
Anders Lund har fået nyt job
Tidligere rytter og landstræner Anders Lund har nu fremtiden på plads. 
Bjarne Riis forudser stor dansk succes i Touren
Bjarne Riis forventer dansk Tour-succes næste sommer. 
Her er Tour de France-ruten 2025
Ruten til næste års Tour de France er netop blevet offentliggjort i Paris.
”Vingegaard-effekten” er stadig større trods fænomenalt hjemmebane-VM, mener træner
VM på hjemmebane i Ballerup Super Arena blev en enorm succes, og opbakningen var enorm fra de danske fans. Alligevel tror den tidligere rytter Jimmi Madsen, at en vis Tour de France-vinder appellerer mere til fremtidens ryttere.
Grand Tour-etape slutter i Slovenien ifølge medie
Skal man tro det slovenske medie Siol, får Slovenien en etapeafslutning i næste års Giro d’Italia. 

Motionsfeltet.dk   •   Åsvinget 5   •   9800 Hjørring   •   Tlf. 5155 8966   •   info@motionsfeltet.dk   •   Cookieindstillinger

Andet