20.12.2020 @ 15:54

Fizik Terra Powerstrap X4 - toplirens gravelsko med super god komfort og god funktionalitet. Et godt valg til træning, naturoplevelser og en god kop kaffe.

Motionsfeltet.dk's vurdering:

(8/10)

Fakta:

Producent: Fizik
Produkt: Terra Powerstrap X4
Farver: Mud/Caramel, fås også i Light Grey, Black/Black og Anthracite/Grape
Størrelse: 42 - fås i 36 - 48 (fra 37 til 46 også i halve størrelser).
Vægt: 292 gram i str. 42.
Stivhedsindex: 6
Klamper: SPD mountainbikeklamper
Vejledende udsalgspris: 1399,- kroner

 

Introduktion

Fizik lancerer med Terra Powerstrap X4 en decideret gravel-sko. Med sin nylonsål og de karakteristiske Powerstraps er skoen konstrueret til at matche netop denne form for cykling, der så fornemt rummer kombinationen af fart over feltet på varierede former for underlag og selve oplevelsen i naturen.

 

Derfor går komfort og performance hånd i hånd, når der skal ”kværnes grus” eller nydes et øjebliks stilhed i skoven.

 

Fizik er den fonetiske stavemåde af ordet physique, der henviser til kroppens form eller fysiske tilstand, og der sigtes mod at deres produkter kombinerer komfort og lav vægt til gavn og glæde for den udøvende sportsmand/kvinde.

 

Fizik er grundlagt i 1996 og er udover  et bredt udvalg af cykelsko til både landevej, MTB, gravel og triatlon kendt for deres udvalg af sadler. Der udover har Fizikogså komponenter, styrbånd og cykeltøj i deres sortiment.

 

Test

 

 

Design

Fizik Terra Powerstrap X4 er en ”good looking” gravelsko, der med sit ret enkle, moderne og samtidig lidt retroagtigte design, efter min mening appellerer fint til både mænd og kvinder. Modellen findes i fire farvekombinationer fra helt enkelt sort i sort til en model med lidt mere spræl i form af et pink touch.

 

Det simple men effektive lukkesystems design understøtter det enkle udtryk og forstærkningerne i snuden er også lavet diskret og i tråd med resten af skoens udtryk.

 

Skoen er gedigent og pænt udført og alle detaljer, så som producentens navn, er diskret placeret, og det enkle og alligevel lirens look holder hele vejen igennem.

 

Den her sko gør sig faktisk ret godt både på cyklen og på et kaffestop undervejs.

 

 

Funktion og komfort

Ud over det gode udseende udmærker skoen sig ved en rummelig og virkelig komfortabel pasform, der især yder rigtig god plads til tæerne, også når skoen er spændt godt til.

 

I den her sko, er der plads til masser af ”tå-gymnastik” undervejs, så de hverken sover eller bliver helt ”døde” af kulde på en kølig vinterdag, vel at mærke stadig med en følelse af, at skoen sidder godt til på resten af foden.

 

Jeg har testet skoen i forholdsvis kølig vejr i slut november og start december, og med et overtræk til at tage den værste vind og kulde samt et par uldne sokker, holdt jeg faktisk liv i tæerne hele turen, da der som sagt er masser af luft og plads til at holde blodomløbet i gang.

 

Skoen har også en god støtte i svangen, og det er rigtig rart, især på de længere ture. Jeg har som det længste kørt 4 timer plus det løse, og det var en fornøjelse hele vejen.

 

I forhold til komforten rammer Terra Powerstrap X4 en virkelig fin balance mellem stivhed og komfort. Skoen er behagelig at gå i, når der er brug for at komme af cyklen, og den er stiv nok til, at den tager fra og yder fin overførsel af kraft på en lille hidsig bakke eller et tempostykke på fladt underlag.

 

Gummisålen er tilpas blød til at den er behagelig at gå på, og den sikrer samtidig et fint greb i underlaget, hvis der skulle blive brug for at klikke ud og tage fra i en blød skovbund, en sandbanke eller lignende.

 

Jeg har testet en str. 42, som er den størrelse de fleste af mine cykelsko har, og jeg bruger en gedigen str. 40 i almindeligt fodtøj.

 

 

Powerstrap lukkesystem

Fizik Terra Powerstrap X4 er, som navnet antyder, karakteriseret ved sit lukkesystem i form af de to såkaldte Powerstraps, der ikke blot lukker de to sider af skoen sammen, men i stedet omkranser en større del af foden, for en bedre og mere komfortabel tilpasning, når den lukkes.

 

Ud over at de giver skoen et meget enkelt og stilrent look, er stropperne meget enkle at arbejde med, og de giver god mulighed for at justere hvor stramt skoen skal sidde.

 

De brede stropper giver en god fast og omsluttende fornemmelse, når de er strammet godt til om foden, og de fordeler trykket på en behagelig måde uden at det går ud over den før nævnte rummelighed til tæerne, og uden at de strammer så meget til at tæerne sover. Kort sagt en god fast fornemmelse kombineret med god bevægelighed i skoen undervejs på turen.

 

Stropperne er som sagt netop designet til at omslutte foden frem for blot at holde siderne sammen, og jeg synes, Fizik er kommet ret fint i mål med denne funktion.

 

Et andet plus ved de helt flade Powerstraps er, at det er meget nemt at få et skoovertræk ud over skoen, da det ikke skal krænges ud over diverse store spænder, og det sidder også pænt til uden diverse ”spændebuler”.

 


Konklusion
Fizik er med Powerstrap X4 kommet rigtig godt i mål med en sko, der matcher gravelcyklingen på alle parametre. Dens kombination af funktionalitet og komfort går efter min bedste vurdering rigtig fint op i en højere enhed.

 

For mig er gravelcykling nemlig både intensiv træning med god power og høj puls, og ture ud på eventyr af mere oplevelsespræget karakter, og jeg kan sagtens bruge den her sko til begge formål.

 

Skoen er rigtig god at køre i, også på de lange ture, og jeg er rigtig glad for den bevægelsesfrihed den yder til fødderne under kørsel sammen med følelsen af, at skoen sidder godt til. Og så gør det jo ikke noget, at den ser en smule godt ud, når jeg skal på kaffestop undervejs.


Sådan har vi testet:

Skoen er testet over tre uger i slutningen af november og starten af december på nogle gode lange weekendture på grus, asfalt, i sand og på skovveje. Turene varierede fra pandekageflad asfalt med godt tempo til små hidsige stigninger i skoven med masser af sten og fedtede blade til sandstykker og  græspassager. Kort sagt en god gang gedigen dansk gravel, når det er bedst.

Stillet til rådighed af: Cycle Service Nordic

 


 

TESTRAPPORT

 

Brand: Fizik

Model: Terra Powerstrap X4

Hvad er skoen lavet til?

Fizik Terra Powerstrap x4 er udviklet til gravelcykling eller cykling på varieret underlag.

 

Hvilke særlige tekniske features har skoen?

Fizik Terra Powerstrap x4 er kendetegnet ved dens to designmæssige karakteristiske stropper, der ikke blot lukker de to sider af skoen sammen, men i stedet omkranser en større del af foden, for en bedre og mere komfortabel tilpasning, når den lukkes.

 

Desuden er sålen udarbejdet med en god blanding af stivhed og komfort, da gravelcykling indimellem kan have passager, hvor rytteren må af cyklen og gå.

 

Bedøm skoens konstruktion

Fizik Terra Powerstrap x4 er pænt udført og velkonstrueret både i forhold til funktion og design. Kombinationen af stivhed og komfort passer godt til gravelcyklingens mange måder at udfolde sig på.

 

Bedøm ydeevnen

FizikTerra Powerstrap x4 yder godt på de parametre der kendetegner gravelcyklingens skønne forening af træning og naturoplevelser. Super komfort, der ikke går ud over ydeevnen i trådet, når intensiteten er høj.

 

Bedøm kvalitet/holdbarhed

Jeg synes kvaliteten er god, og det er min vurdering at der er nogle gode sæsoner i sådan et par sko.

 

Bedøm pasform

Jeg vil vurdere pasformen som rummelig, da jeg har forholdsvis brede fødder og høj vrist. Den har en desuden god plads til tæerne, hvilket jeg ser som en fordel, da de let bliver kolde, hvis skoen er for smal fortil.

 

Samtidig sikrer Powerstrap-systemet at skoen sidder godt til og føles dejlig tæt uden at have punkter hvor den strammer og eksempelvis lukker af for tæernes blodtilførsel. God bevægelighed til fødderne uden at skoen føles løs og slasket at have på.

 

Bedøm størrelse

Størrelsen svarer fint til mine andre cykelsko, der dog også er rummelige modeller. Jeg bruger str. 40 i almindeligt fordtøj og som oftest 42 i cykelsko, hvilket denne også er.

 

Bedøm vægt

Skoen føles let at have på og vejer 292 i str. 42.

 

Bedøm komfort

Komforten er rigtig god. Der er god plads, god bevægelighed og den sidder godt på foden alligevel.

 

Bedøm ’Value-for-money’

Jeg synes bestemt, der er value for money. Den her sko er lækker at se på og god at køre i og i det perspektiv finder jeg prisen helt rimelig.

Hvad kunne du især lide ved produktet?

 

Jeg vil gerne fremhæve rummeligheden og komforten i den her sko. Den er virkelig rar at have på, også i længere tid.

 

Var det noget som du ikke kunne lide?

Nej

 

Hvordan er prisen sammenlignet med andre, tilsvarende produkter?

Med en sko, der ligger i hvad jeg vil kalde et middel prisleje, synes jeg bestemt man får en velkørende og veludført sko til prisen

 

Konklusion

Jeg kan rigtig godt lide at køre i den her sko, og jeg er i sær begejstret for, hvordan den gode komfort spiller sammen med måden den alligevel ”tager fra” i trådet, når der skal arbejdes igennem på bakker eller tempostykker.

 

Om testeren:

Alder: 46 år
Højde: 175 cm
Vægt: 77 kg

Jeg har cyklet i:  6 år
Så ofte cykler jeg: 3-5 gange om ugen

Jeg kører disse discipliner: Landevej, gravel og hometrainer.

Motionsfeltet.dk's vurdering: (8/10)

Udlev cykeldrømmen for et overkommeligt beløb
Det måtte jo komme på et tidspunkt - leasing af cykler - og dét koncept har man taget til sig og udviklet på i den silkeborgbaserede koncern Unico. 
Konkurrence: Vind en letvægts-børnecykel fra woom
Vind en børnecykel med Motionsfeltet.dk. 
EM-oversigt: Resultaterne og medaljetabel
Få her det store overblik over EM i cyklecross 2024.
Produktfokus: Favero Assioma Pro MX-2 og Assioma Duo watt-pedaler
Anders Lund har fået nyt job
Tidligere rytter og landstræner Anders Lund har nu fremtiden på plads. 
Bjarne Riis forudser stor dansk succes i Touren
Bjarne Riis forventer dansk Tour-succes næste sommer. 
Her er Tour de France-ruten 2025
Ruten til næste års Tour de France er netop blevet offentliggjort i Paris.
”Vingegaard-effekten” er stadig større trods fænomenalt hjemmebane-VM, mener træner
VM på hjemmebane i Ballerup Super Arena blev en enorm succes, og opbakningen var enorm fra de danske fans. Alligevel tror den tidligere rytter Jimmi Madsen, at en vis Tour de France-vinder appellerer mere til fremtidens ryttere.
Grand Tour-etape slutter i Slovenien ifølge medie
Skal man tro det slovenske medie Siol, får Slovenien en etapeafslutning i næste års Giro d’Italia. 

Instagram #motionsfeltet

ANNONCE

Stor VM-oversigt: Få alt det bedste fra danskernes magi i Ballerup
En stor uge ved VM i banecykling i Ballerup er slut, og der har været danske succesoplevelser på stribe. Feltet.dk har her samlet alle reaktionerne fra danskerne hele ugen.
Vingegaard-beslutning revses af Bruyneel: Ikke en grund
Jonas Vingegaards beslutning om at afslutte sin sæson tidligt undrer Johan Bruyneel.
Følg Lombardiet Rundt på Feltet.dk's app
Kom helt tæt på Lombardiet på Feltet.dk's app. Følg danskernes kamp imod Tadej Pogacar og co. 
Verdensstjerne har besluttet sig om fremtiden
38-årige Nino Schurter har taget en beslutning, om han vil fortsætte eller stoppe karrieren.
Officielt: Her afholdes EM i Gravel
Det er lige blevet annonceret at Finland bliver værtsnation for Europamesterskaberne i Gravel i 2027. 
Nyt cykelmagasin på gaden
Motionsfeltet.dk har sendt et nyt efterårsmagasin på gade. 160 sider med masser lækkert stof til motionisten eller pendleren.
Mørkøv vil have fingrene i Vingegaard: Jeg håber selvfølgelig utrolig meget
Den kommende landstræner i landevejscykling, Michael Mørkøv, vil have Jonas Vingegaard med til diverse mesterskaber.
Læserbrev: Pokal eller kiste?
Den teknologiske udvikling har gjort cykelsporten langt farligere, argumenterer Jan Louis Svenningsen i dette læserbrev. Han kræver derfor handling for at øge sikkerheden. 
Danmark får ny landstræner
DCU har skiftet landstræner.
Simon Andreassen bliver verdensmester
Simon Andreassen vinder VM i mountainbike på marathondistancen.
Vild træningstur: Evenepoel er klar til VM
Remco Evenepoel ligger ikke på den lade side her halvanden uge før VM.
”Det var så grotesk” – store sikkerhedsproblemer til dansk licensløb
Sikkerheden var ikke i orden til licensløbet i Lejre i weekenden, melder flere sportsdirektører.
Som en gazelle på savannen – testkørsel af Gazelle Eclipse T11
Feltet har prøvekørt en elcykel fra hollandske Gazelle. En ”neutral” indstilling til elcykler fra testerens side blev vendt til decideret begejstring.
Test: Envy Light sommertøj fra Re-Behave
Et lækkert sommersæt med fine features og med en holdning til miljøet.
Dansker snupper anden medalje ved MTB-VM
Tobias Lillelund har vundet sin anden medalje ved mountainbike VM i Andorra. 
Udlev cykeldrømmen for et overkommeligt beløb
Det måtte jo komme på et tidspunkt - leasing af cykler - og dét koncept har man taget til sig og udviklet på i den silkeborgbaserede koncern Unico. 
Konkurrence: Vind en letvægts-børnecykel fra woom
Vind en børnecykel med Motionsfeltet.dk. 
EM-oversigt: Resultaterne og medaljetabel
Få her det store overblik over EM i cyklecross 2024.
Produktfokus: Favero Assioma Pro MX-2 og Assioma Duo watt-pedaler
Anders Lund har fået nyt job
Tidligere rytter og landstræner Anders Lund har nu fremtiden på plads. 
Bjarne Riis forudser stor dansk succes i Touren
Bjarne Riis forventer dansk Tour-succes næste sommer. 
Her er Tour de France-ruten 2025
Ruten til næste års Tour de France er netop blevet offentliggjort i Paris.
”Vingegaard-effekten” er stadig større trods fænomenalt hjemmebane-VM, mener træner
VM på hjemmebane i Ballerup Super Arena blev en enorm succes, og opbakningen var enorm fra de danske fans. Alligevel tror den tidligere rytter Jimmi Madsen, at en vis Tour de France-vinder appellerer mere til fremtidens ryttere.
Grand Tour-etape slutter i Slovenien ifølge medie
Skal man tro det slovenske medie Siol, får Slovenien en etapeafslutning i næste års Giro d’Italia. 

Motionsfeltet.dk   •   Åsvinget 5   •   9800 Hjørring   •   Tlf. 5155 8966   •   info@motionsfeltet.dk   •   Cookieindstillinger

Andet