23.02.2015 @ 10:00

Challenge har med Baby Limus-modellen lanceret et dæk til cykel cross, som leverer varen til danske forhold. Dækket er ganske hurtigt, men evner samtidig at give greb, når der køres i tung, klæbrig mudder. Alt i alt et godt allround-dæk.

Motionsfeltet.dk's vurdering:

Fakta:

Producent: Challenge

Vejl. pris: Kr. 398

Bredde på dæk: 33mm
Vægt opgivet: 360 gram
TPI: 300


Introduktion:
Den italienske dækproducent Challenge Handmade Tires kunne i slutningen af 2014 præsentere et nyt dæk til cykel cross, som har til formål at levere endnu bedre egenskaber på ruter med meget blandede forhold.

Her er altså tale om et clincher dæk, der ønsker at sætte nye standarder for, hvad et allround cykel cross dæk kan præstere. Ikke mindst når ruten også indeholder en god del ’sticky mud’, som producenten selv skriver.

Feltet.dk har testet dækket.

Test:
Centerknopperne på Baby Limus har den halve højde af den allerede eksisterende Limus-dæk (tidligere testet her på Feltet.dk) for at give lavere rullemodstand på de flade stykker. Ydermere er der lavet mere plads omkring center knopperne i forhold til mønsteret hos Limus. Dette er gjort ved at flytte de skrå knopper, der befinder sig imellem centerknopperne og de 2.2mm høje sideknopperne, længere ud mod kanten.

 

Baby Limus vejer 360 gram, hvilket placerer dækket i samme ende på vægtskalaen som dets konkurrenter, eksempelvis Maxxis Mud Wrestler samt de to andre dæk fra Challenge - nemlig Challenges egen Limus og Grifo.


Med alt dette som udgangspunkt var vi selvsagt spændte på, hvordan det performer.
 

Baby Limus har under denne test gennemgået at blive kørt på med to forskellige fælge - den ene fælg med 17mm indvendig bredde og den anden fælg på 19mm indvendig bredde.

På den brede fælg blev der kørt på mange strækninger med vådt og tyndt mudder. Vi havde forventet, at dækket ville give op på stigninger, hvor underlaget var for mudret på grund af den lavere profil på centerbanen - men dækket fandt overraskende godt ’bid’.

Testeren er i den måske tunge ende af vægtskalaen (80+ kilo), og på den brede fælg kunne der køres med et lavere dæktryk, hvilket sandsynligvis har bidraget til, at de voldsomme side og skråknopper blev aktiveret mod underlaget og gav greb.

 

På lige strækninger med underlag i form af grus, asfalt og pakket jord gav dækket en hurtig og ubesværet fremdrift.

 

Baby Limus er ligeledes blevet testet på en fælg med mere traditionel cykel cross fælgbredde og blev blandt andet brugt til at køre med ved det nyligt afholdte Grote Prijs IV i Aarhus (ved det uofficielle DM i singlespeed cykel cross). Her var underlaget et mix af opkørt græs, asfalt og pakket jordunderlag, hvilket vil sige dækkets absolutte hjemmebane.

Dækket opførte sig forventeligt, og der var god modulation i svingene, i forhold til at der her er tale om et clincher dæk, som kategorisk mister modulation i forhold til en lukket ring.

 

Derudover skal med, at dækket er meget nemt at installere og glider meget nemt på fælgen. Det kan også tages af uden brug af dækjern - det var i hvert fald vores erfaring.


Dog lader produktionskvaliteten af dækket lidt tilbage at ønske på samlingen mellem gumwall og dækkets slidbane. Der er dog udelukkende tale om en kosmetisk fejl uden konsekvenser for dækkets gode egenskaber. Der var ingen punkteringer i løbet af testen.

 

Konklusion:
Challenge har med Baby Limus-modellen lanceret et dæk til cykel cross, som leverer varen til danske forhold. Dækket er ganske hurtigt på hårdt underlag, men evner samtidig at give greb, når der køres i tung, klæbrig mudder. Noget, vi ser en del af hertillands i løbet af vinterhalvåret. Alt i alt altså et godt allround-dæk, som bør blive en værdig konkurrent til Challenges eget Grifo-dæk. Eneste minus er i kvalitetsforstand, da vi oplevede, at dækkets limning gik en smule op.

…..
 

Sådan har vi testet:

Dækket er blevet testet i sidste halvdel af januar måned, hvor det har været monteret på to forskellige fælge (henholdsvis 17 og 19mm bredde) og været anvendt på både træningsture og i konkurrence. Blandt andet har det været ’i ilden’ i forbindelse med Grote Prijs i Aarhus.
 

Om mærket:

Challenge opstår som selvstændigt mærke i 2003, da den allerede erfarne, italienske forhandler af dæk, Max Brauns, stifter det med sin søn, Allessandro. Formålet er - i Thailand - at producere både tubulars og open tubulars. Allerede i 2005 produceres der dæk til cykel cross, bane, landevej og tidskørsler, og året efter vindes VM i cykel cross Challenge-dæk. Siden er MTB-dæk også kommet til i sortimentet. 
 

Stillet til rådighed af:

Marker Scandinavia A/S

Motionsfeltet.dk's samlede vurdering:

Første indtryk:

Design:

Funktionalitet:

Kvalitet:

Pris:

Se mere om Feltet.dk's test kriterier

Billedgalleri

Produktfokus: Favero Assioma Pro MX-2 og Assioma Duo watt-pedaler
Anders Lund har fået nyt job
Tidligere rytter og landstræner Anders Lund har nu fremtiden på plads. 
Bjarne Riis forudser stor dansk succes i Touren
Bjarne Riis forventer dansk Tour-succes næste sommer. 
Her er Tour de France-ruten 2025
Ruten til næste års Tour de France er netop blevet offentliggjort i Paris.
”Vingegaard-effekten” er stadig større trods fænomenalt hjemmebane-VM, mener træner
VM på hjemmebane i Ballerup Super Arena blev en enorm succes, og opbakningen var enorm fra de danske fans. Alligevel tror den tidligere rytter Jimmi Madsen, at en vis Tour de France-vinder appellerer mere til fremtidens ryttere.
Grand Tour-etape slutter i Slovenien ifølge medie
Skal man tro det slovenske medie Siol, får Slovenien en etapeafslutning i næste års Giro d’Italia. 
Stor VM-oversigt: Få alt det bedste fra danskernes magi i Ballerup
En stor uge ved VM i banecykling i Ballerup er slut, og der har været danske succesoplevelser på stribe. Feltet.dk har her samlet alle reaktionerne fra danskerne hele ugen.
Vingegaard-beslutning revses af Bruyneel: Ikke en grund
Jonas Vingegaards beslutning om at afslutte sin sæson tidligt undrer Johan Bruyneel.
Følg Lombardiet Rundt på Feltet.dk's app
Kom helt tæt på Lombardiet på Feltet.dk's app. Følg danskernes kamp imod Tadej Pogacar og co. 

Instagram #motionsfeltet

Motionsfeltet.dk   •   Åsvinget 5   •   9800 Hjørring   •   Tlf. 5155 8966   •   info@motionsfeltet.dk   •   Cookieindstillinger

Andet