08.01.2023 @ 00:38

Den konstante udvikling af materialer og teknologi, giver os motionister bedre og hurtige cykler. Og Canyon har med deres topmodel af deres lagt endnu et lag på når det gælder om at komme først til stregen.

Motionsfeltet.dk's vurdering:

(8/10)

Fakta

Producent: Canyon
Produkt: LUX World Cup CFR Team
Størrelse: Testet i Large, fås fra XS til XL
Vægt: 10,7 kg. (Vejet af tester).
Pris: 54.999,- kroner

 

 

Fakta om cyklen
Ramme: Canyon Lux World Cup CFR, 100 mm
Forgaffel: FOX 32 SC Factory Remote, 100mm vandring
Bag-støddæmper: FOX Float DPS Remote
Hjulsæt: DT Swiss XRC 1200, 30 mm indre bredde
Dæk: Maxxis Ikon 29x2.35, tubeless ready
Kranksæt: Race Face Next SL, 34T
Drivline: Shimano XTR 9100 12 gear
Bremser: Shimano XTR 9100 XC
Sadel: Ergon SR10 Pro Carbon
Sadelpind: Canyon carbon 30,9 mm
Styr og frempind: Canyon CP0008

 

Introduktion

Canyon sendte i efteråret 2022 en ny version af deres XC full suspension MTB, Lux World Cup, på gaden, og i den forbindelse introducerede de en ny udgave af rammen, CFR (Canyon Factory Racing), som et high-end supplement til den mere prisgunstige World Cup CF udgave, samt den mere trail-orienterede Lux Trail CF version.

 

Profferne, blandt andet Matheiu Van Der Poel og Loana Lecomte, har naturligvis kørt på den længe, men nu er den også tilgængelig for os motionister.

 

Hvis man sammenligner den gamle og den nye version af Lux’en ser forskellen ved første øjekast ikke ud til at være specielt synlig. Og umiddelbart er der heller ikke den store forskel på de 2 årgange, Men når man kigger grundigere på de 2 rammers geometri, vil man kunne se nogle forskellige mål og vinkler, der viser at Canyon har opdateret rammens geometri efter trenden “longer, lower and slacker”, dog uden at lave radikalt om på rammen. Canyon har valgt en forholdsvis konservativ geometri efter dagens standarder, og ikke gået all in på long, low and slack filosofien, men vælger en mere afbalanceret geometri.

 

Kronrørsvinklen og sadelrørsvinklen er begge ændret 1,5 grad fra den tidligere model. Kronrørsvinklen er nu 68,5 grader og sadelrørsvinklen er nu blevet lidt stejlere på 75 grader. Dette er ikke en radikal ændring, men nok til, at det kan mærkes i form at øget stabilitet på nedkørslerne, og da Canyon samtidig her øget reach med 20 mm, gjort frempinden 20 mm kortere og øget styrets bredde med 20 mm, føles cyklen nu væsentlig mere stabil på tekniske nedkørsler.

 

Grundet den konstante udvikling af lettere og stærkere kulfibre er vægten naturligvis også blevet reduceret; Canyon kalder den selv en af verden letteste full suspension rammer, og med en vægt på knapt 1900 gram inkl. dæmper, placerer den sig da også midt i feltet af konkurrenter; ikke den letteste, men bestemt heller ikke den tungeste.

 

Som det er standard på full suspension rammer i denne klasse, er bagrammen også i carbon og uden link ved bagakslen. Og linket som sidder ved sammenføjningen mellem sadel- og overrør er et af de mindste jeg har set, og med dæmperen placeret helt oppe under overrøret er der masser af plads til 2 store 750 ml drikkedunke i rammen. Og dette gælder også på størrelse XS, hvilket er et særsyn.

 

En af ulemperne ved full suspension MTB’er er den øgede vedligeholdelse af lejerne i de links, der kontrollerer bagerste ramme’s bevægelser. Her er Canyon gået radikalt til værks og udstyret alle lejer i rammen, inkl. headset og kranklejer med Ceramicspeed SLT lejer. Det er lejer i rustfrit stål og keramiske kugler, som i stedet for at være smurt med fedt, i stedet er omsluttet af en fast, porøs polymer som indeholder olie, og sammen med en ydre tætning sikrer de, at der ikke trænger vand og snavs ind i lejerne. 

 

CeramicSpeed tror så meget på disse lejers holdbarhed, at de giver livtidsgaranti på deres produkt, hvilket kan virke som et dristigt standpunkt, når vi taler om en sliddel, som er udsat for grus, vand og mudder. Nærlæser man garantibetingelserne er der dog også visse begrænsninger, men der er ingen tvivl om, at der er længere mellem den nødvendige service.

 

Til sidst skal det bemærkes at rammen er udstyret med en indvendig kabelføring, som gør det nemt at skifte kabler, da der er støbt rør ind i rammen, så man ikke skal kæmpe med at fiske bremseslanger og gearkabler ud inde fra rammen. 

 

Affjedringen

Canyon har 2 modeller af Lux CFR, og på denne Team model har de benyttet sig af Fox som leverandør af affjedringskomponenterne. 

 

 

Forgaflen er en FOX 32 SC Factory, med FOX’s FIT 4 dæmper, som giver mulighed for low speed compression indstilling i 22 trin, samt rebound justering. Desuden har den en remote på styret, hvor man låser både dæmper og forgaffel på samme tid.

 

Dæmperen er en FOX Float DPS, som også byder på rebound dæmpning og låsning via remoten på styret. Dæmperen var monteret med rebound skruen opad mod undersiden på overrøret, hvilket gjorde det ganske besværligt at justere rebounden. Man skulle have en lille unbrakonøgle eller lignende ind i nogle små huller i rebound skruen og vippe den et trin ad gangen, inden man så skulle sætte unbrakonøglen i næste hul. Det var ærligt talt ikke brugervenligt, men det er gudskelov ikke så tit, man skal justere på rebound’en.

 

Øvrige komponenter

Drivlinien og bremser er taget fra øverste hylde hos Shimano. I en tid hvor konkurrenten SRAM går mere og mere over til trådløs elektronisk gear, er XTR M9100 stadigvæk med “gammeldags” kabeltræk på skifteren; men det gør overhovedet ikke noget... For den seneste XTR med Hyperglide+ teknologi er en fantastisk drivlinie med hurtige, lydløse og sikre skift, uanset om du skifter op eller ned af kassetten, og selv og du har træder hårdt i pedalerne.

 


Bremserne er der ikke så meget at sige til. De er kraftfulde og nemme og dosere.

 

Til en topklassescykel hører der også nogle topklasse-hjul, og i dette tilfælde er det et sæt DT Swiss XRC 1200 med 30 mm indvendig bredde. Dette hjul ses ofte på XC cykler på øverste niveau, og med god grund. Det er let, 1500 gram, stift i begge retninger, så der ikke går kræfter tabt i accelerationer og det ikke flexer for meget i sving, og de 30 mm indvendig bredde kan man faktisk godt mærke, i form af en større volumen i dækket, som gør at du kan sænke trykket, og derved opnå større greb i underlaget.

 

 

Den sidste komponent jeg vil nævne, er styret, eller det vil sige styr/frempind combo’en i kulfiber. Det ser lækkert ud, men er ikke særlig praktisk med dens koniske/5 kantede form. At få monteret en lygte som typisk sidder med en form for spændebånd rundt om styret, er umuligt at få til at sidde sikkert og samtidig pege i den rigtige retning. Og vil du have din computer siddende på styret, skal du købe Canyons computer-mount, der sidder på toppen af frempinden, da det er meget svært at montere noget på selve styret, så det sidder hensigtsmæssigt og sikkert. 

 

 

Køreoplevelsen

Selv om Canyon har givet den nye Lux en mere afslappet geometri, er der intet afslappende over køreoplevelsen, tværtimod er det en MTB, der kun har et fokus, og der er at være så hurtig og effektiv som muligt. Hurtigheden er naturligvis afhængig af benene, men selv med et par gennemsnitlige motionist-ben er der ingen tvivl om, at det er en meget effektiv cykel, hvilket man mærker fra første tråd. Om det er rammen, hjulene eller drivlinien, der afgør det, er svært at sætte en finger på, og i virkeligheden er det nok kombinationen af de forskellige komponenter, der gør udslaget. 

 

Hvad man dog kan mærke, er at i forhold til den tidligere version, så er den nye Lux mere stabil og ikke så nervøs på tekniske nedkørsler, pga. den ændrede geometri, men det betyder ikke at den er blevet langsommere, når det går opad, eller at den har svært ved at komme rundt på de snævre switchbacks, når det går opad. Du sidder mere i midten af cyklen, og da kædestagene er blevet 5 mm kortere, er det ikke noget problem at foretage de snævre manøvrer, for at kravle op til toppen af nedkørslerne.

 

Når det gælder op at komme først til toppen er den nye Lux som sagt meget effektiv. Det er meget lidt af kræfterne der går tabt, når man træder til i pedalerne, og selv med en åben dæmber bagpå er der også kun ganske lidt pedal-bobbing. På de tekniske opkørsler er den rigtig god til at holde baghjulet i kontakt med underlaget, så man kan bevare grebet, når man skal over rødder o. lign. Bruger du remoten og låser både forgaffel og bagdæmper, føles cyklen som en hardtail med stiv forgaffel. 

 

 

På tekniske nedkørsler mærker man, at Lux’en er en rendyrket race MTB, for selv om der er 100 mm affjedring bagpå, er det som om, at der skal køres hurtigt og hårdt ned over forhindringerne, inden man rigtigt kan udnytte affjedringen. Kører man langsom over dem, er det som om den ikke rigtigt bliver vagt til live. Dertil er den for stiv (effektiv). Det må ikke forstås sådan, at affjedringen ikke virker, for det gør den; men Lux’en er en MTB beregnet til race, og den skal køres sådan, for at man kan udnytte den optimalt,

 

Med til den effektive fremdrift hører også de stive og lette hjul, som med deres bredde på 30 mm giver mulighed for at sænke dæktrykket, da man pga. bredden har et større volumen i dækket.

 

Dækkene var et sæt Maxxis Ikon i bredden 2.35, og med mine 78 kg. kørte jeg med 1,4 bar foran og 1,5 bar bagpå. Den store volumen i dækket og lave tryk gør virkelig en forskel i forhold til greb og rullemodstand, og forbedrer også komforten betydeligt.

 

Nu var jeg lidt hård ved styret tidligere i artiklen, men det føles som om, at dette også bidrager til effektiviteten, da det er meget stift. Så der er næsten ikke noget flex i det, når man træder til op ad bakker og river hårdt i styret. Ofte er carbon styr med til at dæmpe vibrationer og give lidt komfort, men det er ikke tilfældet her. Her er effektivitet i højsædet.

 

Til sidst skal lige nævnes drivlinien igen. Shimano beviser med XTR gruppen, at man ikke behøver et smart trådløs elektronisk gear for at levere performance. Skiftegrebet går meget let, men er samtidig meget taktilt, så du mærker tydeligt i fingrene, når du rammer det næste gear.

 

Skiftene kommer lydløst, hurtigt og præcis, og selv når du skifter med pres på pedalerne, vil man ikke opleve, at kæden har problemer med at falde i hak på det næste tandhjul. 

 

 

Konklusion

Hvis jeg skal beskrive den nye Canyon Lux World Cup CFR med et ord, må det være “effektiv”. 

 

Når man skal ud at investere i en ny MTB, skal man altid overveje, hvad skal den bruges til, og denne MTB er en rendyrket “XC race machine”. Det betyder ikke, at en gennemsnitlig motionist som jeg, ikke får glæde af den, men for at udnytte dens fulde potentiale, skal den køres hårdt og hurtigt. 

 

Den er særdeles effektiv (jeg har godt nok brugt det ord mange gange) på bakkerne og kører stabilt og hurtigt nedad, og til trods for en pris på 55.000 kr. giver den masser af værdi for pengene, når man sammenligner med topmodellerne fra de andre store mærker. 

Motionsfeltet.dk's vurdering: (8/10)

Test: Trek Madone Gen. 8 SLR 9 AXS – Den ultimative aerocykel?
En af sæsonens mest omtalte cykler er næsten et perfekt blend mellem fart og vægt, hvilket giver rytteren optimale betingelser for at præstere. Uanset om man er en af de hurtigste ryttere i verden eller en almindelig motionist.
Udlev cykeldrømmen for et overkommeligt beløb
Det måtte jo komme på et tidspunkt - leasing af cykler - og dét koncept har man taget til sig og udviklet på i den silkeborgbaserede koncern Unico. 
Konkurrence: Vind en letvægts-børnecykel fra woom
Vind en børnecykel med Motionsfeltet.dk. 
EM-oversigt: Resultaterne og medaljetabel
Få her det store overblik over EM i cyklecross 2024.
Produktfokus: Favero Assioma Pro MX-2 og Assioma Duo watt-pedaler
Anders Lund har fået nyt job
Tidligere rytter og landstræner Anders Lund har nu fremtiden på plads. 
Bjarne Riis forudser stor dansk succes i Touren
Bjarne Riis forventer dansk Tour-succes næste sommer. 
Her er Tour de France-ruten 2025
Ruten til næste års Tour de France er netop blevet offentliggjort i Paris.
”Vingegaard-effekten” er stadig større trods fænomenalt hjemmebane-VM, mener træner
VM på hjemmebane i Ballerup Super Arena blev en enorm succes, og opbakningen var enorm fra de danske fans. Alligevel tror den tidligere rytter Jimmi Madsen, at en vis Tour de France-vinder appellerer mere til fremtidens ryttere.

Instagram #motionsfeltet

ANNONCE

Grand Tour-etape slutter i Slovenien ifølge medie
Skal man tro det slovenske medie Siol, får Slovenien en etapeafslutning i næste års Giro d’Italia. 
Stor VM-oversigt: Få alt det bedste fra danskernes magi i Ballerup
En stor uge ved VM i banecykling i Ballerup er slut, og der har været danske succesoplevelser på stribe. Feltet.dk har her samlet alle reaktionerne fra danskerne hele ugen.
Vingegaard-beslutning revses af Bruyneel: Ikke en grund
Jonas Vingegaards beslutning om at afslutte sin sæson tidligt undrer Johan Bruyneel.
Følg Lombardiet Rundt på Feltet.dk's app
Kom helt tæt på Lombardiet på Feltet.dk's app. Følg danskernes kamp imod Tadej Pogacar og co. 
Verdensstjerne har besluttet sig om fremtiden
38-årige Nino Schurter har taget en beslutning, om han vil fortsætte eller stoppe karrieren.
Officielt: Her afholdes EM i Gravel
Det er lige blevet annonceret at Finland bliver værtsnation for Europamesterskaberne i Gravel i 2027. 
Nyt cykelmagasin på gaden
Motionsfeltet.dk har sendt et nyt efterårsmagasin på gade. 160 sider med masser lækkert stof til motionisten eller pendleren.
Mørkøv vil have fingrene i Vingegaard: Jeg håber selvfølgelig utrolig meget
Den kommende landstræner i landevejscykling, Michael Mørkøv, vil have Jonas Vingegaard med til diverse mesterskaber.
Læserbrev: Pokal eller kiste?
Den teknologiske udvikling har gjort cykelsporten langt farligere, argumenterer Jan Louis Svenningsen i dette læserbrev. Han kræver derfor handling for at øge sikkerheden. 
Danmark får ny landstræner
DCU har skiftet landstræner.
Simon Andreassen bliver verdensmester
Simon Andreassen vinder VM i mountainbike på marathondistancen.
Vild træningstur: Evenepoel er klar til VM
Remco Evenepoel ligger ikke på den lade side her halvanden uge før VM.
”Det var så grotesk” – store sikkerhedsproblemer til dansk licensløb
Sikkerheden var ikke i orden til licensløbet i Lejre i weekenden, melder flere sportsdirektører.
Som en gazelle på savannen – testkørsel af Gazelle Eclipse T11
Feltet har prøvekørt en elcykel fra hollandske Gazelle. En ”neutral” indstilling til elcykler fra testerens side blev vendt til decideret begejstring.
Test: Envy Light sommertøj fra Re-Behave
Et lækkert sommersæt med fine features og med en holdning til miljøet.
Test: Trek Madone Gen. 8 SLR 9 AXS – Den ultimative aerocykel?
En af sæsonens mest omtalte cykler er næsten et perfekt blend mellem fart og vægt, hvilket giver rytteren optimale betingelser for at præstere. Uanset om man er en af de hurtigste ryttere i verden eller en almindelig motionist.
Udlev cykeldrømmen for et overkommeligt beløb
Det måtte jo komme på et tidspunkt - leasing af cykler - og dét koncept har man taget til sig og udviklet på i den silkeborgbaserede koncern Unico. 
Konkurrence: Vind en letvægts-børnecykel fra woom
Vind en børnecykel med Motionsfeltet.dk. 
EM-oversigt: Resultaterne og medaljetabel
Få her det store overblik over EM i cyklecross 2024.
Produktfokus: Favero Assioma Pro MX-2 og Assioma Duo watt-pedaler
Anders Lund har fået nyt job
Tidligere rytter og landstræner Anders Lund har nu fremtiden på plads. 
Bjarne Riis forudser stor dansk succes i Touren
Bjarne Riis forventer dansk Tour-succes næste sommer. 
Her er Tour de France-ruten 2025
Ruten til næste års Tour de France er netop blevet offentliggjort i Paris.
”Vingegaard-effekten” er stadig større trods fænomenalt hjemmebane-VM, mener træner
VM på hjemmebane i Ballerup Super Arena blev en enorm succes, og opbakningen var enorm fra de danske fans. Alligevel tror den tidligere rytter Jimmi Madsen, at en vis Tour de France-vinder appellerer mere til fremtidens ryttere.

Motionsfeltet.dk   •   Åsvinget 5   •   9800 Hjørring   •   Tlf. 5155 8966   •   info@motionsfeltet.dk   •   Cookieindstillinger

Andet