06.09.2016 @ 10:35

Innovativ, anderledes og velkørende urban-cykel fra tyske Canyon, hvor den traditionelle kæde er udskiftet med remtræk.

Motionsfeltet.dk's vurdering:

Fakta

Producent: Canyon
Farve: Pistache (fås også i Grå og Hvid)
Features: Belt Drive, skivebremser, lædersaddel og -greb, integrerede lygter, custom skærmsæt
Pris: 15.999 kr.

 

Introduktion

Vi kender det alle. Racercyklen eller mountainbiken bliver pimpet på alle tænkelige fronter og kun det bedste er godt nok, når man skal opgradere i lirekampen mod cykelvennerne.

 

Anderledes står det som regel til med den daglige havelåge, som ofte kan være lidt - ja, kedelig!


Det har velrenommerede Canyon dog netop ændret på. De har sat sig for at tage kedsomheden ud af hverdagscyklen og til det formål skabt deres ’Commuter’-linje.

 

Det er en kollektion af ekstraordinære cykler skabt til hverdagen og til dem som vil fra A til B med stil og ikke kun køre på lækkert grej, når de træner. Således redefinerer Commuter-serien hverdagscyklen med en række features, som kommer den moderne pendler til gode.

 

Yderligere er linjerne holdt i et ret vovet design, som virkelig taler til den moderne forbruger. Et design som allerede har vundet den tyske designpris i 2016.

 

Vi har haft fingrene i en Commuter 7.0 for at få en fornemmelse af både rammen og de mange features.

 

 

Test

Commuter-cyklen leveres i en stor papkasse, tro mod traditionerne hos Canyon, som jo bekendt for alvor åbnede op for online-markedet for cykelhandel.

 

Og det er tydeligt at tyskerne har masser af erfaring i den retning - det hele kommer nemlig sikkert og fornuftigt pakket, så det er let af få ud af boksen. Hernæst følger en let samling af stumperne, som ikke bør volde nogen problemer. Man behøver altså langt fra at være en haj til at skrue i en cykel for at få hele pakken køreklar.

 

Modigt design og farvevalg

Cyklen har et anderledes design i forhold til, hvad man oftest ser på cykelstierne. Geometrien er en smule ’spacy og vender masser af hoveder, hvor end cyklen kommer.

 

Kronrøret er langt og højt, mens et kraftigt slope giver masser af synlig saddelpind, som er med til at sikre et ret sporty look, da det efterhånden også er trenden for de fleste racere.

 

Frempinden er fuldt integreret i rammen, noget som man endnu ellers kun oplever på dyrere racere og mountainbikes. Absolut en fryd for øjet og klart en detalje, som virkelig højner både herlighedsværdien for cykelentusiaster og æstetikken.

 

Derudover er både saddel og greb lavet i smagfuldt, brunt læder, hvilket tilføjer et klassisk element til det overordnede look og er med til at lægge til et indtryk af kvalitet hele vejen rundt.

 

Geometrien giver en behagelig, oprejst kørestilling og selv lange ture på cyklen er forbundet med fin komfort.

 

Guf for pendlere

Commuter 7.0 har et hav af detaljer, som gør enhver pendler glad i låget.

 

Cyklen leveres med aftagelige skærme, som rammen er forberedt til. Det betyder at man både let og ikke mindst elegant, kan påmontere skærmene - og tage dem af igen, hvis man foretrækker at køre uden i sommerhalvåret. Effektivt og minimalistisk.

 

Desuden er det mulighed for montere en bagageholder bagpå i samme design, hvis man har behov for at medbringe mange ting.

Indbyggede lygter

 

Rammen har også indbyggede lygter både for og bag. De er integreret i rammen og får strømmen leveret fra hjulene, så man ikke behøver at bekymre sig om batteritid eller opladning. Lygterne er de såkaldte Supernova LED og giver et fornuftigt lys.

 

Lygternes integration i rammen gør den effektivt til en naturlig del af cyklen, så man aldrig kommer afsted uden lygter. Og ens lygter er tilmed pludselig noget, der ser godt ud.

 

Kædeløs og maser af bremsekraft

Kronen på værket i udstyrspakken er det kædeløse system, som driver cyklen frem - det såkaldte Belt Drive.

 

Her er kæden erstattet af et kraftigt bælte, men ellers fungerer det hele som man er vant til.


Fordelen er, at systemet kræver minimal vedligeholdelse, da rensning og smøring er overflødigt. Væk er også bekymringer om en rusten kæde og dele der skal smøres, når cyklen har været ude i dårligt vejr.

 

Bæltetrækket er lækkert at køre med og man mærker ingen negativ forskel i forhold til en almindelig kæde. Med den fine Alfine 11-speed gruppe fra Shimano går gearskiftene og både let og glat.


Kraftoverførslen er fin og er med til at give en god cykeloplevelse, også selv om ens pendlerture er længere. Der er i hvert fald ingen grund til at være skeptisk i forhold til om bæltedrevet kan tage imod samme kraft lige så effektivt som en almindelig kæde - det går ganske fint.

 

Yderligere er Commuter’en udstyret med et sæt lækre skivebremser, som leverer upåklagelig ydelse og ikke mindst bremsekraft nok til at klare alle udfordringer.

     

Minimal vedligeholdelse, hvilket de fleste pendlere sætter pris på.

 

 

Effektiv tyverisikring

Med en pendlercykel, som i højere grad efterlades uden opsyn i forhold til en racer, er det relevant at forholde sig til at undgå cykeltyverier. Således har Canyon udviklet et system, hvor hjulene kun kan afmonteres, hvis cyklen vender på hovedet. Det lyder banalt, men det gør det noget lettere at låse cyklen fast med en kædelås; man behøver ikke længere at tænke over at få hjulene låst fast også, så længe rammen er låst fast til en genstand, så den ikke kan vendes på hovedet, så er der ingen der kan rende med hjulene.

 

Yderligere sørger det såkladte IXOW-system for, at saddelpinden ikke kan tages af af hvem som helst.

Effektivt for en pendlercykel, i en tid hvor cykeltyverier desværre er hyppige.

Køreoplevelse

Commuter-cyklen er en pendlercykel fra øverste hylde. Siddepositionen er god og afslappet og det gode udstyr fungerer upåklageligt.

 

Rammen er fint responsiv og nem at holde i fart, så den egner sig bestemt også til folk, som pendler lidt længere end blot igennem byen. Hjulene hjælper også på helhedsoplevelsen og er af langt bedre kvalitet, end man kan forvente på en pendlercykel.

 

Konklusion

En hverdagscykel som helt sikkert vil score både misundelige og overraskede blikke med sin anderledes geometri (og her farve) samt forkæle sin rytter med stabile og rolige køregenskaber samt udstyr i overflod. Samtidig fjernes en del af vedligeholdelsen, så man kun skal koncentrere sig om at komme fra A til B og ikke om rust, kædeolie og knirkelyde.

 

En feinschmecker-oplevelse til dem, som kan og vil bruge lidt ekstra på deres hverdagscykel.

 

Stillet til rådighed af: Canyon

Motionsfeltet.dk's vurdering:

Billedgalleri

Produktfokus: Favero Assioma Pro MX-2 og Assioma Duo watt-pedaler
Anders Lund har fået nyt job
Tidligere rytter og landstræner Anders Lund har nu fremtiden på plads. 
Bjarne Riis forudser stor dansk succes i Touren
Bjarne Riis forventer dansk Tour-succes næste sommer. 
Her er Tour de France-ruten 2025
Ruten til næste års Tour de France er netop blevet offentliggjort i Paris.
”Vingegaard-effekten” er stadig større trods fænomenalt hjemmebane-VM, mener træner
VM på hjemmebane i Ballerup Super Arena blev en enorm succes, og opbakningen var enorm fra de danske fans. Alligevel tror den tidligere rytter Jimmi Madsen, at en vis Tour de France-vinder appellerer mere til fremtidens ryttere.
Grand Tour-etape slutter i Slovenien ifølge medie
Skal man tro det slovenske medie Siol, får Slovenien en etapeafslutning i næste års Giro d’Italia. 
Stor VM-oversigt: Få alt det bedste fra danskernes magi i Ballerup
En stor uge ved VM i banecykling i Ballerup er slut, og der har været danske succesoplevelser på stribe. Feltet.dk har her samlet alle reaktionerne fra danskerne hele ugen.
Vingegaard-beslutning revses af Bruyneel: Ikke en grund
Jonas Vingegaards beslutning om at afslutte sin sæson tidligt undrer Johan Bruyneel.
Følg Lombardiet Rundt på Feltet.dk's app
Kom helt tæt på Lombardiet på Feltet.dk's app. Følg danskernes kamp imod Tadej Pogacar og co. 

Instagram #motionsfeltet

Motionsfeltet.dk   •   Åsvinget 5   •   9800 Hjørring   •   Tlf. 5155 8966   •   info@motionsfeltet.dk   •   Cookieindstillinger

Andet