Motionsfeltet.dk's vurdering:
Fakta
Producent: Cannondale
Fås i størrelserne: 48, 50, 52, 54, 56, 58, 60, 63
Fås i farven: sølv/grøn/sort (som billedet)
Vægt (vejet): 6,7 kg. (str. 56, med pedaler, flaskeholdere og garmin front mount)
Vejl. pris: Kr. 79.999,-
Fakta om cyklen
Ramme: SuperSix EVO, BallisTec Hi-Mod Carbon, Di2 Compatible,SPEED SAVE, PressFit BB30a
Forgaffel: SuperSix EVO, SPEED SAVE, BallisTec Hi-MOD full Carbon, 1-1/8" to 1-1/4" steerer, integrated crown race
Skiftegreb: Shimano Dura Ace Di2 9070
For-/bagskifter: Shimano Dura Ace Di2 9070
Kassette: Shimano Dura Ace 9000, 11-28, 11-speed
Kranksæt: Cannondale HollowGram SiSL2, BB30a, w/ OPI SpideRing SL, 52/36
Bremser: Shimano Dura Ace Di2 9070.
Styr: FSA K-Force Carbon Compact
Frempind: FSA OS-98 CSI
Saddelpind: Cannondale SAVE, 25.4x350mm
Sadel: Fizik Arione R3 w/ K:ium Rail
Hjul: Mavic Cosmic Pro Carbon
Dæk: Mavic Yksion Pro SSC GripLink (F), PowerLink (RR) 25C
Introduktion
Cannondale er en af verdens største cykelproducenter. De tilbyder både landevejsracere, MTB, crosscykler, TT/Tri, urban/fitness cykler og endda E-Bikes.
De er kendte for, at lave nogle af verdens bedste aluminiumsracere med Caad modellerne, MTB med single forgaffel og ikke mindst de senere år, verdens bedste carbon racer. Deres forrige model af SuperSix Evo Hi-Mod er blandte andet kåret af Tour Magazine i 2012.
Vi deltog ved verdenslanceringen af deres nye SuperSix Evo i Østrig i sommers, hvor vi også fik lov til at prøve cyklen. Denne tur kan der læses mere om her: Lancering af SuperSix Evo i Østrig
Nu har vi så også fået lov til at teste cyklen i Danmark, under normale danske forhold, hvilket vi har set meget frem til.
Den nye SuperSix Evo, kalder Cannondale for den mest komplette racer maskine, der nogensinde er lavet. Bedst til sprint, bedst til bjerge, bedst til sving og bedst fra start til målstreg.
Rammen er helt nyudviklet, i forhold til den tidligere. For hver størrelse der kan vælges, er rammen bygget netop til denne størrelse. Dette betyder, at alle cykler har samme forhold, og ikke bare er en forstørret version.
Rammen er flere steder gjort stivere, og mange af rørene er gjort mere aero, herunder har man flyttet den ene flaskeholder længere ned på saddelrøret, for at skabe mindre vindmodstand.
Bagtrekanten er bygget i en del, og det samme er forgaflen, herved opnås en mere komfotabel ramme, uden at gå på kompormis med stivheden i rammen. Hertil skal også nævnes at saddelpinden kun er 25,4 mm mod tidligere 27,2 mm, som også giver en bedre komfort.
Vægten på rammen og cyklen, er i den lave ende. Med pedaler, flaskeholder og garmin front mount, har vi vejet den til 6,7kg og den er opgivet til 6,38kg uden. Det må siges, at være et supet let setup, og tager man samlet ramme, forgaffel, headset og saddelpind vejer den 1303 gram, som er lettere end en Trek Emonda SLR 10 på 1312 gram og en Specialized Tarmac S-Works på 1718 gram.
Kranksættet på cyklen skal også nævnes, da det er Cannondales eget kranksæt og det har vi tidligere testet. Testen kan læses her: Test: Hollowgram SiSl2
Test
Cannondale har valgt et mere klassisk look på deres ramme. Den har ikke meget slope, og rørene er ikke voldsom tykke og aeroformet, som mange andre producenter har valgt til deres toprammer. Men i vores øjne er det en rigtig flot cykel, med et strejf af det klassiske look, hvilket vi rigtig godt kan lide. Selve setuppet på cyklen, passer også perfekt sammen. Både sadelpind, sadel, frempind og styr, matcher rammens farver, fuldt gennemført.
Cyklen er udstyret med Shimano Dura Ace Di2 og Mavic Cosmic Pro carbon hjul. Det er Teammodellen, altså den samme cykel som Pro-Tour holdet Cannondale-Garmin kører på. For os, har den et super lækkert look, og der er kræset for alle detaljer.
Der er ingen tvivl om, at man har med et topprodukt at gøre. Ikke mindst, en rigtig racer model. Cannondale har designet cyklen, således at den ikke er en specialist racer, alene med Aero, race eller komfort i tankerne. Den skal være god på alle fronter - Altså én ramme til det hele.
Siddestillingen på cyklen er rigtig god. Det lidt større kronrør, gør at man sidder knapt så raceragtig på cyken og alene det, gør at cyklen er mere komfortabel at køre på. Noget andet, man hurtigt bemærker er, at cyklen er super let. Den indbyder ligefrem til at køre opad. Og vi kan hurtigt afsløre, at den ligefrem æder bjerge og bakker i sig. Den er simpelthen så let kørt, når det går opad, og det giver smil på læberne.
Cyklen giver i det hele taget et smil på læberne, når man kører på den. Uden at tænke på vægt, stivhed og hvad man ellers kan måle på, så er følelsen på cyklen bare super god. Det hele spiller rigtig godt sammen - hjulene ruller super, gearet spiller som en drøm, den reagerer lynhurtigt i sving. Sprinter man ved byskiltet, føler man al kraft går direkte i asfalten og der er ingen lyde, eller raslen nogen steder. Bare en rigtig god følelse.
Det eneste, som vi har haft problemer med, er valget af saddel. Den falder ikke i vores smag. Men dette er meget afhængig af, hvem der kører på cyklen og ens anatomi. Da valget af saddel er ekstremt individuelt, vil vi ikke lade dette falde negativt ud for testen.
I Danmark, ser man ikke ofte Cannondale på landevejene. Her er det andre mærker, som præger billedet. Efter denne test, må vi indrømme, at specielt SuperSix Evo modellerne er oversete perler. Cyklen vi har testet er bestemt på højde med andre topmodeller fra konkurrerende mærker. Hvis ikke bedre. Måske sponsoratet af Riwal Platform Cycling Team, kan ændre på dette i fremtiden.
Uden at vi skal skrive en test alene om hjulene eller gearet vil vi kort fortælle lidt om oplevelsen af netop disse 2 komponenter, da de giver cyklen det ekstra.
Hjulene er Mavic Cosmic Pro, som er en alu fælg, pakket ind i carbon. Netop det, at fælgen er bygget op omkring en alu fælg, gør at fælgen ikke er påvirket af varme, når man bremser længe på nedkørsler. Samtidigt oplever vi også, at de bremser rigtig godt i vådt føre, som ofte er ulempen ved fuld carbon hjulsæt. Hjulene ruller rigtig godt og er stive når der køres byskiltesprint. De vejer 1545 gram. Et let carbonsæt til dæk og slange, med en højde på 40mm.
Gearet er Shimano’s, Dura Ace Di2, dog er kranksættet skiftet ud med Cannondale’s eget Hollowgram SiSl2. Skiftegrebene er en anelse slankere, end sin mekaniske broder. Det skifter lækkert og hurtigt, ikke mindst på forskifteren, hvor et enkelt tryk er nok til at den skifter op på stor klinge. En fornøjelse. Looket passer rigtig godt til resten af cyklen og der er ingen tvivl om, at enhver som prøver den elektroniske verden af gearskiftet, aldrig vil vende tilbare til den mekaniske verden.
Modellen vi har testet koster kr. 79.999, som selvfølgelig er mange penge. Men billigere kan også gøre det. Derfor findes den allerede fra 15.600 og i 9 modeller samt forskellige farver.
Konklusion
De bedste komponenter er valgt, og de fungerer rigtig godt sammen. Rammen og cyklen er super let, og er derfor et perfekt valg til bjergene. Samtidig er den også stiv, så sprint og sving bliver super sjove at køre, da man føler cyklen overfører kraften direkte til vejen og den manøvrer sikkert når den udfordres. Uden at være en aero racer, har den også fået en opdatering, med aero for øje flere steder. Samtidigt er den også gjort mere komfortabel, hvilket mærkes tydeligt på lange flade ruter, hvor man ikke bliver træt og øm i kroppen, og ikke mindst når asfalten ikke er lige og nylagt. Sadlen er ikke lige vores favorit, men det er en smagssag. Prisen for den testede cykel er i den dyre ende, og vil for de fleste gøre et stort indhug på bankkontoen.
Cannondales nye SuperSix Evo Hi-Mod, er på de danske landeveje, i vores øjne, er overset perle.
Sådan har vi testet
Cyklen er testet på de sydsjællandske landeveje i løbet af september, og oktober måned. Yderligere testede vi den også i de Østrigske alper ved verdenslanceringen i juli måned.
Kort om mærket
Cannondale er et amerikansk firma, som blev etableret tilbage i året 1971. Mærket startede med at producere cykeltrailere, som i 1983 blev suppleret med en touring cykel. Herefter er det går stærkt, og mærket er mest kendt for sine revultionerende aluminiumscykler, men senere også carbon cykler som båede spænder fra touring, MTB og racercykler samt udstyr og tøj.
Stillet til rådighed af:
Motionsfeltet.dk's vurdering:
ANNONCE
Vær med i klubben - find en cykelklub i nærheden af dig
Vil du også gerne deltage i cykelløb i ind- og udland?
ANNONCE
Motionsfeltet.dk • Åsvinget 5 • 9800 Hjørring • Tlf. 5155 8966 • info@motionsfeltet.dk • Cookieindstillinger