18.10.2019 @ 19:40

Den nye Bontrager Triple X er en landevejssko til den kræsne cykelrytter, der har høje krav til effektivitet. Med et stifness-index på 14 ud af 14, en præstationsoptimeret pasform, god komfort og en lav vægt er der taget højde for konkurrencerytterens ønsker og behov til en cykelsko.

Motionsfeltet.dk's vurdering:

(9/10)

Under dette års udgave af Le Tour de France kunne skarpe blikke opfange Bontragers nyeste bud på en landevejssko til konkurrencerytteren. Skoen, som flere ryttere på Trek-Segafredo-holdet benyttede, var på det tidspunkt ikke officielt lanceret for offentligheden.

 

Nu er Bontrager XXX kommet på markedet, og Feltet.dk har testet den.

 

 

Fakta

Størrelser: EU 36-48

Farver: Sort, hvid, Trek hvid/navy

Vægt: 265 g i størrelse 43

Pris: 2.499 kroner (vejledende pris)

 

Bontrager er et amerikansk mærke, som tilbyder en lang række kvalitetsprodukter til både landevejscykling og mountainbiking.

 

Grundlæggeren Keith Bontrager kastede sig som ung over motocross og da det var en dyr affære, og for at finansiere sin sport, begyndte han at reparere motorcykler.

 

Gennem mange år opbyggede Keith erfaring i at reparere og arbejde med tohjulede køretøjer, og i slutningen af 1970’erne førte det til, at han hjemme i sin egen garage i Santa Cruz i Californien byggede sin første mountainbike.

 

Produktionen begyndte at tage fart, og virksomheden voksede, samtidig med at varesortimentet kom til at inkludere hjul og andre komponenter.

 

I 1990’erne begyndte Keith Bontrager at arbejde sammen med Trek Bicycles, og Trek er i dag overordnet ejer af brandet, som tilbyder alt fra sko, hjelme og beklædning til komponenter som blandt andet hjul, saddelpinde, styr, sadler og dæk.

 

Test

At udvikle en stiv landevejssko er bestemt ikke den største udfordring producenterne i dag står over for, når det komme til at lave cykelsko.

 

Men at udvikle en cykelsko, som samtidig er let, komfortabel, sidder godt og med en pasform, som ikke får ens fødder til at sove, er en større udfordring.

 

Netop disse udfordringer har Bontrager taget op, og Triple X er mærkets seneste udspil. XXX er en landevejssko, som har effektivitet og præstationsoptimeret pasform for øje, og det er derfor også på disse punkter, at skoen er blevet testet.

 

Et lækkert materialevalg samt flot og funktionelt design

Tripel X kommer i et flot, simpelt og elegant design uden alt for mange unødvendige detaljer, og hvor farvekombinationerne holder sig til det enkle.

 

Skoen er blot pyntet med tre X’er, så den er ikke visuelt ”larmende” og appellerer designmæssigt bredt. XXX kommer i fire udgaver - en sort, en hvid, en ”trek hvid”, som er en anelse mere varm i nuancen og med navyblå detaljer, samt i en begrænset og mere dyr udgave i ”trek hvid” og med røde detaljer.

 

Overdelen er lavet i et TPU-materiale, som er et plastbaseret legeringsmateriale, der både er fleksibelt, robust og føles lækkert. Materialet kan fint klare regn og er nemt at holde rent, så kommer der skidt eller små stødmærker, kan disse nemt fjernes med en klud.

 

Skoen skulle jo gerne forblive hvid. Overdelen er forsynet med hulmønster, som gør skoen mere åndbar og ventilerende, mens der i sålen af skoen også lavet ventilationskanaler, som giver en god åndbarhed og udluftning.

 

Sålen er lavet i 100 % OCLV-karbon, som er Treks egen patentbeskyttede karbon-struktur, hvorigennem der opnås en høj stivhed og samtidig en lav vægt.

 

OCLV (Optimum Compaction Low Void) indikerer en fremstillingsproces af karbon, hvor kulfiberen lægges i en række lag, der komprimeres i et ideelt fiber- og kunststofforhold (OC) samt støbt med minimalt hulrum mellem de enkelte kulfiberlag (LV). Det giver en let og stiv sål og Tripel X kommer derfor med et stivhedsindeks på 14 ud af 14 og med en vægt på blot 265 gram i størrelse 43.

 

 

XXX er forsynet med en utraditionel pløs bestående af to dele, der lægger sig over hinanden - den ene del kommer fra indersiden og lægger sig øverst mens delen fra ydersiden lægger sig nederst. Ved hjælp af et elastikbånd på indersiden af skoen bliver pløsen holdt på plads.

 

Designet fungerer rigtig godt og pløsen lægger sig behageligt over vristen, og selv med en høj vrist, som kan være problematisk i visse cykelsko, er min oplevelse, at XXX smyger sig behageligt omkring foden. Selv efter mange timer sidder skoen, som den skal og uden at klemme.

 

Elastikbåndet, der holder pløsen på plads, gør, at skoen er lidt sværere at komme i - dette er dog blot en tilvænningssag.

 

 

Der er anvendt et asymmetrisk bindesystem, som trækker i hver side af skoen og ved hjælp af de to BOA IP1 drejeknapper, som er nemme at betjene, kan skoen tilpasses rigtig godt.

 

Den øverste drejeknap sikrer god komfort øverst på foden, mens den nederste drejeknap justerer pasform omkring den nederste del af foden, og der er god mulighed for at få en tætsiddende sko, uden at den strammer.

 

Ved hjælp af BOA IP1 drejeknapper kan skoen nemt og hurtigt finjusteres, mens der køres på cyklen. Siderne på drejeknapperne er gummibelagte, så der er et godt greb omkring dem og selv med handsker og overtrækssko fungerer det rigtig godt.

 

Det er en cykelsko, som er bedst egnet til tørre landeveje. Skoen er god og nem at gå i og carbon-sålen bliver beskyttet af en lille hæl i plastic og en lille gummibelægning ude på snuden. Størrelsesguiden har passet godt ens normale skostørrelse kan fint overføres til XXX.

 

 

Med udformning og effekt for øje

Bontrager XXX er lavet med høj ydeevne og konkurrence for øje, og det bemærkes gennem materialevalget, men også gennem skoens udformning.

 

Bontrager’s nyudviklede læst, inForm Pro, er optimeret til konkurrence, hvor der skal køres hurtigt, sprintes og generelt køres i en mere hård og aggressiv kørestil.

 

Med Bontragers læst er XXX-landevejsskoen blevet en anelse smallere og gjort mindre rummelig, for herigennem at optimere pasformen omkring foden.

 

Det kan nok skræmme nogen, at skoen er gjort smallere og mindre rummelig, men det er dog ikke noget, som har betydning for, om der er plads til ens tæer eller til en bred fod.

 

Det er primært omkring den midterste og den bagerste del af foden, at man bemærker, at skoen er gjort smallere. Især bemærkes en god støtte omkring fodsvangen og hælen.

 

Skoen sidder godt og behageligt og med en oplevelse af, at den bliver siddende og giver støtte i såvel roligt som hurtigt tempo samt ved sprint eller under bjergkørsel, helt uden at klemme og med en fornemmelse af at skoen overfører alle de watt, der produceres.

 

Hælkappen er nydesignet og lavet til at køre mere aggressivt. På ydersiden af skoen er skoen forsynet med et mere stift materiale, der sikrer en fast og holdbar pasform, mens der på indersiden er et specielt for, som giver øget friktion i området omkring hælen.

 

Til sammen giver det en oplevelse af en sko, som sidder godt, og som er meget responsiv og effektiv - især når der accelereres, køres bakker eller sprintes, hvor hælen holdes godt på plads i skoen.

 

 

Den ergonomiske inForm indersål giver en god komfort og støtte til de lange ture og er af en standard, som det kan forventes.

 

Den gør det rigtig godt, men er ikke noget ud over det sædvanlige - så ønsker man at optimere skoen til det yderste, kan en individuelt tilpasset indersål, måske give det sidste.

 

Konklusion

XXX landevejsskoen kommer i et flot og minimalistisk design, som følger med trenden inden for cykelverdenens moderetning.

 

Bontrager lever fuldt ud op til de forventninger, man kan have til en sko fra øverste hylde, og skoen er optimeret til høj ydeevne samt præstation.

 

XXX er let, stiv, sidder godt og er yderst responsiv, når der skal køres hurtigt. Man får en sko, som udnytter ens fulde potentiale, og som får det optimale ud af den energi, man producerer, i såvel tråd som træk.

 

Især ved accelerationer, spurter eller på bakker vil man opleve en sko, som sidder godt omkring hælen, og som gør trækket mere effektivt.

 

XXX henvender sig til den erfarne og kvalitetsbevidste supermotionist eller konkurrencerytter, som har styrken til at køre en meget stiv sko, og som ønsker at optimere på alle fronter for at køre fra de andre i feltet.

                  

Sådan har vi testet

Bontrager XXX landevejssko er blevet testet gennem en måneds tid i forskelligt terræn og vejr. Skoen er blevet udfordret med ture på over 100 kilometer, på en del af Vejles stejle og udfordrende bakker samt til cykelløb med accelerationer og sprints.

 

Stillet til rådighed af: Trek Danmark

 

TESTRAPPORT

Brand: Bontrager

Model: XXX

 

Hvad er skoen lavet til?

Landevejscykling og med konkurrenceryttere som målgruppe

 

Hvilke særlige tekniske features har skoen?

OCLV-karbonsål, nyudviklet hælkappe med specielt for med øget friktionsevne samt nydesignet pløs til øget komfort og pasform.
 

Bedøm skoens konstruktion

Høj og i bedste kvalitet.

 

Bedøm ydeevnen

Høj effektivitet og en fornemmelse af at skoen udnytter rytterens fulde potentiale - især ved accelerationer, på bakker og i sprint.

 

Bedøm kvalitet/holdbarhed

Skoen er lavet i godt og holdbart materiale.

 

Bedøm pasform

God plads omkring forfoden og tær, mens et mere smalt og tætsiddende fit omkring svang og hæl. 

 

Pløsen får skoen til at tæt, men samtidig behagelig over vristen.

 

Bedøm størrelse

Normal i størrelsen - passer med samme skostørrelse som du normalt bruger i sko.

 

Bedøm vægt

Let

 

Bedøm komfort

Komfortabel

 

Bedøm ’Value-for-money’

Pris og kvalitet stemmer godt overens

 

Hvad kunne du især lide ved produktet?

Et fantastisk fit og greb omkring hælen og skoens evne til at respondere på accelerationer

 

Var det noget som du ikke kunne lide?

Indersålen kunne godt optimeres lidt.

 

Hvordan er prisen sammenlignet med andre, tilsvarende produkter?

Prisen er meget normal i forhold en kvalitetssko fra øverste hylde

 

Konklusion

Nød du at køre med skoene?

 

Det har været en fornøjelse at køre med Bontragers XXX landevejssko. Oplevelsen af en responsiv sko, der giver en oplevelse af fuldt udbytte og kraftoverførsel af såvel tråd og træk. Især i accelerationer eller på bakker, hvor der et større træk, grundet øget aktivering af hasemusklerne, gør skoen en stor forskel. 

 

Om testeren:

Alder: 27 år
Højde: 180 cm
Vægt: 68 kg

Jeg har cyklet i:  12 år
Så ofte cykler jeg: 2-3 gange om unge

Jeg kører disse discipliner: Landevejscykling og mountainbike

Motionsfeltet.dk's vurdering: (9/10)

Udlev cykeldrømmen for et overkommeligt beløb
Det måtte jo komme på et tidspunkt - leasing af cykler - og dét koncept har man taget til sig og udviklet på i den silkeborgbaserede koncern Unico. 
Konkurrence: Vind en letvægts-børnecykel fra woom
Vind en børnecykel med Motionsfeltet.dk. 
EM-oversigt: Resultaterne og medaljetabel
Få her det store overblik over EM i cyklecross 2024.
Produktfokus: Favero Assioma Pro MX-2 og Assioma Duo watt-pedaler
Anders Lund har fået nyt job
Tidligere rytter og landstræner Anders Lund har nu fremtiden på plads. 
Bjarne Riis forudser stor dansk succes i Touren
Bjarne Riis forventer dansk Tour-succes næste sommer. 
Her er Tour de France-ruten 2025
Ruten til næste års Tour de France er netop blevet offentliggjort i Paris.
”Vingegaard-effekten” er stadig større trods fænomenalt hjemmebane-VM, mener træner
VM på hjemmebane i Ballerup Super Arena blev en enorm succes, og opbakningen var enorm fra de danske fans. Alligevel tror den tidligere rytter Jimmi Madsen, at en vis Tour de France-vinder appellerer mere til fremtidens ryttere.
Grand Tour-etape slutter i Slovenien ifølge medie
Skal man tro det slovenske medie Siol, får Slovenien en etapeafslutning i næste års Giro d’Italia. 

Instagram #motionsfeltet

ANNONCE

Stor VM-oversigt: Få alt det bedste fra danskernes magi i Ballerup
En stor uge ved VM i banecykling i Ballerup er slut, og der har været danske succesoplevelser på stribe. Feltet.dk har her samlet alle reaktionerne fra danskerne hele ugen.
Vingegaard-beslutning revses af Bruyneel: Ikke en grund
Jonas Vingegaards beslutning om at afslutte sin sæson tidligt undrer Johan Bruyneel.
Følg Lombardiet Rundt på Feltet.dk's app
Kom helt tæt på Lombardiet på Feltet.dk's app. Følg danskernes kamp imod Tadej Pogacar og co. 
Verdensstjerne har besluttet sig om fremtiden
38-årige Nino Schurter har taget en beslutning, om han vil fortsætte eller stoppe karrieren.
Officielt: Her afholdes EM i Gravel
Det er lige blevet annonceret at Finland bliver værtsnation for Europamesterskaberne i Gravel i 2027. 
Nyt cykelmagasin på gaden
Motionsfeltet.dk har sendt et nyt efterårsmagasin på gade. 160 sider med masser lækkert stof til motionisten eller pendleren.
Mørkøv vil have fingrene i Vingegaard: Jeg håber selvfølgelig utrolig meget
Den kommende landstræner i landevejscykling, Michael Mørkøv, vil have Jonas Vingegaard med til diverse mesterskaber.
Læserbrev: Pokal eller kiste?
Den teknologiske udvikling har gjort cykelsporten langt farligere, argumenterer Jan Louis Svenningsen i dette læserbrev. Han kræver derfor handling for at øge sikkerheden. 
Danmark får ny landstræner
DCU har skiftet landstræner.
Simon Andreassen bliver verdensmester
Simon Andreassen vinder VM i mountainbike på marathondistancen.
Vild træningstur: Evenepoel er klar til VM
Remco Evenepoel ligger ikke på den lade side her halvanden uge før VM.
”Det var så grotesk” – store sikkerhedsproblemer til dansk licensløb
Sikkerheden var ikke i orden til licensløbet i Lejre i weekenden, melder flere sportsdirektører.
Som en gazelle på savannen – testkørsel af Gazelle Eclipse T11
Feltet har prøvekørt en elcykel fra hollandske Gazelle. En ”neutral” indstilling til elcykler fra testerens side blev vendt til decideret begejstring.
Test: Envy Light sommertøj fra Re-Behave
Et lækkert sommersæt med fine features og med en holdning til miljøet.
Dansker snupper anden medalje ved MTB-VM
Tobias Lillelund har vundet sin anden medalje ved mountainbike VM i Andorra. 
Udlev cykeldrømmen for et overkommeligt beløb
Det måtte jo komme på et tidspunkt - leasing af cykler - og dét koncept har man taget til sig og udviklet på i den silkeborgbaserede koncern Unico. 
Konkurrence: Vind en letvægts-børnecykel fra woom
Vind en børnecykel med Motionsfeltet.dk. 
EM-oversigt: Resultaterne og medaljetabel
Få her det store overblik over EM i cyklecross 2024.
Produktfokus: Favero Assioma Pro MX-2 og Assioma Duo watt-pedaler
Anders Lund har fået nyt job
Tidligere rytter og landstræner Anders Lund har nu fremtiden på plads. 
Bjarne Riis forudser stor dansk succes i Touren
Bjarne Riis forventer dansk Tour-succes næste sommer. 
Her er Tour de France-ruten 2025
Ruten til næste års Tour de France er netop blevet offentliggjort i Paris.
”Vingegaard-effekten” er stadig større trods fænomenalt hjemmebane-VM, mener træner
VM på hjemmebane i Ballerup Super Arena blev en enorm succes, og opbakningen var enorm fra de danske fans. Alligevel tror den tidligere rytter Jimmi Madsen, at en vis Tour de France-vinder appellerer mere til fremtidens ryttere.
Grand Tour-etape slutter i Slovenien ifølge medie
Skal man tro det slovenske medie Siol, får Slovenien en etapeafslutning i næste års Giro d’Italia. 

Motionsfeltet.dk   •   Åsvinget 5   •   9800 Hjørring   •   Tlf. 5155 8966   •   info@motionsfeltet.dk   •   Cookieindstillinger

Andet