12.04.2021 @ 19:00

Overlegen kvalitet med appel til de fleste ryttertyper grundet en alsidig pasform. Assos skuffer ikke, når det kommer til bibshorts.

Motionsfeltet.dk's vurdering:

(9/10)

Fakta:

Producent: Assos
Produkt: Mille GT bibshorts GTS
Farver: Sort

Størrelse: Medium (fås i XS-TIR (XXXL))

Vejledende udsalgspris: 1489,- kroner

 

Introduktion

Assos lancerer nye bibshorts i deres Mille-kollektion - den mest budgetvenlige kategori fra schweizerne med det gode ry, når det kommer til komfortable bibshorts.

 

GTS-modellen er anden generation i Mille-universet, men i sig selv er det et par helt nyudviklede bukser, som bygger videre på den eksisterende platform.

 

Målet er ekstra komfort bade for rytteren som træner til hverdag og dem som ønsker maksimal komfort og støtte på de helt lange ture.

 

Disse forbedringer opnås primært igennem et dobbeltlaget indlæg, nye tekstiler og en opdateret pasform.

 

 

Test

Med GTS-modellen indtroducerer Assos næste generation af deres bibshorts i Mille-serien. Det er den mest prisvenlige kollektion, som Assos tilbyder.

 

De nye shorts bygger videre på den opskrift, som hidtil har givet stor succes. Blandt de vigtigste features i de nye shorts er en dobbeltlaget pude og et nyt tekstil, som er mere responsivt og ifølge Assos reducerer trætheden med en anelse kompressionseffekt. Også pasformen har fået en overhaling.

 

Shortsene er lavet til ryttere som prioriterer stor komfort på træningsturene og også dem, som vil have støtte på de rigtig lange ture, som vinder stort indpas blandt især motionisterne i disse tider.

 

Lækker kvalitet med OSSIDIA

Det er ikke nogen overraskelse, men bukserne fra Assos kommer med en helt eminent kvalitetsfølelse. Stoffet er tykt, rigt på fylde og blødt og lækkert.


Det er selvsagt alfa omega for oplevelsen, at materialerne er i top og det får man straks fornemmelsen af her. Stoffet har en kraftig kvalitetsfornemmelse over sig, når man knuger det i hånden selv om det reelt er tyndt og fint - som det jo skal være. Den dybe sorte farve falmer ikke, selv om man strækker stoffet, så meget som man kan.

 

Som noget helt nyt til disse shorts har Assos lanceret et nyt tekstil kaldet OSSIDIA.


Det nye materiale er sat i verden i et forsøg på at ramme den optimale balance mellem gnidningsfri komfort og støttende kompression til de arbejdende muskler.

 

Stoffet er ultratyndt for optimal åndbarhed - hvilket gør disse short til udprægede sommerbukser - mens materialets konstruktion er både blød og lækker men med netop så meget elasticitet, at musklerne støttes.

 

Jeg er også stor fan af Assos’ seler, som reelt er helt flade elastikbånd. På ryggen går de fra buksekanten i et omvendt V opad i en kraftig elastikkvalitet. Foran løber de ned langs hver side - helt traditionelt - men med lidt mere spillerum i strækket.

 

Det har flere fordele. For det første lægger de sig helt tæt ind til kroppen og er usynlige under enhver trøje. Det ser åbenlyst godt ud, men det ’forstyrrer’ heller ikke pasformen på en tætsiddende trøje, da den let kan bevæge sig hen over selerne, når man flytter sig på cyklen.


Dernæst giver det en fantastisk støtte. Bukserne sidder rigtig godt på hofterne og hele vejen ned over bagdel og lår.

 

Selerne er i høj grad med til at sikre et fast hold i resten af shortsene, som jeg oplever, bliver siddende præcis hvor de skal, uanset hvor meget jeg vrider mig i sadlen eller vugger fra side til side i stående position.

 

 

Pasform

Fittet på shortsene er mig på mange måder en lidt gådefuld størrelse. For når man trækker i shortsene, så smyger de sig let om både hofter, ryg og ben og giver en fornemmelse som mest af alt minder om en pasform, som man normalt får med produkter egnet til mere afslappede cykelformer.

 

Men fittet er faktisk så tæt, at det ligger tæt op af Assos’ S9-shorts, som blandt andet profferne fra Quebeka-Assos i år bruger på World Touren.

 

Det er lidt en sjov fornemmelse at føle shortsene så lidt, men alligevel få en så tæt pasform. Og det er positivt! Man glemmer nærmest at man har shortsene på og selv om det lidt et en kliche, så er der alligevel noget sandhed i, at et produkt for alvor er godt, hvis man ikke bemærker det.

 

Jeg kører i en størrelse medium og måler 183 centimeter fordelt på 75 kilo med et sæt lår, som fylder lidt mere end gennemsnittet og shortsene er helt perfekt afmålt til mig.


Men jeg fornemmer også, at der er fint med stræk og ’blødhed’ i stoffet til at shortsene sagtens ville kunne bruges af en, som fylder lidt mere i tyngden end mig selv, men som deler samme højde.

 

Pasformen giver med garanti plads til rigtig mange størrelser og her er Assos måske nogle af de mest alsidige på markedet, hvis man skal finde et par performance-orienterede shorts uden at være trimmet som en licensrytter.

 

Min eneste anke er, at Assos insisterer på en meget traditionel benlængde i sine shorts, hvor trenden måske peger i retning af, at der skal en centimeter eller to mere på. Det kan jeg i hvert fald godt lide - både æstetisk og funktionelt - og det savner jeg lidt her.

 

De tidligere nævnte S9-shorts har ladet en del af sin teknologi dryppe ned på GTS-modellen. Det gælder blandt andet den såkaldte Butterfly-konstruktion, som nu er at finde på GTS-modellen også.

 

Det betyder, at både shortsenes primære panel er lavet i ét stykke, som omslutter både ryggen og benene. Det giver færre syninger og bedre komfort og det er værd at nævne, fordi at det bare fungerer og er med til at højne komfort og pasform.

 

 

Nyt indlæg

En af Assos’ spidskompetencer har altid været indlægget. I hjertet af GTS-shortsene finder man da også en helt ny pude. Indlægget er dobbeltlaget og lavet i blødt memory foam med målrettet støtte til siddeknoglerne.

 

Overfladen er udstyret med ventilationshuller for øget ventilation og åndbarhed. Dermed er indlægget tunet til at yde både støtte og komfort, hvilket igen taler for shortsenes evner, når man skal ud på de helt lange ture.

 

Indlægget er ikke ulig andre lignende mærker i størrelse og tykkelse, men der er rigtig meget densitet at gøre med, så man får en blød pude med god støtte. Igen noget som taler til de kilometermæssigt tunge togter og lange dage i sadlen.

 

Jeg har ikke selv haft lejlighed til at teste puden på langfart for alvor, men et par timer i sadlen giver masser af støtte og komfort - både via blødheden og en lækker overflade.

 


Konklusion
Bibshorts er bare en central del af Assos’ metier og GTS-modellen skuffer ikke.

 

Kvaliteten er helt i top og selv om shortsene ikke er billige, så får man rigtig meget for pengene og kan sagtens finde andre mærker, hvor man skal betale op til 1000,- kroner ekstra for samme kvalitet.

 

Pasformen vil appellere bredt og til flere ryttertyper - man kan både køre med GTS-shortsene hvis man er væddeløber såvel som hyggemotionist.

 

Det er svært at finde nogen fejl her.

Sådan har vi testet: Vi har primært testet shortsene på hjemmetræneren på ture op til to timer.


Stillet til rådighed af: Assos

 

 

TESTRAPPORT

 

Brand: Assos

Model: Mille GT bibshorts GTS

 

Hvad er produktet lavet til?

De nye GTS-shorts er en alsidig cykelbuks lavet til alle ryttertyper - med ekstra fokus på at excellere i sommervarmen og på lange ture.

 

Hvilke særlige tekniske features har produktet?

Beskriv særlige materialer, nyudviklinger eller nye teknikker anvendt i produktionen.

 

Som noget helt nyt til disse shorts har Assos lanceret et nyt tekstil kaldet OSSIDIA.


Det nye materiale er sat i verden i et forsøg på at ramme den optimale balance mellem gnidningsfri komfort og støttende kompression til de arbejdende muskler.

 

Stoffet er ultratyndt for optimal åndbarhed. Bukserne benytter Assos’ seneste seleteknologi i den såkaldte A-Lock, som er med til at holde dem på plads. Endelig er der brugt et nyt indlæg i dobbeltlag for ekstra komfort.

 

Bedøm produktets konstruktion

Bukserne benytter den såkaldte Butterfly-konstruktion, Det betyder, at både shortsenes primære panel er lavet i ét stykke, som omslutter både ryggen og benene. Det giver færre syninger og bedre komfort. Sammen med selesystemet virker det nærmest helt perfekt.

 

Bedøm produktionskvaliteten og udførslen

Kvaliteten er helt i top alle de væsentlige steder: Stoffet er blødt, stærkt og dejlig elastisk, selerne er i høj kvalitet og puden er blødt uden at fylde for meget.

 

Bedøm ydeevnen

Shortsene er virkeligt behagelige at have på og på cyklen sidder de helt tæt og behagelig, men vigtigst af alt, så har Assos fundet en fantastisk formel på at de bliver siddende uanset hvor meget man bevæger sig på cyklen.

 

Bedøm kvalitet/holdbarhed
Alt spiller 100% - kvaliteten er virkelig iøjnefaldende. Vasker man dem på 30 grader efter hver tur, så holder de rigtig længe.

 

Bedøm pasform
Pasformen vil passe rigtig mange kropstyper og man behøver ikke at have statur som en A-rytter for at være med. Det gode materiale fordeler trykket godt, så man får et tæt fit uden at det føles ubehageligt.

 

Bedøm størrelse

Svarer til normale størrelser og man behøver ikke gå en størrelse op, som med nogle mærker.

 

Bedøm komfort
Komfort er nærmest Assos mantra: Både omkring hofter og lår og i puden er der komfort i rigelige mængder.

 

Bedøm ’Value-for-money’

De er ikke billige, men man får enormt meget for pengene og skal ofte betale noget mere for samme kvalitet. Behandler du dem godt, så er det en god investering.

 

Hvad kunne du især lide ved produktet?

Kvalitet, selesystemet og overordnet følelse af luksus.

 

Var det noget som du ikke kunne lide?

Jeg ville ønske at de kunne fås i en version med ekstra benlængde.

 

KONKLUSION

Nød du at køre med tøjet?

 

Ja - de er super lækre!

 

Om testeren:

Alder: 37

Højde: 183 centimeter

Vægt: 75 kilo

Jeg har cyklet i: 12 år

Så ofte cykler jeg: 3-4 gange om ugen

Jeg kører disse discipliner: Landevej

Motionsfeltet.dk's vurdering: (9/10)

Udlev cykeldrømmen for et overkommeligt beløb
Det måtte jo komme på et tidspunkt - leasing af cykler - og dét koncept har man taget til sig og udviklet på i den silkeborgbaserede koncern Unico. 
Konkurrence: Vind en letvægts-børnecykel fra woom
Vind en børnecykel med Motionsfeltet.dk. 
EM-oversigt: Resultaterne og medaljetabel
Få her det store overblik over EM i cyklecross 2024.
Produktfokus: Favero Assioma Pro MX-2 og Assioma Duo watt-pedaler
Anders Lund har fået nyt job
Tidligere rytter og landstræner Anders Lund har nu fremtiden på plads. 
Bjarne Riis forudser stor dansk succes i Touren
Bjarne Riis forventer dansk Tour-succes næste sommer. 
Her er Tour de France-ruten 2025
Ruten til næste års Tour de France er netop blevet offentliggjort i Paris.
”Vingegaard-effekten” er stadig større trods fænomenalt hjemmebane-VM, mener træner
VM på hjemmebane i Ballerup Super Arena blev en enorm succes, og opbakningen var enorm fra de danske fans. Alligevel tror den tidligere rytter Jimmi Madsen, at en vis Tour de France-vinder appellerer mere til fremtidens ryttere.
Grand Tour-etape slutter i Slovenien ifølge medie
Skal man tro det slovenske medie Siol, får Slovenien en etapeafslutning i næste års Giro d’Italia. 

Instagram #motionsfeltet

ANNONCE

Stor VM-oversigt: Få alt det bedste fra danskernes magi i Ballerup
En stor uge ved VM i banecykling i Ballerup er slut, og der har været danske succesoplevelser på stribe. Feltet.dk har her samlet alle reaktionerne fra danskerne hele ugen.
Vingegaard-beslutning revses af Bruyneel: Ikke en grund
Jonas Vingegaards beslutning om at afslutte sin sæson tidligt undrer Johan Bruyneel.
Følg Lombardiet Rundt på Feltet.dk's app
Kom helt tæt på Lombardiet på Feltet.dk's app. Følg danskernes kamp imod Tadej Pogacar og co. 
Verdensstjerne har besluttet sig om fremtiden
38-årige Nino Schurter har taget en beslutning, om han vil fortsætte eller stoppe karrieren.
Officielt: Her afholdes EM i Gravel
Det er lige blevet annonceret at Finland bliver værtsnation for Europamesterskaberne i Gravel i 2027. 
Nyt cykelmagasin på gaden
Motionsfeltet.dk har sendt et nyt efterårsmagasin på gade. 160 sider med masser lækkert stof til motionisten eller pendleren.
Mørkøv vil have fingrene i Vingegaard: Jeg håber selvfølgelig utrolig meget
Den kommende landstræner i landevejscykling, Michael Mørkøv, vil have Jonas Vingegaard med til diverse mesterskaber.
Læserbrev: Pokal eller kiste?
Den teknologiske udvikling har gjort cykelsporten langt farligere, argumenterer Jan Louis Svenningsen i dette læserbrev. Han kræver derfor handling for at øge sikkerheden. 
Danmark får ny landstræner
DCU har skiftet landstræner.
Simon Andreassen bliver verdensmester
Simon Andreassen vinder VM i mountainbike på marathondistancen.
Vild træningstur: Evenepoel er klar til VM
Remco Evenepoel ligger ikke på den lade side her halvanden uge før VM.
”Det var så grotesk” – store sikkerhedsproblemer til dansk licensløb
Sikkerheden var ikke i orden til licensløbet i Lejre i weekenden, melder flere sportsdirektører.
Som en gazelle på savannen – testkørsel af Gazelle Eclipse T11
Feltet har prøvekørt en elcykel fra hollandske Gazelle. En ”neutral” indstilling til elcykler fra testerens side blev vendt til decideret begejstring.
Test: Envy Light sommertøj fra Re-Behave
Et lækkert sommersæt med fine features og med en holdning til miljøet.
Dansker snupper anden medalje ved MTB-VM
Tobias Lillelund har vundet sin anden medalje ved mountainbike VM i Andorra. 
Udlev cykeldrømmen for et overkommeligt beløb
Det måtte jo komme på et tidspunkt - leasing af cykler - og dét koncept har man taget til sig og udviklet på i den silkeborgbaserede koncern Unico. 
Konkurrence: Vind en letvægts-børnecykel fra woom
Vind en børnecykel med Motionsfeltet.dk. 
EM-oversigt: Resultaterne og medaljetabel
Få her det store overblik over EM i cyklecross 2024.
Produktfokus: Favero Assioma Pro MX-2 og Assioma Duo watt-pedaler
Anders Lund har fået nyt job
Tidligere rytter og landstræner Anders Lund har nu fremtiden på plads. 
Bjarne Riis forudser stor dansk succes i Touren
Bjarne Riis forventer dansk Tour-succes næste sommer. 
Her er Tour de France-ruten 2025
Ruten til næste års Tour de France er netop blevet offentliggjort i Paris.
”Vingegaard-effekten” er stadig større trods fænomenalt hjemmebane-VM, mener træner
VM på hjemmebane i Ballerup Super Arena blev en enorm succes, og opbakningen var enorm fra de danske fans. Alligevel tror den tidligere rytter Jimmi Madsen, at en vis Tour de France-vinder appellerer mere til fremtidens ryttere.
Grand Tour-etape slutter i Slovenien ifølge medie
Skal man tro det slovenske medie Siol, får Slovenien en etapeafslutning i næste års Giro d’Italia. 

Motionsfeltet.dk   •   Åsvinget 5   •   9800 Hjørring   •   Tlf. 5155 8966   •   info@motionsfeltet.dk   •   Cookieindstillinger

Andet