04.02.2017 @ 08:00

De sidste dele i AGU’s reflekterende Hivis-serie holder et fint niveau og komplimenterer en spændende samlet pakke, hvor pris, design og funktionalitet er særdeles gode.

Introduktion

Hollandske AGU har længe været godt repræsenteret i Danmark med produkter som prismæssigt ligger midt i markedet med rigtig god value-for-money.

 

AGU er repræsenteret i stort set alle varekategorier - fra funktionelt tøj til diverse accessories og kan således levere udstyr til ethvert (cykel)formål.

 

Denne vintersæson har AGU lanceret en komplet kollektion ved navn HIVIS. Navnet dækker over produkter med markante refleksdetaljer, som oplyses kraftigt, når de rammes af lys fra eksempelvis en bil. Herved øges rytterens sikkerhed i mørke og dunkle forhold.

 

Vi præsenterer her de sidste accessories i serien i form af skoovertræk og hjelmhue. De fuldender serien sammen med HIVIS vinterjakken og HIVIS handskerne som samlet udgør en særdeles synlig og trafiksikker pakke.

 

Test

Skoovertræk

Motionsfeltet.dk's vurdering:

 

Producent: AGU
Farve: Sort/refleks
Størrelser: S-XXXL
Pris: 399,-

 

Hivis-skoovertrækkene fra AGU er først og fremmest udført i en overbevisende god materialekvalitet.


Alle materialerne er kraftige og robuste, hvilket med det samme giver løfter om både god funktionalitet og holdbarhed.

Ydersiden er holdt i et vandtæt, gummiagtigt materiale, som tydeligvis er sat i verden for at kunne tage fra overfor kulde, vind og vand.

På indersiden er stoffet opbørstet på klassisk vis, hvilket giver en lun og lækker fornemmelse.

 

Udover den lovende kvalitet, så oplever man også, at stoffet strækker ret godt. Det kan ellers være et klassisk problem med skoovertræk, at de ikke strækker nok og derved bliver svære at iføre sig og hernæst svære at få manøvret helt på plads på foden.

 

Her har overtrækket fra AGU ingen kvaler og den gennemgående lynlås bagpå, giver god plads til at få foden ind og på plads, ligesom den er let at lukke og effektivt holder kulde og vand ude.


Størrelsen er også godt afstemt, så der opnås en god og tæt pasform via både fin udførsel og velvalgte materialer. Skoovertrækket ligger sig tæt om skoen og giver et strømlinet fit, som er perfekt i vinden og giver ligeledes mulighed for, at der kan lægge sig et varmt luftlag om foden, så man forbliver komfortabel.

 

Skoovertrækket slutter godt til i skaftet, som ellers traditionelt kan være sårbart for regn, og giver derved god beskyttelse.

Vi vil anbefale at køre med disse ned til omkring 4-5 grader, hvor de holder varmen fint.

 

Ude på cyklen har vi oplevet lidt udfordringer omkring tåpartiet i bunden af skoen. Her er stoffet forstærket, så det ikke bliver ødelagt, hvis man går på det, men stoffet kommer desværre i vejen for klamperne har vi oplevet, når vi har været på landevejen. Her skal man bruge lidt tid på at rette det hele til. Omvendt passer de perfekt til SPD-klamper til terrænet.

 

Eneste kritikpunkt i forhold til funktionaliteten er en lidt sårbar bund, hvor overtrækket har lidt svært ved at holde vandet ude, hvis det regner meget.

Hjelmhue

Motionsfeltet.dk's vurdering:

 

Producent: AGU
Farve: Sort/refleks
Størrelser: One Size
Pris: 229 ,-

 

Hivis-hjelmhuen fra AGU er først og fremmest udført i lækker kvalitet. AGU kalder materialet for ’Lombardia’ og det dækker over en både blød og robust kvalitet, hvor det samtidig er muligt for AGU at holde den tynd og let, de beskyttende egenskaber til trods.

 

Hjelmhuen er en del af Hivis-serien og den er dermed lavet til at være ekstra trafiksikker og give ryttere stor synlighed i trafikken, da den lyser op ved mødet med billygter.

 

Således er hele bagsiden samt den nedre kant hele vejen rundt lavet i det reflekterende materiale.


Tanken er god og veludført faktisk, men man må nok erkende, at en hjelmhue nok aldrig bliver det, som for alvor øger trafiksikkerheden, da den langt hen af vejen er pakket i en dækkende cykelhjelm.

 

Den nederste del af huen på bagsiden går ganske vist langt ned, men de fleste hjelme vil dække den største refleks. Det har dog naturligvis effekt hvis hjelmen har ventilationshuller hvor lys fra biler med mere kan slippe igennem.

 

Det fine materiale giver en god pasform under hjelmen og hjelmhuen sidder mest af alt som en kasket under huen. Man kan måske godt savne en anelse længde i huen, så den dækker ørene bedre, men ellers er det et produkt i god kvalitet.

 

Hjelmen holder først og fremmest godt på varmen – faktisk så godt, at hovedet holdes varmt og lunt, så man nærmest føler, at man kan spare et lag på kroppen. Vi vil anbefale den ned til 3-5 grader, hvor den vil gøre sig rigtig godt.

 

Under kørsel ånder den fint og vi har på intet tidspunkt følt, at vi koger over, selv om intensiteten har været høj.

Konklusion

Begge produkter holder en god kvalitet og får en anbefaling med på vejen. Især materialekvaliteterne er gode og AGU har godt styr på både design, pasform og funktionalitet.

 

Hivis-serien er et spændende bud på en mere trafiksikker pakke, selv om tøjet er sort og de tydelige refleksdetaljer er faktisk både funktionelle og fungerer fint som en del af designet. Alle produkterne holder et højt, anbefalelsesværdigt niveau.

 

Sådan har vi testet                 
Begge produkter er testet i den danske vinter under flere forhold.

 

Stillet til rådighed af: AGU

 

Billedgalleri

Test: Trek Madone Gen. 8 SLR 9 AXS – Den ultimative aerocykel?
En af sæsonens mest omtalte cykler er næsten et perfekt blend mellem fart og vægt, hvilket giver rytteren optimale betingelser for at præstere. Uanset om man er en af de hurtigste ryttere i verden eller en almindelig motionist.
Udlev cykeldrømmen for et overkommeligt beløb
Det måtte jo komme på et tidspunkt - leasing af cykler - og dét koncept har man taget til sig og udviklet på i den silkeborgbaserede koncern Unico. 
Konkurrence: Vind en letvægts-børnecykel fra woom
Vind en børnecykel med Motionsfeltet.dk. 
EM-oversigt: Resultaterne og medaljetabel
Få her det store overblik over EM i cyklecross 2024.
Produktfokus: Favero Assioma Pro MX-2 og Assioma Duo watt-pedaler
Anders Lund har fået nyt job
Tidligere rytter og landstræner Anders Lund har nu fremtiden på plads. 
Bjarne Riis forudser stor dansk succes i Touren
Bjarne Riis forventer dansk Tour-succes næste sommer. 
Her er Tour de France-ruten 2025
Ruten til næste års Tour de France er netop blevet offentliggjort i Paris.
”Vingegaard-effekten” er stadig større trods fænomenalt hjemmebane-VM, mener træner
VM på hjemmebane i Ballerup Super Arena blev en enorm succes, og opbakningen var enorm fra de danske fans. Alligevel tror den tidligere rytter Jimmi Madsen, at en vis Tour de France-vinder appellerer mere til fremtidens ryttere.

Instagram #motionsfeltet

Motionsfeltet.dk   •   Åsvinget 5   •   9800 Hjørring   •   Tlf. 5155 8966   •   info@motionsfeltet.dk   •   Cookieindstillinger

Andet