Introduktion
AGU er med sine 53 års eksistens ikke nogen ny producent på markedet for cykeltøj, regntøj og cykeltasker.
AGU er et hollandsk firma og har gennem årene vokset sig til at blive en af de større producenter indenfor området. Med sponsorater af cykelholdet Rabobank og Team Jumbo Visma må de siges at høre til i den øverste liga af tøjproducenter.
Vi er så småt ved at nærme os efteråret, men ikke desto mindre vil der stadig være mulighed for dage med korte arme og ben. Vi har derfor testet et AGU sæt bestående af Prime Bibshort og Camo Tile Jersey. Hertil et par Essential cykel sokker.
Motionsfeltet.dk's vurdering:
Fakta:
Farver: Sort med forskellige farvemuligheder.
Størrelse: S-XXXL (vægt: 210 gram)
Vejledende udsalgspris: 599,95 kroner
Stillet til rådighed af: AGU
Test
Feltet.dk har testet Prime Bibshort Essential og Camo Tile Jersey Trend. Essiential er AGU’s grundlæggende/laveste modelniveau, mens Trend er mellemmodellen. Hertil et par Essential cykel sokker.
Denne tester er 172 cm. høj med en kampvægt på 69 kg. Og har testet Bib i medium og Jersey i small. Tøjet er testet henover en periode på to måneder og er brugt på dagsbasis (pendling), til løb og længere træningsture i både Danmark og Italien.
Prime Bibshort Essiential er som nævnt AGU’s laveste modelniveau og er primært udviklet med komfort og omfattende brug for øje. Buksen er lavet af Power Lycra og har seler med perforering. Selve enden af buksebenet er lavet i stram cut og med indvendig silikonebelægning, som sikrer buksen sidder optimalt.
Puden er en nyudviklet Red 120 Chamois bestående af en 14 mm. tyk pude udviklet til omfattende brug og til lange ture. Ambitionen er et produkt, som balancerer holdbarhed, funktionalitet og pris.
Pasform
Når man første gang ifører sig Prime Bibshort Essiential, føler man sig hurtigt godt tilpas i dem, da de sidder godt og komfortabelt. Der er en god kompressions-funktion i buksen, som gør, at buksen sidder tæt uden at være stram. En ca. 65 millimeters ”krave” i buksebenet - i denne model i gul farve - med silikone sikrer, at buksen ikke kravler og sidder komfortabelt på låret.
Særligt selerne bør fremhæves da deres udformning med ”hul i rygstykket” sikrer optimal pasform, og sidder enormt behageligt uden, at det føles som om selerne er ved at falde ned, eller sidder og arbejder hen over brystet. Selesystemet er endvidere perforeret så åndbarhed er i top, og sammen med selve seledesignet fremstår dette særdeles godt og komfortabelt.
Man føler sig ikke som en voksenbaby, når puden rammer bagdelen, men puden er dog stadig en anelse til den store og bløde side, hvilket signalerer at her med en Endurance-buks at gøre.
Ude på vejen
Når man rammer landevejen, får man et klart billede af buksens styrker. De sidder godt hele tiden, og man skal ikke køre og trække dem på plads i tide og utide. De sidder som de skal under alle forhold. Om det er 10 km. stigninger i de Italienske bjerge, nedkørsel med høj fart eller daglig pendling, så sidder de som de skal. Selv på ture plus de 100 km. og i gennemblødt tilstand ændrer pasform eller performance sig ikke.
Prime Bibshort Essiential er et par no-nonsens cykelbukser som leverer høj kvalitet og funktionalitet i forhold til prisen, og helt sikkert sætter baren for, hvad man kan forvente af en entry-level model.
Motionsfeltet.dk's vurdering:
Fakta
Farver: Grøn, sort, grå camo mønster eller blå og orange camo mønster.
Størrelse: S-XXXL
Vejledende udsalgspris: 369,95 kroner
Stillet til rådgighed af: AGU
Test
Feltet.dk har testet Prime Bibshort Essential og Camo Tile Jersey Trend. Essiential er AGU’s grundlæggende/laveste modelniveau, mens Trend er mellemmodellen. Hertil et par Essential cykel sokker.
Denne tester er 172 cm. høj med en kampvægt på 69 kg. Og har testet Bib i medium og Jersey i small. Tøjet er testet henover en periode på to måneder og er brugt på dagsbasis (pendling), til løb og længere træningsture i både Danmark og Italien.
AGU Camo Tile Jersey Trend er fra AGU’s mellemklasse og er en ”regular fit” jersey. I en tid hvor de fleste producenter gør deres snit mere og mere tight, vil nogen måske finde det befriende med et mere løst fit.
Trøjen har et markant og iøjnefaldende design/farvemønster, men det er alligevel vellykket. Trøjen ser bare rigtig fed ud, og en ting er sikkert, man skiller sig i hvert fald ud på vejen.
Pasform
Lad det dog være sagt med det samme at snit og pasform ikke er et ”perfect match” i forhold til denne tester. Den sidder fint over arme og skuldre, mens den fra brystet og ned er meget bred i det og nærmest bliver lidt frakkeagtig og til den lange side.
Materialer og design er veltænkt og fungerer fint. Materialet er 100 % polyester på kroppen og med ca. 20% elastane i ærmerne. Lommerne er en god størrelse, og gør at man kan have endog mange ”forsyninger” med på turen, uden at man føler sig som eller ligner michelin-manden.
Ude på vejen
På landevejen fungerer trøjen rigtig fint, og sidder okay på kroppen. Lommerne kan være godt fyldte, uden at man føler man har korset på. Den sidder komfortabelt ligesom den tørrer fornuftigt under de mere svedige ture.
Når man sidder på cyklen, oplever denne tester at trøjen klumper sammen omkring maven og derved blafrer i vinden. Det kan man godt blive træt af i længden.
AGU Camo Tile Jersey Trend er en fin trøje som leverer høj kvalitet og funktionalitet i forhold til prisen.
Motionsfeltet.dk's vurdering:
Fakta
Farver: Gul, sort, Bordeaux, hvid.
Størrelse: S/M – L/XL
Vejledende udsalgspris: 99,95 kroner
Stillet til rådighed af: AGU
AGU Essentiel cykelsokker med medium længde skaft er et par enkle ”no-nonsense” strømper. Den testede model er i en tydelig gul farve, som hjælper til synlighed i trafikken. Den gule farve matcher fint til resten af outfittet.
Strømpen går et stykke over anklen hvor de sidder godt og uden at stramme, og de glider ikke ned. Strømperne er ligeledes meget åndbare, samt behagelige at have på. Et par virkelig gode strømper til prisen.
Konklusion
Et rigtig godt sæt hvor kvalitet, funktionalitet og ”value for money” i går op i en højere enhed. Det er et rigtig godt sæt til pengene og passer fint til de fleste sommertemperaturer i Danmark såvel som i udlandet.
Sættes passer til de fleste formål. Om det er den daglige pendlertur, cykelløb eller længere træningsture, så leverer sættet rigtig fint.
Ikke så meget ballade – bare et sæt som kan løse opgaven, og som helt sikkert sætter baren for, hvad man kan forvente af et entry-level sæt.
ANNONCE
ANNONCE
Vær med i klubben - find en cykelklub i nærheden af dig
Vil du også gerne deltage i cykelløb i ind- og udland?
ANNONCE
Motionsfeltet.dk • Åsvinget 5 • 9800 Hjørring • Tlf. 5155 8966 • info@motionsfeltet.dk • Cookieindstillinger