Efter en uge med Paris-Nice og Tirreno-Adriatico er der over 40 danskere, der skal i aktion i denne uge. Vi giver her et foreløbigt overblik over danskerne. Da det er baseret på foreløbige startlister, kan det altså ændre sig i løbet af ugen.
Nokere Koerse (13. marts)
På onsdag bliver der kørt det belgiske løb Nokere Koerse, hvor der foreløbigt er ti danskere til start.
Louis Bendixen, Niklas Larsen, William Blume Levy og Rasmus Bøgh Wallin udgør en stor del af det norske hold, Uno-X.
Mikkel Bjerg (UAE Team Emirates), Alexander Salby (Bingoal WB), Sebastian Changizi (Tudor Pro Cycling), Andreas Stokbro og Nicklas Amdi Pedersen (TDT Unibet) er også på startlisten.
I kvindernes udgave, der bliver kørt samme dag, er Emma Norsgaard fra Movistar på den foreløbige startliste.
Milano-Torino (13. marts)
I onsdagens italienske løb er der tre danskere til start. Michael Mørkøv skal forsøge at hjælpe Mark Cavendish, der vandt løbet i 2022.
Derudover er Frederik Wandahl til start for Bora-Hansgrohe, mens Alexander Kamp fra Tudor Pro Cycling også er på startstregen.
GP de Denain (14. marts)
Dagen efter tager Mikkel Bjerg og Nicklas Amdi Pedersen også til Frankrig, hvor de skal køre det franske brostensløb.
Her blev Bjerg sidste år nummer fem, da han agerede hjælperytter for Juan Sebastian Molano, der vandt.
De får selskab af Anders Foldager (Team Jayco-AlUla), der her skal køre sit andet løb i år.
Tour de Normandie Féminin (14.-17. marts)
I etapeløbet, der køres over fire etaper i det nordfranske, er der en enkelt dansker på startlisten. Det er 18-årige Alberte Greve, der er i gang med sin første sæson som senior.
Hun kører for Lotto Dstny Ladies, og det bliver hendes fjerde løb for det belgiske hold.
Tour of Rhodes (14.-17. marts)
I det græske etapeløb er der en stor bunke danskere til start. De to danske hold Airtox-Carl Ras og Team IBT-Tripeak er med.
Hos Airtox tager de Gustav Wang, Alxander Arnt Hansen, Stian Rosenlund, Albert Holm, Oscar Bluhm, Frederik Bjørn Sørensen og Gustav Frederik Dahl med.
IBT-Tripeak har Peter Asbjørn Hansen og Noah Borgen Morell med.
Derudover er danske Kasper Andersen (Hagens Berman-Jayco) med.
Bredene Koksijde Classic (15. marts)
Om fredagen skal der ni danskere i aktion i Belgien. Her er Uno-X også til start, og ifølge startlisten tager de Louis Bendixen, Marcus Sander Hansen, Niklas Larsen, William Blume Levy og Rasmus Bøgh Wallin med.
Sebastian Nielsen og Andreas Stokbro er også med for TDT-Unibet.
Derudover er Tobias Lund Andresen (Team dsm-firmenich PostNL) Anders Foldager, Alexander Salby (Bingoal WB) og Sebastian Changizi på den foreløbige startliste til det belgiske løb, der er kendt for sin massespurt.
Milano-Sanremo (16. marts)
I ugens helt store løb er der indtil videre fire danskere på den foreløbige startliste. En af dem er naturligvis Mads Pedersen, der har det italienske monument som et af sine store mål. Han blev nummer seks sidste år.
Derudover er Søren Kragh Andersen også på startlisten. Han blev nummer fem sidste, da hans holdkammerat Mathieu van der Poel vandt. Michael Mørkøv er også på den foreløbige startliste.
Derudover er Kasper Asgreen og Casper Pedersen med for Soudal-Quick Step, mens Jakob Fuglsang og Alexander Kamp også er på startlisten. Fuglsang får sin debut i det italienske løb.
De to sidste danskere på startstregen bliver Mikkel Honoré og Michael Valgren fra EF Education-EasyPost.
Classic Loire Atlantique (16. marts) og Cholet Agglo Tour (17. marts)
I de to franske løb, der er 1.1-løb, får det danske hold BHS-PL Beton Bornholm deres sæsondebut. Her er det Victor Grue Enggaard, Emil Schandorff Iwersen, Mikkel Øritsland, Sebastian Ryttersgaard, Jacob Schebye, Asger Røjbek Sørensen og Martin Szokody, der er på startlisten ved lørdagens løb indtil videre.
Det danske kontinentalhold skal op mod franske WorldTour-hold som Arkéa-B&B Hotels, Cofidis, Decathlon AG2R og Groupama-FDJ.
ANNONCE
ANNONCE
Vær med i klubben - find en cykelklub i nærheden af dig
Vil du også gerne deltage i cykelløb i ind- og udland?
ANNONCE
Motionsfeltet.dk • Åsvinget 5 • 9800 Hjørring • Tlf. 5155 8966 • info@motionsfeltet.dk • Cookieindstillinger