Januar måned betyder begyndelsen på en ny sæson og dermed præsentation af nyt udstyr for de professionelle cykelhold. I år er naturligvis ingen undtagelse og mens de fleste nye trøjer er præsenteret, så begynder årets cykler også at blive afsløret.
Specialized har netop præsenteret de nye designs til deres sponsorerede hold, som i denne sæson tæller længerevarende partnerskaber som Quick-Step-Alpha Vinyl, BORA-Hansgrohe på herresiden og SD Worx på i kvindernes felt. I år leverer amerikanerne også cykler til TotalEnergies-holdet, som har fået tilgang af Specialized-rytteren og superstjernen Peter Sagan.
De fleste hold tilbragte en del af december på træningslejr, hvor de nye cykler blev fintunet sammen med Specializeds produkt-team og hvor offentligheden for første gang kunne se rytterne på de nye cykler og i deres nye uniformer.
Den primære cykel for alle holdene er flagskibet fra Specialized: Tarmac SL7. En væddeløbercykel som kan det hele og som vi i øvrigt tidligere har testet her.
Der er nye lakeringer til alle holdene, mens også Sagan har fået en lakering dedikeret til ham selv, som for alvor stikker ud i forhold til hans holdkammerater.
SD Worx
Som en del af verdens bedste kvindehold får rytterne en iøjnefaldende lakering i 2022, mens holdet også er iført Specialized-udstyr fra top til tå. De skal nemlig også køre med hjelme, tøj, sko og dæk fra Specialized.
Rytterne på SD Worx har fået en markant og karakteristisk lakering på 2022-cyklerne.
Quick-Step Alpha Vinyl
Verdens notorisk mest vindende cykelhold beholder den velkendte mørkeblå farve, som nu også for alvor er reflekteret i en ny, eksklusiv lakering.
Også det belgiske hold benytter sig af hjelme, sko og dæk fra amerikanerne, mens de også kører ed hjul og komponenter fra Roval, som er Specializeds eget mærke.
Kasper Asgreens nye våben til 2022-sæsonen.
Den dybe blå farve er stadig den primære hos Quick-Step-Alpha Vinyl.
TotalEnergies
Det franske hold overraskede mange, da de hentede Peter Sagan til denne sæson og derved også fik Specialized som cykelsponsor, samt leverandør af de ovennævnte produkter og komponenter.
Udover den normale teamcykel, så har Specialized lavet et specielt design til Sagan, som skiller sig væsentligt ud.
TotalEnergies' teamcykel.
Peter Sagans cykel skiller sig markant ud fra resten af holdet og bliver nem at spotte i feltet.
ANNONCE
ANNONCE
Vær med i klubben - find en cykelklub i nærheden af dig
Vil du også gerne deltage i cykelløb i ind- og udland?
ANNONCE
Motionsfeltet.dk • Åsvinget 5 • 9800 Hjørring • Tlf. 5155 8966 • info@motionsfeltet.dk • Cookieindstillinger