To punkteringer og en ødelagt debut

Jeg trækker cyklen langs landevejen på det lange lige stykke henimod den lille flække, der hedder Kornerup. Min kammerat, som jeg stillede til start med, har jeg lige sendt i forvejen. Der er ingen grund til at han skal vente på mig… igen.

Jeg trykker frustreret på mit bagdæk, kun for at konstatere endnu en gang, at det er helt og aldeles fladt.

Hvis bare det var første gang, at det var punkteret, men i stedet må jeg frustreret erkende, at for anden gang i dag er der ikke mere luft i dækket.

I dag skulle ellers have været min debut. Mit første motionsløb nogensinde, og så ovenikøbet i Danmarks ældste cykelløb ’Stjerneløbet’, men skæbnen ville det sådan, at jeg punkterede for anden gang, da jeg var helt ude omkring Blæsenborg. Næsten så langt væk fra Roskilde vi ville komme den dag.

Slukøret trækker jeg cyklen videre. De allerbagerste i løbet passerer mig lidt efter. Jeg råber til dem ”Hvor langt er der ind til Roskilde herfra?”. ”Cirka ti kilometer vil jeg tro” bliver det nedslående svar tilbage.

Jeg indstiller mig mentalt på at skulle bruge lidt tid på turen hjem, og trækker sagtmodigt videre.

En sølvfarvet Skoda trækker ind

Men snart ser jeg en sølvfarvet Skoda, en nærmest ikonisk bil ved cykelløb, komme kørende imod mig. Manden i bilen er tydeligvis tilknyttet løbet, og han ruller vinduet ned og kigger spørgende på mig. Jeg forklarer min situation, og han fortæller mig, at jeg da ikke skal trække den lange vej tilbage.

Han får lynhurtigt lagt sæderne ned, skilt min cykel ad og før jeg ved af det, udgår jeg af Stjerneløbet 2019 som var jeg Thibaut Pinot.

Manden i bilen hedder Palle, og han er tidligere næstformand i Roskilde Cykelring. Nu hjælper han sin gode kammerat Bo Wacker fra DGI med at arrangere løbet, fortæller han.

Det frivillige miljø på nærmeste hold

Turen hjem bliver dog ikke den lige vej. For først kører vi ud forbi det vendepunkt ved Blæsenborg, hvor jeg punkterede. Egentlig en meget passende destination på denne dag, hvor der blæste en voldsom modvind på ruten.

Her samler vi René og Mikkel op. Far og søn så vidt jeg kan se. De har stået der hele formiddagen og guidet de 500 motionister, der deltog i Stjerneløbet.

De tre frivillige får hurtigt samlet skiltene sammen, og vi kører tilbage imod Roskilde. I bilen fortæller René grinende, at flere ryttere troede at han var vendepunktet, og at de havde kørt rundt om ham, da de skulle vende om for at køre tilbage imod Roskilde.

Det næste stykke tid går med at køre tilbage langs ruten. Tilbage imod Stændertorvet i Roskilde hvorfra løbet var startet, og hvor rytterne skulle passere tre gange, før de var færdige med løbets 68 kilometer.

På den cirka ti kilometer lange tur stopper vi ved de forskellige poster, hvor frivillige ligesom René og Mikkel, har stået og guidet rytterne hele formiddagen.

Alle steder er humøret højt, selvom regnen er begyndt at vælte ned, og det blæser med vindstød på helt op imod 15 meter i sekundet. Jeg tænker lidt selvtilfreds på min kammerat, der måtte fortsætte alene i regnen, mens jeg nu sidder i en Skoda.

Palle og René springer flere gange ud af bilen for at samle skilte op, imens jeg bliver bedt om at blive siddende i bilen. Iskold i hele kroppen men samtidig fuld af varme over at se det frivillige cykelmiljø i fuld vigør.

Imens de samler udstyret sammen, får jeg lov til at låne Mikkels telefon, så jeg kan ringe og fortælle min kæreste, at jeg muligvis kommer tilbage til Roskilde lidt før tid. Jeg giver telefonen tilbage til Mikkel, og sidder med et lille smil på læben resten af vejen ind imod Torvet.

Tordenskjolds soldater holder Danmark i bevægelse

Den her artikel skal ses som en hyldest til det frivillige miljø, der hvert år arrangerer massevis af cykelløb landet over. Disse mennesker er kulturbærere for det danske cykelmiljø, og er stærkt medvirkende til at holde Danmark i bevægelse samt den danske talentgryde indenfor cykelsport i kog.

Folk som Palle, René og Mikkel får ikke mere ud af det, end en hjemmesmurt madpakke, en selvlysende vest til låns og måske et bidrag til den lokale sportsforening, hvis de er heldige. Alligevel tropper folk som dem op, hver gang der er brug for det.

Men vi skal passe på dette miljø. For som Palle fortalte mig er det Tordenskjolds soldater, hver gang der skal køres løb. Man tager de frivillige man kan få, for der er ikke mange af disse ildsjæle i landet.

Da vi kommer tilbage til Stændertorvet i Roskilde, får vi min cykel ud af bilens baggagerum, og Palle giver mig en sidste afskedshilsen, ved at give den her cykeldebutant, et par fifs til hvordan man nemt samler cyklen igen.

Hvad han ikke ved af, er at han har lært mig så meget mere end at samle cykel i løbet af den her dag.

SÆT DIT MANAGERHOLD TIL VM I EFTERÅRSSPILLET