Efter en fremragende sæsonstart, hvor Simon Andreassen vandt DM i cykle cross og det vilde sydafrikanske mountainbikeløb, Attakwas Extreme i januar. Så virkede det til, at danskeren var kommet sig over sin blindtarmsoperation i efteråret sidste år.
Men i februar kørte Simon Andreassen i Spanien og følte sig støj. I samarbejde med sit hold Cannondale blev han undersøgt af holdets læger. Dommen var, at blodprøverne bekræftede, at danskeren måtte afbryde sæsonen og holde en længere pause uden træning og løb.
”Jeg har haft en måned, hvor jeg har siddet ude grundet et helbredsproblem. Selvom jeg allerhelst har villet bruge den måned på cyklen, så har det givet mig tid til at få styr på de udfordringer, der har været,” forklarer Simon Andreassen til Feltet.dk.
Stor ros til holdet
Sidste år skiftede Simon Andreassen Specialized ud med Cannondale Factory Racing, og det har ydet en kæmpe support til danskeren.
”Jeg selv og teamet omkring mig har holdt skarpt øje med hvert skridt i processen, og det har givet mig en ro til bare at kunne fokusere på at komme mig.”
Simon Andreassen er klar til at gøre comeback efter en længere pause / Foto: @hestkjaer
”Vi har formået at få løst de problemer, der var med kroppen og jeg er nu i en den dejlige situation, hvor jeg føler mig sund og rask.”
”Her vil jeg gerne fremhæve den ubetingede og fulde support jeg har modtaget fra hele mit team. Alle fra såvel den lægelige og sportslige sektor, mine sponsorere og familie har støttet og hjulpet mig hele vejen igennem i denne proces.”
Nu er datoen fundet for comebacket
Simon Andreassen gør comeback på øverste hylde, når han vender tilbage på den store internationale løbsscene.
”Selvom det er gået hurtigere, end jeg først troet var muligt. Så har jeg haft tid til at tage den tid det skulle tage. Jeg havde ikke regnet med at være tilbage allerede nu, så det er en ekstra bonus.”
”Jeg glæder mig sindssygt til at se, hvad jeg kan præstere, når jeg om under en uge tager til World Cup i Brasilien.”
”Brasilien er en ny afdeling, hvor vi ikke har kørt før. Vores største rytter på holdet (Henrique Avancini, red.) er fra selve byen, hvor vi kører,” forklarer danskeren og understreger:
”Han er jo lidt af en stjerne i Brasilien. Det bliver sjovt at være en del af hele denne hype. Jeg er superglad for, at jeg ikke misser det første afdeling i år, og det føles fantastisk at kunne være med holdet aktivt - og ikke bare følge dem fra sidelinjen.”
World Cuppen køres den 8-10. april i Petropolis i Brasilien.
ANNONCE
ANNONCE
Vær med i klubben - find en cykelklub i nærheden af dig
Vil du også gerne deltage i cykelløb i ind- og udland?
ANNONCE
Motionsfeltet.dk • Åsvinget 5 • 9800 Hjørring • Tlf. 5155 8966 • info@motionsfeltet.dk • Cookieindstillinger