Sebastian Fini fik revanche for nederlaget til Jonas Lindberg fra for 12 måneder siden, da han i dag blev dansk mester på Short Track-distancen.
Efter en hård kamp med Simon Andreassen og Gustav Heby, hvor Fini for det meste af tiden lå bag sine konkurrenter, overspurtede han dem begge på opløbet.
Endda med en siverpunktering.
”Det er dumt at bruge 11 omgange i front og så tabe løbet på sidste omgang. Man må spille sine kort rigtigt og lukrere lidt på de andre, og det synes jeg, at jeg formår i dag.”
”Jeg ved, at jeg har en god spurt, så den fyrede jeg af til sidst,” fortæller Fini til Feltet.dk i minutterne efter ræset.
Sejren kommer blot 24 timer efter, at den over 20-ddobelte danmarksmester havde sikret sig den seneste titel på XCC.
”Det er sgu fedt. Det er jo egentlig også en World Cup for sig. Sammen med EM og VM. Det er bare et andet løb. En danmarksmester-titel er en danmarksmester-titel. Så selvfølgelig er det rigtig fedt. Det svarer jo til enkeltstart på landevejen, og det tror jeg også, at de er rigtig glade for,” siger Fini om XCO-sejren.
Heby blev toer foran Andreassen. Den forsvarende vinder, Lindberg, måtte tage til takke med en syvendeplads.
ANNONCE
ANNONCE
Vær med i klubben - find en cykelklub i nærheden af dig
Vil du også gerne deltage i cykelløb i ind- og udland?
ANNONCE
Motionsfeltet.dk • Åsvinget 5 • 9800 Hjørring • Tlf. 5155 8966 • info@motionsfeltet.dk • Cookieindstillinger