I løbet af sin lange karriere har Alejandro Valverde vundet ufatteligt meget, og i slutningen af sidste måned fik han den sejr, han ønskede sig mest. I østrigske Innsbruck blev han nemlig verdensmester, og han skal derfor køre det næste år i regnbuetrikoten.
Nu har den spanske stjerne også fået lavet en cykel, der passer til de mytiske striber. Valverdes Canyon Ultimate CF SLX er nemlig blevet lakeret i VM-farverne, så den hovedsageligt er hvid, mens den forreste del af rammen er i stribernes farver.
Udover rammen fra Canyon, så er alle komponenterne på cyklen også lavet i samspil med Movistars sponsorer. Regnbuefarverne er desuden også blevet inkorporeret i Bora Ultra hjulenes design, så hele cyklen hylder Valverdes store triumf.
Den hvide Fizik Antares sadel har fået regnbuestriber på siderne, mens Power2Max wattmåleren også har fået regnbuestriber. I samarbejde med Lizard Skins er cap og styrbåndet også lavet hvid, så det spiller sammen med cyklen.
Hvis du troede, det festen stopper her, så kan du godt tro om igen. Alejandros har nemlig også fået en specialudgave af ABUS AirBreaker hjelmen, som spiller sammen med tøjet fra Endura. Elite har lavet specielle drikkedunke og holdere til den nye verdensmester og han har også fået en ny Drivo hometrainer med regnbuefarver. Ikke dårligt at være verdensmester på udstyrsfronten...
Movistar-stjernen er nu noteret for 122 professionelle sejre. Cyklen blev indviet i årets Lombardiet Rundt, hvor Valverde dog ikke vandt, men blev nummer 11.
Se mange flere billeder på Feltet.dks Facebookside - HUSK at følge Feltet.dk på Facebook.
ANNONCE
ANNONCE
Vær med i klubben - find en cykelklub i nærheden af dig
Vil du også gerne deltage i cykelløb i ind- og udland?
ANNONCE
Motionsfeltet.dk • Åsvinget 5 • 9800 Hjørring • Tlf. 5155 8966 • info@motionsfeltet.dk • Cookieindstillinger