02.09.2015 @ 10:30

Den tyske cykelproducent Rose Bikes havde igen i år inviteret til Press Camp i de østrigske Alper for at vise de nye 2016 modeller frem. Feltet.dk og Motionsfeltet.dk var tilstede i østrigske Kirchberg, hvor der blev præsenteret nyheder indenfor landevej, cross og mountainbike.

Feltet.dk og Motionsfeltet.dk var tilstede i Østrig sammen med store dele af den europæiske presse. I den første artikel blev der skrevet om nyhederne indenfor landevej og cross, nu er turen kommet til at præsentere nyhederne indenfor mountainbike.

 

Pikes Peak

Pikes Peak er den helt store nyhed på mountainbikefronten fra Rose Bikes. Cyklen er stadig en prototype. Men er med full-suspension og med 27,5” hjul. Målet med denne cykel var at lave en cykel, der både kan bruges til 'All Mountain' og til enduro. Rammen er lavet af highend carbon materiale. Forgaflen har en vandring fra 150 til 160 millimeter. På cyklen sidder også det nye affjedringssystem, Progeo. Det tilbyder rytteren fire forskellige justeringsmuligheder og kan virkelig personliggøre cyklen til den slags rytter, som man er.

 

 

Soul Fire

Denne model blev introduceret for to år siden. Men har i år fået flere opgraderinger, blandt andet er den også bygget op på 27,5” hjul, som må siges at være den helt nye standard indenfor mountainbikes. Samtidig kan den nu fås med 1x10 eller 1x11 krankset. Geometrien på Soul Fire er også blevet ændret således, at den følger de nye standarder. Soul Fire blev fremvist i sit nye look på Eurobike Bike Messen 2015. 



Count Solo & The Uprising

Rose Bikes aluminium hardtail cykler har fået et nyt look i 2016. Den normale quick release er blevet erstattet af en 142x12 mm aksel. I forhold til Count Solo modellen er det meget lidt geometrien er ændret, af den simple årsag, at den tidligere model var succesfuld. Derimod er geometrien på 'The Uprising' blevet mere sporty, som Rose Bikes selv skriver det. Dog er det ikke kun en race cykel men i høj grad også en cykel, der kan bruges til touring i landskabet.

Denne cykel kan i øvrigt konfigureres, som man vil have den. Ligesom man kan med samtlige af Rose Bikes modeller. 

 

 

E- Mountainbike - Elec Tec

Rose Bikes har i 2016 lavet deres første bud på en eldrevet mountainbike. Cyklen er blevet fremstillet i samarbejde med det tyske dæk firma, Continental, der står bag motoren på rammen. Den eldrevet motor er placeret i kranken og batteriet er integreret i skrårøret, hvilket giver cyklen et mere stilrent look. Ifølge Rose Bikes var målet, at designe en E-mountainbike med et stilrent look og så man samtidig kunne bruge den på sporet i skoven. Den nye cykel fås med både 27,5” eller 29” hjul.  



I går bragte vi også en artikel omkring landevejsnyhederne fra Rose Bikes.

Billedgalleri

Test: Trek Madone Gen. 8 SLR 9 AXS – Den ultimative aerocykel?
En af sæsonens mest omtalte cykler er næsten et perfekt blend mellem fart og vægt, hvilket giver rytteren optimale betingelser for at præstere. Uanset om man er en af de hurtigste ryttere i verden eller en almindelig motionist.
Udlev cykeldrømmen for et overkommeligt beløb
Det måtte jo komme på et tidspunkt - leasing af cykler - og dét koncept har man taget til sig og udviklet på i den silkeborgbaserede koncern Unico. 
Konkurrence: Vind en letvægts-børnecykel fra woom
Vind en børnecykel med Motionsfeltet.dk. 
EM-oversigt: Resultaterne og medaljetabel
Få her det store overblik over EM i cyklecross 2024.
Produktfokus: Favero Assioma Pro MX-2 og Assioma Duo watt-pedaler
Anders Lund har fået nyt job
Tidligere rytter og landstræner Anders Lund har nu fremtiden på plads. 
Bjarne Riis forudser stor dansk succes i Touren
Bjarne Riis forventer dansk Tour-succes næste sommer. 
Her er Tour de France-ruten 2025
Ruten til næste års Tour de France er netop blevet offentliggjort i Paris.
”Vingegaard-effekten” er stadig større trods fænomenalt hjemmebane-VM, mener træner
VM på hjemmebane i Ballerup Super Arena blev en enorm succes, og opbakningen var enorm fra de danske fans. Alligevel tror den tidligere rytter Jimmi Madsen, at en vis Tour de France-vinder appellerer mere til fremtidens ryttere.

Instagram #motionsfeltet

Motionsfeltet.dk   •   Åsvinget 5   •   9800 Hjørring   •   Tlf. 5155 8966   •   info@motionsfeltet.dk   •   Cookieindstillinger

Andet