I slutningen af 00’erne dominerede Bjarne Riis’ stjernehold den international cykelscene. Og det i en grad, så selvom de største stjerner på holdet havde udenlandske pas, kiggede mange danske cykelfans på dem som landsmænd.
Nu - lidt mere end 10 år senere - har Bjarne Riis for første gang genforenet sin gamle kerne af stjerner for at fejre den kommende Tour de France-start, Gran Depart, i Danmark.
I dette eksklusive foredrag vil humørbomben og vejkaptajnen, Jens Voigt, tempomaskinen og klassikerkongen Fabian Cancellara, og klatrerne Andy og Frank Schleck, sammen med den tidligere holdejer sætte fokus på nogle af de mest succesfulde år i holdets historie.
"Jeg taler på hele flokkens vegne, når jeg siger, at vi glæder os til at møde de danske cykelfans og forhåbentlig give dem en rigtig fed og sjov aften. Personligt glæder jeg mig virkelig til at se gutterne igen. Jeg har mødt flere af dem ved forskellige lejligheder, men det er første gang, at vi alle sammen mødes på den her måde og får lejlighed til at tale om vores tid sammen på holdet," siger Bjarne Riis.
Anekdoter og røverhistorier i centrum
Mellem sig deler rytterne etapesejre og titler i Tour de France og de andre store etapeløb, OL- og VM-titler og sejre i stort set alle de største endagesløb, monumenter og klassikere. Og alle har de kørt i Tourens gule førertrøje.
Team Saxo Bank havde den gule førertrøje i Tour de France 2009 / Foto: Nils Meilvang
Men denne aften vil først og fremmest handle om alt det, som kameraerne ikke så og fangede. Om venskaber og fjendskaber og de mange sjove, skøre og tankevækkende anekdoter fra holdbussen, fra træningslejre og løbshoteller.
”Jeg sagde ja på stedet, da jeg sammen med mine gamle holdkammerater fik muligheden for at fortælle danskerne om årene på holdet. I den periode var Danmark jo nærmest vores andet hjem, selvom vi ikke var der så tit. Men opbakningen til os var enorm. Nu vil vi gerne give igen til danskerne ved at fortælle nogle af de mange gode og sjove historier fra årene med Team Saxo Bank,” siger Jens Voigt.
Ritter er guide og tovholder
Dansk cyklings stemme, Dennis Ritter fra TV2, vil guide tilskuerne sikkert igennem denne enestående aften, hvor billeder og tv-klip bliver fulgt op med de fem hovedpersoners førstehånds røverhistorier og erindringer fra dengang.
”Allerede efter vores første møde kan jeg med sikkerhed sige, at det ikke bliver kedeligt, når de her ryttere er sammen. Det bliver en aften med masser af grin, overraskelser og behind-the-scenes-historier, men også alvorlige betragtninger om de mindre gode tider,” tilføjer Dennis Ritter.
KØB BILLET TIL FOREDRAGET
ANNONCE
ANNONCE
Vær med i klubben - find en cykelklub i nærheden af dig
Vil du også gerne deltage i cykelløb i ind- og udland?
ANNONCE
Motionsfeltet.dk • Åsvinget 5 • 9800 Hjørring • Tlf. 5155 8966 • info@motionsfeltet.dk • Cookieindstillinger