En utraditionel rævejagt blev lørdag eftermiddag blæst i gang i området omkring Rebild Bakker i Rold Skov. Red Bull Rævejagt følger den traditionelle Hubertusjagt, men vender alligevel konceptet på hovedet. Udover at hesten var skiftet ud med en af ”jern”, var jagten ikke helt traditionel: Det var nemlig jægerne, som blev jagtet af ræven, den tredobbelte verdensmester Simon Andreassen.
Præcis klokken 14:00 fløj 400 ryttere - fra amatører til professionelle henover startlinjen i en infernostart med et mål om ikke at blive indhentet af Simon Andreassen. Men selvom den tredobbelte juniorverdensmester blev sendt afsted et minut efter feltet, fik han hentet ind på de 400 ryttere undervejs på ruten. På de sidste to kilometer var der under 10 ryttere foran Simon Andreassen og på den sidste stejle opstigning lagde han sig spidsen og kørte sikkert i mål i tiden 26:50.
”Det har været super sjovt at køre mod 400 ryttere og forsøge at hente så mange som muligt undervejs. Ruten var både fysisk krævende og teknisk udfordrende, så der har været masser af udfordringer for både professionelle og amatører,” forklarede Simon Andreassen efter løbet.
Lige i hælene på Simon Andreassen kom et stærkt felt på tre Nordjyder bestående af de to brødre Christian og Kasper Svendsen og Anders Bregnhøj, der med stor kendskab til det lokale område kunne tilbagelægge ruten på omkring 27 minutter. Første kvinde i mål var Malene Degn i tiden 31.00.
Så en længere video fra Redbull Rævejagt.
Resultat - top 5
1 Simon Andreassen 26.50
2 Christian Svendsen 27.11
3 Kasper Svendsen 27.11
4 Anders Bregnhøj 27.37
5 Mads Vinther 27.43
Se alle resultater fra Red Bull Rævejagt.
ANNONCE
Vær med i klubben - find en cykelklub i nærheden af dig
Vil du også gerne deltage i cykelløb i ind- og udland?
ANNONCE
Motionsfeltet.dk • Åsvinget 5 • 9800 Hjørring • Tlf. 5155 8966 • info@motionsfeltet.dk • Cookieindstillinger