NYT MANAGERKONCEPT - VÆLG 20 RYTTERE FRA 5 KATEGORIER I HALVÅRSSPILLET
Jonas Vingegaard har haft kæmpe succes i årets Tour de France og har overrasket alt og alle. I dag - hvis alt går godt og den sorte kat bliver indendørs - skal danskeren hyldes på Tour de France podiet, som kun den anden danske rytter i klassementet.
Efter gårsdagens enkeltstart deltog Jonas Vingegaard på et pressemøde med verdenspressen. Vi bringer her en række uddrag fra pressemødet.
Roglic exit og betydningen
”Vi kom med Primoz (Roglic, red.), som vores kaptajn, da han udgik var det et stort slag for os. Vi var nede over det og vi mistede til sidst fire ryttere, men vi kæmpede videre.”
Jumbo-Vismas kaptajn Primoz Roglic styrtede på 3. etape og undgik senere
”Specielt den anden uge blev vendepunktet. Vi vandt to etapesejre og jeg rykkede op på tredje- eller fjerdepladsen i klassementet. I den tredje uge kæmpede vi videre og ugen har været fantastisk,” fastslår rytteren fra Glyngøre.
Hvad hvis du havde været kaptajn fra starten af?
”Så ville jeg have været tættere på ham (Tadej Pogacar, red.), da jeg ventede på Primoz, da han styrtede. Men det var kun et tidstab på et minut og 20, så det havde ikke lavet nogle ændringer i klassementet.”
“Jeg var stadig blevet nummer to, fordi Tadej Pogacar var så stærk på regnvejrsetaperne. Ret beset kunne vi intet stille op der, og han vandt Tour de France på regnvejrsetaperne.”
Hvordan ser fremtiden ud? Bliver du nu kaptajn?
”Jeg ved det ikke. Jeg tror, at vi vil se tiden an. Det kommer an på, hvilke løb jeg kører. Jeg har også fået mine chancer i år, så jeg har ikke kun været hjælperytter.”
Sepp Kuss og Jonas Vingegaard er begge talenter hos Jumbo-Visma, hvordan ser fremtiden ud?
“Jeg har også fået min egen chance, så næste år vil jeg nok være lidt mere kaptajn, tror jeg,” lød det diplomatisk fra Jumbo-Visma-rytteren.
Tour de France 2022 i Danmark?
”Tour de France er altid noget specielt. Næste år kommer det til København, og det bliver virkelig specielt. Jeg håber virkelig, at jeg kan være der sammen med det stærkst mulige hold. Det bliver specielt at starte Tour de France på hjemmebane.”
Kampen mod Pogacar
”Vi fightede hårdt mod hinanden i de sidste to uger. Han er meget stærk,” understreger Jonas Vingegaard.
Tour de France-podiet - Carapaz, Vingegaard og Pogacar.
På gårsdagens enkeltstart lykkes det dog Jonas Vingegaard at hente 25 sekunder på den suveræne slovenske rytter.
“Jeg ved ikke med i dag (20. etape - enkeltstarten, red.). Han havde allerede et forspring på fem minutter og 45 sekunder, så jeg ved ikke, om han kørte sig fuldt ud.”
“Jeg tog lidt tid på ham, og det hjælper jo også lidt på selvtilliden i fremtiden, at han ikke er uslåelig.”
Jonas Vingegaard benyttede også lejligheden til at udtale sig meget respektfuldt om den kommende Tour de France-vinder, hvilket Tadej Pogacar også har gjort om danskeren ved flere lejligheder.
”Vi respekterer virkelig hinanden. Pogacar er virkelig en fantastisk fyr. Vi kan også hjælpe hinanden, når vi har brug for det.”
NYT MANAGERKONCEPT - VÆLG 20 RYTTERE FRA 5 KATEGORIER I HALVÅRSSPILLET
Hvordan har niveauet været i Tour de France?
En journalist vil gerne vide, hvordan Jonas Vingegaard ser på niveauet i års Tour de France, men det havde debutanten naturligvis svært ved at svare på.
”Ohh, ja.”
“Niveauet er super højt og det er de bedste ryttere i verden, som er her, men jeg har ikke nogen ide om niveauet er højere end sidste år.”
“Jeg tænker, at du bliver nødt til at spørge trænerne på holdene om det. Men i det mindste kan jeg sige, at jeg er på mit bedste niveau, som jeg nogensinde har været på.”
Blev du beskyttet godt nok f.eks. Ventoux etapen?
”Ja, det var en del af taktikken.”
“Vi ville gå efter etapesejre, og det giver også meget motivation, hvis vi vinder etapesejre.”
Se momentet, hvor Vingegaard sætter Pogacar
På Mount Ventoux etapen havde Jumbo Visma kun fem ryttere tilbage, hvor tre ryttere pludselig var i udbrud på etapen, men det fik ikke Jonas Vingegaard til at føle sig utryg i feltet.
“Hvis jeg skulle have problemer, så ville de falde tilbage og hjælpe mig. Specielt på Andorra etapen.”
“Jeg synes, at vi gjorde et super super godt job. Steven (Kruijswijk, red.) faldt tilbage på det rigtige tidspunkt og senere faldt Sepp (Kuss, red.) tilbage, så jeg var i sidste ende den eneste, som havde en hjælper og stadig vandt vi etapen. Den dag virkede vores taktik perfekt.”
Hvorfor har dansk cykelsport så stor succes?
”De gør meget for at udvikle talenter som mig. Jeg var hos coloQuick, som gjorde et fantastisk arbejde for mig.”
Vingegaard ses for første gang i coloQuick outfit. Kontrakten kom i stand, efter danskeren havde savet A-feltet over på Pøt Mølle.
“Jeg ved, at de har gjort et godt stykke arbejde med masser af unge ryttere og virkelig taget hånd om dem og sikrede sig, at de udviklede sig i den rigtige retning. Så jeg tænker, det har en stor betydning for de unge ryttere og gør en forskel.”
Hvad tænker du om Bernal og de andre unge ryttere?
”Jeg mener, at de også er super stærke. Bernal vandt Touren for to år siden og i år vandt han Giro d’Italia. Så colombianerne har også en gylden æra i cykelsporten netop nu.
“De er super stærke. Vi kommer helt sikkert til at se mere til dem i fremtiden.”
Hvornår begyndte du selv at tro på podiet?
”Jeg tænker, at det måske var på Mount Ventoux etapen, hvor jeg satte Pogacar.”
“Jeg tænkte, hvis jeg holder det høje niveau i den tredje uge, så kan jeg gøre noget stort.”
“Heldigvis holdt jeg mit niveau hele vejen. Jeg tænker, at min bedste dag var Mount Ventoux.”
“På alle de andre bjergetaper følte jeg mig ikke helt så god som på den etape,” påpeger Jonas Vingegaard og slår så fast: ”Jeg følte mig stadig god.”
”Heldigvis er jeg her nu. Det er en drøm, som går i opfyldelse for mig.”
Forholdet til pressen og mediefokusset
”Jeg vil helt sikkert gerne stå på podiet.”
“Men når det kommer til pressen, så er der helt sikkert nogle ryttere, som kan lide det bedre end mig.”
“Jeg kan godt lide noget privatliv en gang imellem. Det er der ikke meget af i Tour de France, men jeg kan godt lide at være en lille smule privat med min familie.
Om presset
”I de forgangne år har jeg haft mange problemer med stress. Jeg har lært meget om mig selv, og jeg har lært, hvordan jeg skal håndtere det."
"I Tour de France er det sted med mest stress, og det er rart at vise mig selv, at jeg kan håndtere presset og stress undervejs i denne Tour. For det bliver ikke værre, hvis man kan sige det, end det her.”
Om den nye stjernestatus
”Jeg er virkelig glad for at blive toer her, og som du siger, der er meget mere opmærksomhed nu, men det er en del af gamet.”
“Som jeg sagde tidligere, der er andre der nok bedre kan lide det end mig. Jeg tager det roligt. Jeg er den samme som før. Den samme Jonas.”
NYT MANAGERKONCEPT - VÆLG 20 RYTTERE FRA 5 KATEGORIER I HALVÅRSSPILLET
ANNONCE
ANNONCE
Vær med i klubben - find en cykelklub i nærheden af dig
Vil du også gerne deltage i cykelløb i ind- og udland?
ANNONCE
Motionsfeltet.dk • Åsvinget 5 • 9800 Hjørring • Tlf. 5155 8966 • info@motionsfeltet.dk • Cookieindstillinger