Feltet.dk har snakket med Allan Johansen om Belgian Cycling Club og 2022-programmet.
Belgian Cycling Club har nemlig mange aktiviteter på programmet og lancerer et træningsforum, hvor alle kan være med uanset niveau.
"Coronapandemien har udfordret hele verden, og Belgian Cycling Club blev også ramt hårdt. Men nu er der lys forude, og vi ser frem til en sæson i 2022 med utallige cykelløb og -rejser. Men er formen til det?", lyder det fra ejeren af Belgian Cycling Club Allan Johansen over en kop kaffe.
Forummet inkluderer gode træningsråd, online rådgivning og et månedligt træningsprogram, som giver dig et unikt overblik og dybdegående indsigt i, hvordan du kan tilpasse, optimere og forstå din træningsindsats - og på den måde realisere dine personlige mål.
Belgian Cycling Clubs træningsforum er et fællesskab, som er inkluderende for alle træningsniveauer og således med plads til alle.
Artiklen fortsætter under billedet
Arrangerer også motionsløb til forskellige niveauer
Allan Johansen fremhæver også to af sine mest populære motionsløb, Tour de Midtjylland og Coast2Coast, for at illustrere alsidigheden.
I løbene er der forskellige ruter - med både forskelle i antallet af kilometer og højdemeter. Der er forskellige grupper, som kører med forskellige gennemsnitshastigheder. Løbene er ideelle som målsætning for din træning, og man kan tilpasse sin tilmelding efter eget behov og på den måde sætte realistiske mål for sin individuelle træning.
"Der er ingen tvivl om, at der er udfordringer nok til alle, og man behøver ikke være elitemotionist for at deltage - og gennemføre," smiler Allan Johansen.
Coast2Coast
Løbet starter på den jyske vestkyst i Søndervig og målet er i øst på Aarhus’ legendariske cykelbane. Ruten tværs over Jylland byder på fantastisk natur med flade landskaber i vest og fortsætter over de midt- og østjyske bakker.
Artiklen fortsætter under billedet
Du kan vælge ruter på henholdsvis 185 eller 215 kilometers længde, så der er rig mulighed for at udfordre dig selv og samtidig få en unik naturoplevelse. Coast2Coast løber af stablen den 27. august 2022.
Læs mere om Coast2coast Jylland.
Tour de Midtjylland
Men du skal ikke vente så længe, du har nu også muligheden for at prøve kræfterne af i Tour de Midtjylland den 19. juni 2022. I Tour de Midtjylland kan du vælge mellem tre ruter: 'short', 'medio' eller 'tough' og på alle ruter er der garanti for udfordring og oplevelse i form af det smukke, midtjyske landskab med både bakker, søer og skove.
Artiklen fortsætter under billedet
Læs mere om Tour de Midtjylland.
Sådan bliver du medlem af Belgian Cycling Club Træningsforum
Når du tilmelder dig et af arrangementerne, bliver du automatisk medlem af Belgian Cycling Club Træningsforum. Her får du blandt andet adgang til en lukket Facebook-gruppe, som indeholder gode råd og inspiration til din træning. Du får et månedligt træningsoplæg, online vejledning, motivation i et personligt fællesskab og et netværk af ligesindede, der alle arbejder for at forbedre deres cykeltræning.
Skemaet for 2022 er lagt og tilmeldinger til sæsonens løb og rejser er åbne. Du kan finde alle Belgian Cycling Clubs arrangementer på www.belgiancyclingclub.dk.
"Smeden" er din guide
Allan ”Smeden” Johansen vil igennem forløbet være din guide, med baggrund i sin personlige erfaring og vidtrækkende kompetencer. Hans styrker indenfor feltet baserer sig på mange års personlig træning, de nyeste videnskabelige træningsprincipper og mange års erfaring med vejledning og træning af flere af Danmarks førende cykelryttere.
Artiklen fortsætter under billedet
Selvom ”Smeden” er en erfaren cykelrytter, har forskellige omstændigheder skabt udfordringer for hans personlige træning. Han har i coronatiden måtte aflyse alle sine cykelevents og har selv taget et par ekstra kilo på, som han gerne vil af med igen.
"Smeden" glæder sig til at komme i gang og er dermed selv med på rejsen om at nå sine personlige mål, hvilket gør ham til en træner, man i høj grad kan spejle sig i og relatere til. Han deler gladeligt ud af sin viden og motivation, og sammen kan vi alle nå over målstregen på rekordtid.
Du kan tilmelde dig eller læse mere om alle Belgian Cycling Club cykelløb og -rejser på deres hjemmeside. Allan Johansen tilføjer også, at du er mere end velkommen til at kontakte Belgian Cycling Club med eventuelle spørgsmål.
ANNONCE
ANNONCE
Vær med i klubben - find en cykelklub i nærheden af dig
Vil du også gerne deltage i cykelløb i ind- og udland?
ANNONCE
Motionsfeltet.dk • Åsvinget 5 • 9800 Hjørring • Tlf. 5155 8966 • info@motionsfeltet.dk • Cookieindstillinger