Bornholm har fået et cykelløb, som for alvor bider sig fast i cyklisterne. Skal du være med i 2015 og køre Born Fondo? Der er masser af sjove stigninger at prøve kræfter med.
"Lørdag den 30. maj varmer vi op med en bjergenkeltstart. Ruten er kun på 8,5 kilometer, men der er hele 182 højdemeter. Etapevinderen fra Post Danmark Rundt 2014, Magnus Cort, har rekorden på bjergenkeltstarten. Måske er det træningen på denne rute, som har givet Magnus de gode ben?" griner Rasmus Lund, som er medarrangør for Born Fondo, til Feltet.dk.
Efter lørdagens opvarmning er du klar til hovedløbet i Born Fondo søndag den 31. maj. Havudsigt, fedt cykelterræn og høj puls venter dig på denne på 123 kilometer lange rute med dens 1.450 højdemeter. Det lyder, som en lækkerbisken for alle cykelmotionister.
"Born Fondo har start og mål i Gudhjem, som med sin beliggenhed ned ad en stejl klippeskrænt er en af Danmarks mest specielle byer. Brødde betyder bakke på bornholmsk, og i løbet af Born Fondos fire runder op ad Gudhjems hovedgade Brøddegade, vil du hurtigt lære, at det er et meget fornuftigt navn til denne gade. Selvom Brøddegade er stejl, så bliver du nærmest båret op af det store publikum til toppen af bakken."
"Born Fondo fortsætter i det udfordrende terræn omkring Gudhjem. En af stigningerne er Bobbabrødden. Bobba er det bornholmske ord for trold, og når du sammensætter det med brødde = Bakke', så ved du, hvad der venter dig. For kun en trold kan have udtænkt denne bakke, som nærmest er formet som et V," tilføjer Rasmus Lund med tydelig begejstring i stemmen.
Solskinsøens rejsebureau, Team Bornholm, har selvfølgelig sørget for, at du nemt og billigt kan få nogle fede cykeloplevelser. Eksempelvis kan du få to nætter i et dejligt feriehus, færgebillet med bil tur/retur og løbsdeltagelse fra kun 995,- pr. person.
Ring til Team Bornholm på 56 95 85 66 eller se mere på www.teambornholm.dk/bjerg
ANNONCE
Vær med i klubben - find en cykelklub i nærheden af dig
Vil du også gerne deltage i cykelløb i ind- og udland?
ANNONCE
Motionsfeltet.dk • Åsvinget 5 • 9800 Hjørring • Tlf. 5155 8966 • info@motionsfeltet.dk • Cookieindstillinger